Regeringsledelsen varmer op til interne forhandlinger om oprustning. Krigsskat og ønsker om reformer splitter

Aftale omkring sommerferien

Det står udenfor enhver tvivl, at der i Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne er konsensus om, at der skal findes nye milliarder til Forsvaret.

Den brede enighed stopper dog, når man kommer til spørgsmålet om, hvordan de nye astronomiske summer konkret skal graves frem.

Her skal der – ligesom under regeringsforhandlingerne på Marienborg i 2022 – findes nye balancer mellem de tre partiers divergerende udgangspunkter. Forskellen fra dengang er, at det næste møde med vælgerne nærmer sig med hastige skridt, hvilket som regel betyder, at politikerne får mindre lyst til at stå på mål for svære og upopulære beslutninger.

På den baggrund er det ikke udelukket, at partiernes ideologiske uenigheder, strategiske interesser og forskelligartede læsninger af den økonomiske situation kan komme til at manifestere sig i bestræbelserne på at nå en fælles regeringsposition.

En vurdering er dog, at den geopolitiske alvor er så tilpas stor, at et kompromis er langt mere sandsynligt end et sammenbrud.

Kilder i regeringen forventer, at regeringsledelsen når i mål, når størrelsen på de mange regninger er udmålte i forbindelse med offentliggørelsen af Natos såkaldte styrkemål senere på foråret. Et godt bud er, at regeringen kan præsentere sit forslag kort før eller lige efter sommerferien.

Først herefter er det planen, at Folketinges partier skal involveres i forhandlingerne om en egentlig politisk aftale, der sætter de nye økonomiske hegnspæle på plads.

V vil have nationalt kompromis

Et vigtigt skridt i regeringens interne forhandlingsforløb blev taget af Troels Lund Poulsen, da han på Venstres landsmøde i november slog fast, at der venter de danske skatteborgere en ny kæmperegning til Forsvaret på 300 milliarder kroner over en årrække. I slutningen af januar sagde han, at tallet med stor sandsynlighed kunne blive endnu større.

Pengene kommer oven på de 200 milliarder, et bredt flertal i Folketinget allerede har sat af til forsvaret frem mod 2033.

På den baggrund har Troels Lund Poulsen lovet at "gå forrest i arbejdet" med at lave "ansvarlige reformer, der gør Danmark rigere".

I hans øjne er beløbet nemlig så stort, at "det helt vil ændre forudsætningerne for den offentlige økonomi og dermed også den politiske debat".

Konkret har V-formanden foreslået en ny version af det nationale kompromis fra 2022, hvor det blev besluttet af hæve forsvarsbudgetterne til to procent af BNP.

Udover nye milliardindsprøjtninger til Forsvaret, vil Venstre også benytte lejligheden til at finde penge til klimasikring og et højere EU-budget.

Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen har endnu ikke i offentligheden gjort Troels Lund Poulsens formuleringer om et nationalt kompromis til deres egne.

Til gengæld har de begge givet udtryk for, at de deler forsvarsministerens vurdering af, at der skal findes endnu flere penge til krudt og kugler.

I forbindelse med sin tur til Berlin, Paris og Bruxelles i sidste uge sagde Mette Frederiksen, at "Danmark skal bruge tættere på fem procent end to procent af BNP på forsvar".

I et interview med Politiken tirsdag gik Troels Lund Poulsen et skridt videre, da han åbnede for at løfte BNP-andelen helt op til fire procent.

Nato-formand Marc Rutte har tidligere meldt, at medlemslandene i årene, der kommer, skal gå fra at bruge mindst 2 til 3,6 procent af BNP på forsvar. 

Den amerikanske præsident Trump har sagt, at medlemslandene i hans øjne skal helt op på fem procent, hvis de også i fremtiden skal regne med USA’s støtte.

Hvor stort tallet præcis bliver, vides dog endnu ikke med sikkerhed. Det præcis beløb afhænger i høj grad af Natos styrkemål, der opdateres i april eller maj frem mod topmødet i Haag i juni.

Først herefter kan man lægge den endelige kabale mellem fremtidens udgifter og indtægter. Årsagen er, at nogle typer af våbensystemer har længere leveringstid end andre, og derfor bliver opgjort forskelligt i budgetterne.

Ifølge nationaløkonomer med indsigt i emnet koster det cirka 30 ekstra milliarder kroner, hver gang udgifterne til Forsvaret stiger med én procent af BNP.

Hvis Danmark går fra de nuværende to til fire procent, vil det altså betyde, at der skal findes 60 ekstra milliarder kroner om året. Derudover kommer udgifterne til blandt andet klimasikring, kommunernes økonomi og den grønne trepart, hvor der fortsat er en manko på 5,3 milliarder.

Krigsskat splitter

Groft sagt kan regeringsledelsen bruge fire forskellige værktøjer i forsøget på at blive enige om, hvordan pengene skal findes.

1. Man kan lave reformer, der skaffer ny finansiering.

2. Man kan sætte skatterne op.

3. Man kan reducere andre udgifter på de offentlige budgetter.

4. Man kan lempe på den strukturelle saldo.

Det oprindelige nationale kompromis er finansieret via punkt nummer fire. Dengang tillod man et større underskud på de offentlige finanser.

I økonomkredse er der dog udbredt enighed om, at regningen er så stor, at politikerne ikke kan nøjes med at lempe finanspolitikken og bruge af det økonomiske råderum.

"Det her kræver, at man skaffer nogle ekstra penge, og spørgsmålet er, hvordan man gør det," lød det eksempelvis fra nationaløkonom Michael Svarer i Berlingske i sidste uge.

Som Venstres formand er jeg klar til at gå forrest i arbejdet med at lave et nyt nationalt kompromis

Troels Lund Poulsen (V)
Forsvarsminister

På baggrund af den analyse hælder man i Venstre mest til en finansiering, der – foruden et indhug i råderumsmilliarderne – består af reformer, der øger arbejdsudbud og råderum, samt besparelser på de offentlige budgetter.

På den måde kan Venstre markere sig som et ansvarligt borgerligt parti, der både passer på danskerne og deres tegnebøger.

Udover forslag om at fortsætte arbejdet med at fjerne stillinger i staten, har partiet ikke lagt sig fast på konkrete idéer.

Til gengæld er Moderaterne og Venstre ikke varme på idéen om en såkaldt krigsskat eller sikkerhedsskat, der tidligere – ifølge Weekendavisen – har figureret på i hvert fald Finansministeriets liste over muligheder.

I marts meldte SF-formand, Pia Olsen Dyhr, at hun godt kunne støtte idéen. Senest er forslaget blevet promoveret af økonomiprofessor Nina Smith i Mandag Morgen og FH-formand, Morten Skov Christiansen.

Venstres skepsis mod en krigsskat bunder i, at partiet fortsat har skattestoppet som officiel politik. Desuden vil det uden tvivl vække endnu mere kritik fra de gamle venner i den borgerlige opposition, hvis Venstre indirekte går med til at spænde ben for de allerede aftalte skattelettelser, man selv i meget høj grad har taget æren for.

Til Børsen har Lars Løkke Rasmussen sagt, at han "responderer negativt" på en krigsskat, "fordi det sender et signal om, at nu skal vi gøre et eller andet, fordi vi åbenbart er i krig."

I hans øjne er den danske økonomi så god, at man på den korte bane kan accelerere oprustningen ved at lempe på budgetloven. Men når det er gjort, skal politikerne i gang med at finde pengene gennem reformer.

"Det er sidste nat med kliken, hvor vi tager gevinsterne af fortiden hjem," lød det.

I Børsen peger han på en lavere selskabsskat, mere udenlandsk arbejdskraft og effektiviseringer i den offentlige sektor som bud på tiltag, der kan sikre, at Danmark får råd til højere forsvarsudgifter på det lange bane.

Wammens pengekasse

I S-toppen er man langt mere tilbøjelig til at lade spørgsmålet om en krigsskat komme på forhandlingsbordet. Her er analysen, at alle muligheder bør være i spil, hvilket statsministeren også påpegede offentligt fredag.

Når det er sagt, har statsministerpartiet dog næppe stor appetit på nye og upopulære reformer, der af røde vælgere kan opfattes som nedskæringer på velfærden.

Derfor bliver det afgørende at holde øje med, hvordan Socialdemokratiet i de kommende dage tager imod Lars Løkke Rasmusens blålige forslag til reformer.

I Socialdemokratiet hersker der nemlig en opfattelse af, at de fleste lavthængende frugter på reformtræet allerede er plukket. Og at det økonomiske råderum i øvrigt er vokset til 39 milliarder kroner frem mod 2030.

Desuden forventes det, at beløbet på råderummet formentlig kan vise sig at blive endnu større, når Finansministeriet i løbet af foråret offentliggør en ny fremskrivning af dansk økonomi. Det skyldes, at beskæftigelsen fortsætter med at stige mere end forventet.

En udfordring for Socialdemokratiet er, at Nicolai Wammens milliarder i Finansministeriet hurtigt kan få ben at gå på. Det skyldes, at udgifterne til blandt andet velfærd og grøn omstilling stiger i de kommende år.

På samme måde har Socialdemokratiet og Mette Frederiksen siden sommerferien markedsført forslaget om at gøre op med den automatiske stigning i pensionsalderen på en "økonomisk ansvarlig" måde.

I 2022 foreslog Pensionskommissionen, at pensionsalderen kun skal stige med et halvt år, for hver gang den gennemsnitlige levealder stiger med et år. Ifølge Finansministeriets seneste beregninger vil den model koste 29 milliarder om året.

På den baggrund har Venstre sagt, at danskerne næppe kan få i både pose og sæk. Og at man i så fald bør prioritere sikkerhed over pension.

Pærer og bananer

Indtil videre tyder intet dog på, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har i sinde at acceptere Venstres præmis. Derfor bliver spørgsmålet om pension næppe en del af forårets interne regeringsforhandlinger.

Det her kræver, at man skaffer nogle ekstra penge, og spørgsmålet er, hvordan man gør det

Michael Svarer
Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet

Finansminister Nicolai Wammen skar Socialdemokratiets position ud i pap, da han i januar lod sig interviewe af Børsen:

"Hvis vi skal være relevante og skabe det Danmark, mange danskere ønsker, skal vi håndtere begge opgaver," lød det.

Socialdemokratiet har desuden slået til lyd for, at en lempet pensionsalder først vil få virkning fra 2045, mens pengene til forsvar skal findes de næste år.

På den baggrund mener Nicolai Wammen, at Venstre og Moderaterne, der også har slået tvivl om det socialdemokratiske forslag, blander pærer og bananer i den økonomiske debat.

Lørdag svarede Troels Lund Poulsen for sig, da han overfor Avisen Danmark slog fast, at de forhøjede udgifter til forsvar og sikkerhed er en ny normal, der rækker langt ud i fremtiden.

"Jeg tror ikke, jeg har lavet en frugtsmoothie," lød det fra forsvarsministeren, der bakkes op af Lars Løkke Rasmussen i Børsen:

"I det omfang det er æbler og pærer, så er både æbler og pærer jo frugter. Og vi har kun én frugtbod."

Om det i de kommende måneder vil lykkes regeringspartierne at blive enige om antal, form og farve på frugterne i Finansministeriets frugtbod, vil tiden vise.

Artiklen er opdateret med Lars Løkke Rasmussens citater fra Børsen tirsdag kl. 18.40.