Forfattere i modsvar til L&F: Hvorfor svarer I ikke på problemerne med dyresvigt og forurening med pesticider?

Vi er selvfølgelig helt med på, at det kræver mere end protein at brødføde et menneske, men det er dog en sigende indikator.

Du giver til gengæld ikke et svar på, hvilket regnestykke vi i stedet bør forholde os til?

Masser af dyr i trange anlæg

For det andet sætter du ligesom os fokus på fødevareforsyningssikkerhed. Det kan vi kun bifalde.

Men det opfølgende spørgsmål er: Forsyning af hvad? Kun 0,6 procent af det dyrkede areal i Danmark bruges til at producere frugt og grønt. Vi er selvforsynende med gulerødder og løg på den front.

Så vi kan altså forsyne os selv med svin, mejeriprodukter, gulerødder og løg. Det tror vi, at du får svært ved at sælge til den danske befolkning som reel forsyningssikkerhed. Ikke mindst fordi det skulle være en sikkerhed behæftet med en enorm risiko:

For hvad gør vi, hvis der – som mange eksperter advarer om – går sygdom i svinefabrikkerne? Vi bekymrer os, fordi vi bider mærke i den stigende tale om risikoen her i starten af 2026. Danmark har ikke engang en plan for, hvordan vi vil håndtere de mange millioner døde dyr.

Små landbrug har større udbytte og højere biodiversitet end store landbrug.

Marcus Feldthus og Oscar Haumann
Rådgivere og forfattere

Hvis I har noget, der kan betrygge os, lytter vi gerne. Indtil videre ser vi nemlig bare ekstremt store, koncentrerede masser af dyr på trange betonanlæg i en verden, hvor zoonoser kommer stadig tættere på os.

For det tredje skriver du, at dansk landbrugs fødevarer er sporbare. Vi er i tvivl om, hvad du mener. Vi har aldrig påstået, at der var et problem med sporbarheden af danske animalske produkter.

Nu du selv bringer det op, vil vi dog påpege, at det er et af problemerne med den store mængde soja, som dansk landbrug importerer fra Amazonas regnskoven. Det kan ikke spores ned til den enkelte mark, og derfor kan det ikke garanteres, at det ikke har ført til afskovning. Når nu Danmark importerer i omegnen af fire millioner kilo soja om dagen, er det noget, vi bør være opmærksomme på.

Ingen er forgyldte som landbruget

For det fjerde udelader du væsentlige detaljer om fødevareklyngens eksport for cirka 200 milliarder kroner i 2025. Det samlede tal er kun så højt, fordi det også indbefatter salg af andre ting end det, som debatten her handler om.

For eksempel fisk, slik, kager, enzymer og maskiner. Hvis vi kun ser på svin og mejeriprodukter er tallet nede på 67,4 milliarder kroner ifølge jeres egne opgørelser. Hvorfor henviser du ikke til dette tal?

I samme omgang udelader du i øvrigt også at fortælle om baggrunden for, hvordan den eksport er skabt. For dansk landbrug kan ikke klare sig uden økonomisk statsstøtte.

Tænketanken Kraka har anslået, at det danske landbrug samlet får 12 milliarder kroner i støtte om året, og ifølge Concito kan det tal med den grønne trepart komme op på 16,3 milliarder kroner om året. Der er ingen andre sektorer, der får lige så meget støtte. For ikke at tale om sektorens store gæld, som efter at være faldet de seneste år igen i 2024 steg og landede på 270 milliarder kroner.

Vi er helt enige i, at landbruget er vigtigt for Danmark. Ikke mindst på grund af den førnævnte selvforsyning. Men at gøre dansk landbrug i sin nuværende form til en stor økonomisk succes for Danmark, det er godt nok at strække den.

For det femte får du det til at lyde, som om at vores argument udelukkende beror på de indiske eksempler. Det gør det naturligvis ikke.

Du forholder dig til gengæld ikke til de videnskabelige studier, vi bruger til at underbygge vores argument. For eksempel “Higher yields and more biodiversity on smaller farms” fra 2021, der viser, at små landbrug har større udbytte og højere biodiversitet end store landbrug, og som drager sine konklusioner på baggrund af 118 studier fra 51 lande.

En dårlig forretning

Det studie giver også anledning til at slå en sidste krølle på halen i forhold til forsyningssikkerhed. For et diverst landbrug er også mere resilient over for sygdomme i planter eller dyr, da de kun vil ramme en lille del af produktionen, samt at diversiteten i sig selv reducerer sygdomstrykket. Derudover er det et plus på klimasikringskontoen, når der dyrkes forskellige sorter.

Når et så stort studie viser, at små landbrug står bedre til at dyrke diversiteten, understreger det behovet for at genskabe lige konkurrencevilkår mellem store og små – i stedet for nu, hvor vi holder hånden under de store.

Dansk landbrug i sin primært storindustrialiserede form er ikke en god forretning for Danmark.

Marcus Feldthus og Oscar Haumann
Rådgivere og forfattere

Vi er glade for at læse, at I også vil arbejde for at skabe fair rammer, men vi savner at høre jeres konkrete forslag.

Slutteligt vælger du at undlade at svare på problemerne med svigt af dyrene i produktionen, pesticidforurening af grundvandet, kvælstofudledninger og iltsvind i fjorde samt overforbrug af antibiotika.

Måske er det, fordi det viser, at dansk landbrug i sin primært storindustrialiserede form ikke er en god forretning for Danmark? Vi står i hvert fald undrende tilbage.

Vi sætter pris på dialogen. Men vi savner, at du byder ind med flere kilder, som vi kan forholde os til, i stedet for at forsøge at affeje vores skriv med argumenter, som vi har set alt for mange gange før - og som vakler, når vi gransker dem.