Priserne på især fossil energi er steget voldsomt de sidste måneder, og det har med rette medfødt bekymring. Både i forhold til den kommende vinter, men også i forhold til hvordan fremtidens mere ekstreme vejr, forsaget af klimaforandringerne, vil påvirke vores energiforsyning.

Mange håber, at nutidens problemer kan føre til, at flere lande på lang sigt forpligter sig til en fossilfri fremtid. Men hvis der skal gøres noget på kort sigt, så er energieffektivitet en effektiv genvej til klimahandling og lavere energiforbrug.

De stigende energipriser kan være med til at øge presset for at implementere mere effektive løsninger og sænke behovet for energi. Det større økonomiske incitament for at investere i energieffektivitet kan forhåbentlig også være med til, at regeringer øger deres ambitioner for grøn energi, som er nødvendigt for at nå Verdensmål 7 og 13.

Trods tilgængeligheden af energieffektiv teknologi og velafprøvede løsninger, kan vi se, at det globale niveau af investeringer ikke rykker sig.

Susanne Pedersen
Direktør, UNEP DTU Partnership

Energieffektivitet er nemt og billigt værktøj

Investeringer i energieffektivitet betragtes populært som en “lavthængende frugt”, når det kommer til at reducere udledningen af drivhusgasser. Det handler om at bruge eksisterende og gennemprøvet teknologi, der hurtigt tjener sig selv ind igen – allerede inden energipriserne begyndte deres himmelflugt.

Det er blandt andet derfor, at Verdensmål 7.3 specifikt nævner, at den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten skal fordobles inden 2030.

Hos UNEP DTU Partnership arbejder vi med udgangspunkt i Verdensmål 7 og 13, og vores arbejde har et særligt fokus på energieffektivitet. Vores hovedfokus ligger i at hjælpe lande med at opfylde deres bidrag til Parisaftalen. Det har i lang tid været bredt anderkendt, at vi ikke kan nå i mål med Verdensmål 13 (og dermed Parisaftalen), hvis vi ikke øger graden af energieffektivitet markant.

Energieffektivitet er altså en relativt nem og billig måde “at komme i gang”, når det kommer til handling på klimakrisen. Samtidig vil større effektivitet være afgørende for, at vi kan nå den overordnede målsætning i Verdensmål 7 om universel adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris.

Men hvad er det så for nogle lavthængende frugter, som det nu er blevet endnu mere attraktivt at høste?

Investeringer rykker sig ikke

Først og fremmest skal vi kigge mod byerne. I 2030 vil næsten fem milliarder mennesker (cirka 60 procent af den globale befolkning) bo i byer. Det vil føre til massive krav til energi og til udbygning af grundlæggende infrastruktur.

Der skal allerede nu investeres i energieffektive praktiske løsninger, der kan imødekomme energibehov, facilitere generel udvikling, som for eksempel Verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund uden at ofre kampen for klimaet. Her kan fjernvarme og -køling spille en central rolle.

Danmark har allerede et af de mest avancerede fjernvarmesystemer i verden, men andre steder opvarmes eller nedkøles lejligheder, kontorer og forretninger i stor stil af individuelle airconditionanlæg eller kulfyrede ovne. Erstattes disse med centrale systemer, vil man ikke kun kunne spare store mængder energi, og dermed penge, man vil også nemmere kunne bruge grøn energi og alternative kilder som eksempelvis overskudsvarme i byerne.

Vi har i mange år arbejdet med byer over hele verden, både med fjernvarme og -kølingssystemer, men også med mere lavpraktiske løsninger, som udskiftning af gadebelysning og programmer til “retrofitting” af eksisterende bygninger. Vi har hjulpet dem med at lave politikker til at fremme investeringer og med at udregne, hvor meget der kan spares på offentlige budgetter ved at investere direkte i alt fra energirenoveringer af bygninger til indkøb af LED-pærer.

Men trods tilgængeligheden af energieffektiv teknologi og velafprøvede løsninger, kan vi se, at det globale niveau af investeringer ikke rykker sig. Ifølge det internationale energiagentur IEA lå vi sidste år på nogenlunde samme niveau som året før. Et niveau der er langt fra det nødvendige, hvis Verdensmål 7.3 og 13 skal kunne nås.

Universel adgang må ikke sættes over styr

Så nu, hvor potentialet for investeringer i energieffektivitet vokser både med stigningen i priserne og med den evigt stigende efterspørgsel på energi, især i udviklingsøkonomier, vil vi forhåbentlig se et øget fokus på nye finansieringsmekanismer og forretningsmodeller.

Der er i mange tilfælde behov for, at regeringer og byer går forrest med egne investeringer og ved at fjerne policy-barrierer.

Susanne Pedersen
Direktør, UNEP DTU Partnership

I øjeblikket er der masser af tilgængelig finansiering til vedvarende energi, men vi efterspørger gode løsninger for at finansiere projekter, der fokuserer på øget energieffektivitet og opfordrer institutionelle investorer såsom pensionskasser til at prioritere energieffektivitet som en del af deres grønne investeringer.

Der er i mange tilfælde behov for, at regeringer og byer går forrest med egne investeringer og ved at fjerne policy-barrierer, så vi kan høste frugten af energieffektive investeringer.

Og så må vi ikke glemme, at når energipriserne stiger, så rammer det oftest dem, der har mindst, hårdest. Dette indlæg er et forsøg på at se de positive perspektiver i den nuværende situation på energimarkedet, men man må ikke være blind for, at prisstigninger rammer skævt.

Energifattigdom er allerede et udbredt problem mange steder i verden, og den nuværende situation kalder på indgreb fra regeringer, der kan sikre, at vi ikke sætter det overordnede mål om universel adgang til energi over styr.