Mange udsatte borgere har potentiale og ønsker om at komme i job eller uddannelse

De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere har trods betydelige barrierer en grundlæggende motivation og potentiale for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det fremgår af en evaluering af det landsdækkende projekt ”Brug for alle”, hvor samtlige kommuner på nær to medvirkede fra august 2012 og frem til og med juli 2013 – før kontanthjælpsreformen trådte i kraft. Målgruppen var kontantmodtagere i matchgruppe 3, som på det tidspunkt blev vurderet til ikke at kunne deltage i beskæftigelsesrettede tilbud og havde et eller flere sociale, sundhedsmæssige og/eller beskæftigelsesmæssige problemer.

Evalueringen viser blandt andet, at 64 procent af indsatsplanerne indeholder anbefalinger til beskæftigelses- eller uddannelsesrettede aktiviteter, og at 42 procent har deltaget i et beskæftigelsesrettet tilbud i løbet af projektperioden, selvom de var vurderet ude af stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Samtidig viser evalueringen, at 76 procent af de udsatte kontanthjælpsmodtagerne under 30 år har ønsker at komme i job. Blandt borgerne over 30 år er det 45 procent.

Projektet bestod i, at alle kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 skulle indkaldes til et indledende samtaleforløb med fokus på borgerens mål og ressourcer, og at kontanthjælpsmodtageren herefter skulle deltage i et møde med et tværfagligt team sammen med jobcentermedarbejderen. 

Projektet udsprang af satspuljeaftalen for 2012, og der var afsat 115 millioner kroner til at styrke indsatsen for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Evalueringen er udarbejdet Rambøll har for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Læs evalueringen på styrelsens hjemmeside


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget