L&F i modsvar: Stordrift er ikke et nødvendigt onde. Det gør, at vi leverer fødevarer

Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
I en kronik i Altinget spørger Marcus Feldthus og Oscar Haumann, hvordan Landbrug & Fødevarer kan “bilde folk ind”, at store landbrug er mere produktive og effektive, og at vi derfor må acceptere konsekvenserne af produktionen som et nødvendigt onde.
Svaret er enkelt: Vi bilder ingen noget ind. Effektivitet er ikke et onde – det er en forudsætning for, at vi i Danmark kan levere sikre, sporbare og næringsrige fødevarer til både Danmark og resten af verden.
Vi bilder ingen noget ind. Effektivitet er ikke et onde – det er en forudsætning.
Martin Hjort Jensen
Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Kronikken fremhæver en beregning fra Klimarådet, der hævder, at dansk landbrug “brødføder minus syv millioner mennesker målt på protein”.
Det er en forsimplet tilgang til et komplekst regnestykke. Fødevareforsyningssikkerhed handler ikke kun om protein per hektar, men om adgang, pris, kvalitet og stabile forsyningskæder.
Her spiller et effektivt dansk landbrug en afgørende rolle – især i en tid med klimaforandringer og geopolitisk uro.
Fremtiden er effektiv
I 2025 forventes den danske fødevareklynge at ende med en eksport på over 200 milliarder kroner. Vores evne til at producere har altså stor betydning både nationalt og globalt.
At sammenligne indiske landbrug og europæiske er også en øvelse, der giver bedst mening i teorien frem for i konkret praksis.
Landbrug & Fødevarer favner både store og små bedrifter, og vi har brug for begge i det moderne landbrug.
Eksempelvis kan små landbrug ofte eksperimentere og afprøve nye metoder til at dyrke fødevarer.
I trepartsaftalen ligger, at vi omlægger nogle jorde, men så skal vi dyrke de andre mere effektivt.
Martin Hjort Jensen
Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Derfor arbejder vi også bredt for fair rammer, enklere regler, bedre adgang til kapital og et stærkere generationsskifte. Et arbejde, hvor både EU og Danmark selv skal gøre en forskel.
Som led i den grønne trepartsaftale er landbruget – såvel store som små bedrifter – en del af den store arealomlægning.
I trepartsaftalen ligger, at vi omlægger nogle jorde, men så skal vi dyrke de andre mere effektivt. Det udgør både en mulighed og en udfordring for den enkelte landmand, og vi skal som samfund hjælpe med, at vi udnytter mulighederne.
Stordrift og effektivitet i produktionen er derfor ikke et nødvendigt onde, men en nødvendighed i et moderne og stadig mere digitalt samfund som det danske.
For præcis som andre sektorer kommer vi ikke uden om, at vi skal bruge mere teknologi og mere effektivitet i fremtiden.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Intens valgkamp om dyrevelfærd får ikke flere til at ville betale mere for fødevarer
- Kæmpe flertal vil beskytte EU’s svineproducenter mod politikerne: ”Husdyravl er ikke et problem”
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse















