AU: Censorsystemet er en juvel, der skal slibes

Af Berit Eika

Prorektor for uddannelse, Aarhus Universitet

Den danske censormodel er atter til eksamen, og den står næppe til at få topkarakter. De forudgående indlæg i debatrækken på Altinget har peget på, at censorsystemet er for dyrt og skal udnyttes bedre til at sikre kvaliteten på uddannelser.

Jeg enig i begge dele – men jeg mener også, at censorsystemet er en af uddannelsessystemets store juveler, som vi skal værne om.

Censorkorpsets vigtigste opgaver er at sikre studerende en retfærdig vurdering af deres faglige præstationer og sikre et sammenligneligt fagligt niveau på tværs af universiteterne.

En sådan valid bedømmelse og vurdering kræver faglig indsigt, som kun fagfæller kan levere. Det kan vi ikke gå på kompromis med, og set fra universitetets side er det de faktorer, der giver censorsystemet juvelstatus.

Men juveler skal også slibes, og hvordan gør vi så det?

I dag er censorkorpsets arbejde fokuseret på kvaliteten omkring eksamenerne – men det er jo i virkeligheden bare toppen af isbjerget.

Af Berit Eika, 
Prorektor for uddannelse, Aarhus Universitet

Vi kan begynde med at fokusere på omfanget af ekstern censur. Med 1/3 af eksamenerne udlagt til ekstern censur har universiteter store omkostninger relateret til eksamination.

Penge, som kunne være brugt på undervisning og feedback til de studerende i stedet. Ikke mindst i en tid, hvor det danske uddannelsessystem underkastes store besparelser, må man spørge, om indsatsen står mål med udbyttet.

Også fremdriftsreformen udfordrer den danske censormodel, fordi selv få ugers forsinkelse i bedømmelsesarbejdet kan være forbundet med store udgifter for uddannelsesinstitutionen.

Et mere effektivt censorkorps

En løsning kunne være dels at fokusere brugen af ekstern censur til færre eksamener, dels at professionalisere udpegnings- fordelings- og bedømmelsesprocesser, så vi får skabt et mere effektivt censorkorps. Samtidig kunne vi reducere omkostningerne ved i højere grad at gennemføre den eksterne censur som stikprøver, så en eksamen på en uddannelse regelmæssigt underlægges ekstern censur.

Det skal ikke forstås sådan, at vores censorkorps i dag ikke består af kvalificerede kræfter.

Det kan dog være en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt mange kvalificerede censorer på nogle uddannelser, men censorkorpsets sammensætning og virke skal i det hele taget skærpes i forhold til den faglige udvikling på de enkelte uddannelser, så censoropgaverne intensiveres og koncentreres.

Vi skal også blive bedre til at indtænke censorkorpset i kvalitetsarbejdet med at udvikle uddannelserne. I dag er censorkorpsets arbejde fokuseret på kvaliteten omkring eksamenerne – men det er jo i virkeligheden bare toppen af isbjerget.

Under overfladen ligger hele uddannelsen og de studerendes læring, indsigt og forståelse. Her kunne censorkorpsets opsamlede viden med fordel spille en langt større rolle og medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelserne.

Mere uddannelseskvalitet for pengene
Lige nu er Aarhus Universitet i gang med institutionsakkrediteringen. Vi har fundet det oplagt at tænke censorerne ind i vores kvalitetsarbejde. Når vi hvert femte år gennemfører en dybdegående evaluering af en uddannelse, så sender vi evalueringsrapporten til det censorkorps, der er tilknyttet uddannelsen.

På den måde kan vi bedre sikre systematiske indberetninger og bredere respons fra censorkorpsene på hele uddannelsesforløb og ikke bare på eksamener. Og endnu vigtigere – vi kan sikre, at der bliver handlet på den information og de data, der kommer ind fra censorkorpset – på linje med de øvrige parametre, der indgår i kvalitetsarbejdet.

Summa summarum: Hvis man koncentrerer kræfterne om et mindre, højt kvalificeret og effektivt censorkorps og øger censorernes indspil til det løbende kvalitetsarbejde på universiteterne, så er det min påstand, at vi kan opnå bedre bedømmelser af de studerende, bedre arbejdsvilkår for censorerne og underviserne, en styrkelse af det løbende kvalitetsarbejde og sidst, men ikke mindst, mere uddannelseskvalitet for pengene.