Energitilsynet vil afgøre halvdelen af fjernvarmesagerne i 2017

LEX HERNING: Aktuel politisk strid har ingen betydning for Energitilsynet, som arbejder på højtryk og satser på at være halvvejs gennem ansøgningsbunken ved årets udgang. Til gengæld undrer man sig over selskaber, som siger, at de alligevel ikke vil opkræve pengene.

Foto: Kasper Palsnov/Scanpix Denmark
Klaus Ulrik Mortensen

Vi kan læse i pressen, at en række selskaber, som har ansøgt os om at få forrentet deres indskudskapital, nu udtaler, at de slet ikke har tænkt sig at gøre brug af vores godkendelse. Det synes jeg er lidt spøjst, hvis det virkelig er korrekt og ikke noget, de har meddelt os.

Martin Windelin
Kontorchef, Energitilsynet
Fakta
Lex Herning - helt kort:
  • I 2003 bad det kommunalt ejede fjernvarmeselskab Energigruppen Jylland Varme (EGJ Varme) Energitilsynet om lov til at opkræve en forrentning af selskabets indskudskapital hos varmekunderne.
  • Før det havde Herning Kommune solgt 66 procent af selskabet til Dong.
  • I 2012 sagde Energitilsynet ja til anmodningen, og EGJ Varme udskrev på den baggrund en regning på 282 millioner kroner til dengang 15.000 varmekunder.
  • I januar 2017 fik EGJ Varme, som i mellemtiden er blevet overtaget af Eniig Varme, så Energitilsynets tilladelse til at udskrive endnu en ekstraregning.
  • Nu skal 19.000 varmekunder i Herning betale 172 millioner kroner i renter af værdier skabt på baggrund af kundernes historiske indbetalinger.
  • Pengene vil blive opkrævet i perioden 2017-2020.  

Mens Christiansborg varmer op til ugens hastesamråd og politiske drøftelser i striden om forrentning af indskudskapital i fjernvarmesektoren, går man andre steder mere systematisk til værks.

I Energitilsynets lokaler på Carl Jacobsens Vej i Valby er man således i fuld gang med at behandle de ansøgninger, som 57 fjernvarmeselskaber fra hele landet har indsendt.

Målet er at opnå tilladelse til at følge samme praksis, som gennem to afgørelser – først i 2012 og siden 2017 – har sikret EGJ Varme retten til at opkræve 454 millioner kroner fra de herningensiske fjernvarmekunder.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00