Regeringens 2025-plan

Kl. 20 afslører statsminister Lars Løkke Rasmussen en del af sin plan direkte via Facebook. Da jeg ikke bruger Facebook, så kan jeg ikke udtale mig om formatet og/eller hvad der bliver sagt, men det står enhver frit at følge planen dér, hvis man lyster.


Dog kan jeg forestille mig, at mange hellere vil se 2. afsnit af DicteTV2.

Det forlyder ifølge regeringens hjemmeside, at planen præsenteres i morgen på et pressemøde kl. 10, og at man også kan følge med online herfra: http://regeringen.dk/nyheder/statsministeren-praesenterer-tirsdag-helhedsplan-for-et-staerkere-danmark/

Der er stensikkert rigtig mange, som er endog meget spændte på at høre, hvad statsministeren har i tankerne, og da man her til aften kunne høre om et fradrag ved opsparing til pension, kan man så håbe, at man neutraliserer den slags egenopsparing fra beregninger til f.eks. boligsikring. Ellers er folk lige vidt, hvis de bagefter straffes for at have sparet op ved siden af en folkepension. Men lad os se hvad der er i vente. :-)


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget