Forfattere: Vi er blevet solgt en løgn om det store landbrugs succes

Vi måler på det forkerte

I 2024 regnede Klimarådet sig frem til, at det danske landbrug brødføder minus syv millioner mennesker målt på protein. Vi tager mere næring fra verden, end vi giver den.

Det nedslående tal skyldes især, at der importeres store mængder mad, der bruges til at fodre dyr i stedet for mennesker. Det resulterer samlet set i et tab af mad. Dansk landbrug er med andre ord alt andet end effektivt.

Hvordan lykkes landbrugslobbyen, anført af Landbrug & Fødevarer, alligevel med at bilde os ind, at de store landbrug er mere produktive og effektive, og at vi derfor må acceptere konsekvenserne af deres produktionsform som et nødvendigt onde?

Svaret er, at de får os til at måle på de forkerte ting. De vil have os til at måle på, hvor billigt de kan sælge fødevarerne.

Marcus Feldthus og Oscar Haumann
Rådgivere og forfattere

Svaret er, at de får os til at måle på de forkerte ting. De vil have os til at måle på, hvor billigt de kan sælge fødevarerne.

I december, hvor flæskestegssæsonen igen var over os, kunne man få et halvt kilo konventionelt produceret flæskesteg i Netto for 8,95 kroner mindre end en måned efter, at der på TV 2 rullede billeder af vanrøgtede og døde grise fra de danske svinefabrikker hen over skærmen i dokumentaren 'Hvem passer på grisene?'.

Det var absurd.

Men der er andre måder, hvorpå vi kan vurdere landbruget, og hvis vi for eksempel måler et landbrug på, hvor mange munde det kan mætte, tegner der sig et helt andet billede af, hvad der er produktivt.

De små landbrug er mere produktive end de store

Små landbrug under to hektar producerer minimum 35 procent af verdens mad på 12 procent af landbrugsjorden, estimerer det videnskabelige studie 'Which farms feed the world and has farmland become more concentrated?' fra 2021.

Medregner man også jægere, samlere, fiskere og små landbrug op til fem hektar, brødføder de såkaldte småproducenter 70 procent af verdens befolkning med 25 procent af landbrugsarealet. 

Det fastslår en sammenslutning af otte globale tænketanke og NGO'er i et brev til FN i 2022 med titlen 'Re: FAO confusion over the role of peasants in meeting the food needs of the world’s peoples'.

De små landbrug er mere produktive end de store. I selv det mest konservative estimat producerer de små tre gange mere mad end den jord, de har til rådighed.

Vi kan skabe en alternativ fortælling med smådriftsfordele

I tillæg til et landbrugs bidrag til at brødføde verden kan vi måle på næring. For at forstå det bedre skal vi en tur til Indien.

Forsker og aktivist Vandana Shiva er blevet verdenskendt på at udbrede budskabet om, at små regenerative landbrug producerer mere næring per hektar. Blandt andet gennem hendes arbejde i landbrugsbevægelsen Navdanya, som hun selv var med til at stifte for 30 år siden.

Navdanyas analyser viser, at små regenerative landbrug i Indien er mere produktive på næring end store industrialiserede og monokulturelle landbrug. De små producerer mere protein, flere vitaminer og flere mineraler per hektar end de store.

Når det i dag diskuteres, hvordan vi kan hjælpe de små landbrug, er det et forsøg på at skabe en mere fair konkurrence.

Marcus Feldthus og Oscar Haumann
Rådgivere og forfattere

Nogle af studierne viser, at de små producerer fem gange så meget næring som de store. Det tilskriver Vandana Shiva primært de smås indgående kendskab til deres lille stykke land og dets omgivelser samt deres evner til at arbejde alsidigt og dermed rumme en stor biodiversitet på gårdens areal i både afgrøder og urørt natur.

Det stemmer overens med resultaterne fra det videnskabelige studie 'Higher yields and more biodiversity on smaller farms' fra 2021. De små landbrug kan også hurtigere omstille sig, og landbrugerne er tættere forbundet til landjorden.

Det giver dem en større evne til at arbejde skånsomt, men effektfuldt uden kemikalier og store maskiner, hvorfor de i øvrigt også har færre omkostninger.

Det er det, vi opsummerende kan kalde smådriftsfordele, og det er med udgangspunkt i dem, at vi kan skabe en alternativ fortælling om succes i landbruget.

De står i kontrast til stordriftsfordele, som handler om at ensrette for at effektivisere og bruge de samme maskiner og kemikalier på tværs af bedriften, så investeringen i maskiner og kemikalier kan betale sig hjem.

En ramme, som favoriserer de store

Det er ikke kun i Indien, at der er små regenerative landbrug. Der findes flere i Danmark. Men der er ikke mange af dem, og det er, fordi de skal levere på trods af et system, som spænder ben for dem.

De arbejder inden for en ramme, som uhensigtsmæssigt favoriserer de store – blot fordi de er store.

Her er tre eksempler.

For det første er landbrugsstøtten skæv. Størstedelen gives i dag som en hektarstøtte, der udbetales uafhængigt af, hvad det enkelte landbrug producerer, hvor meget det producerer, og hvordan det produceres. Det betyder, at de små danske landbrug sagtens kan være mere produktive og skånsomme end de store, men uden at blive økonomisk belønnet. 

For det andet ser vi i Danmark ned på små landbrug i en sådan grad, at det forringer deres muligheder for at indgå i en lige konkurrence med de store landbrug. Det gør det for eksempel svært at få banklån og etableringsstøtte. Et krav for begge er, at der skal være tale om et fuldtidslandbrug, hvilket kun er rimeligt.

Lige bortset fra at betingelserne for at være et fuldtidslandbrug ikke handler om, hvorvidt de arbejder fuldtid, eller om de kan leve af det. Det handler primært om, hvor store de er.

For det tredje betaler de store og industrialiserede landbrug ikke den reelle pris for deres forurening, mishandling af dyr og – som Etisk Råd for nyligt mindede os om – hysteriske overforbrug af antibiotika, som bidrager til udviklingen af antibiotikaresistens til fare for dyr og mennesker. Hvis de betalte den reelle pris, ville det koste spidsen af en jetjager at købe noget fra dem sammenlignet med varer fra et lille regenerativt landbrug.

Vi er ikke låst til at leve med industrielle landbrug

Når det i dag diskuteres, hvordan vi kan hjælpe de små landbrug, er det et forsøg på at skabe en mere fair konkurrence.

Der er andre og bedre måder at sørge for, at vi har mad nok.

Marcus Feldthus og Oscar Haumann
Rådgivere og forfattere

Det får det dog til at lyde, som om det er dem, der har brug for hjælp. I virkeligheden er det den anden vej rundt.

Vi holder hånden under de store. Hvis vi fjernede alle de uhensigtsmæssige fordele, som vi giver de store industrialiserede landbrug, ville de små regenerative producenter sagtens kunne klare sig.

Vi er ikke låst til at leve med konsekvenserne af det store industrielle landbrug.

Der er andre og bedre måder at sørge for, at vi har mad nok, og hvor ville det være opløftende, hvis 2026 blev året, hvor vi som samfund gjorde mere ud af at dyrke dem.