Høring om revideret bekendtgørelse om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler

Udkast til revideret bekendtgørelse om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler sendes hermed i høring.

Danmarks Grundforskningsfond er i 2015 tilført kapital på 3 mia. kr. I tilknytning hertil revideres den gældende bekendtgørelse om forvaltning af fondens midler på udvalgte forvaltningstekniske passager, navnlig i kapitel 2 om forvaltning af hovedkapital, med det formål at opdatere bekendtgørelsen i tråd med lignende gældende regulering, navnlig lov om finansiel virksomhed. Endvidere ønskes bekendtgørelsen opdateret i forhold til gældende praksis i OECD, der ikke længere opererer med en liste over såkaldte zone A-lande.   

De væsentligste ændringer er primært betinget af lov om finansiel virksomhed og omfatter i væsentlig grad standardtekst herfra vedrørende investeringsprincipper og -begrænsninger.

Myndighed: Styrelsen for Forskning og Innovation
Type: Bekendtgørelser
Høringsfrist: 11-12-2015
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget