Ny rådgiver til Hjort

Regeringen har fået endnu en spindoktor. Denne gang i Finansministeriet, hvor Lisbeth Mikkelsen er blevet ansat som særlig rådgiver.Her skal hun sammen med ministeriets anden særlige rådgiver, Søren Møller Andersen, rådgive finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Lisbeth Mikkelsen er uddannet cand.merc. i marketing og kommunikation fra CBS og kommer fra en stilling som senior consultant i kommunikationsbureauet Radius Kommunikation. Hun har tidligere været ansat i Venstres pressetjeneste.Lisbeth Mikkelsen begynder i jobbet 19. oktober.BNB


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget