PensionDanmark: Vælg partner med omhu

Af Torben Möger Pedersen
Adm. direktør, PensionDanmark

Den bedste bistand er bæredygtig business.

Men bæredygtigheden af projekter i udviklingslandene står ofte og falder med den fornødne lokale forankring.

Den lokale forankring skal sikre, at der også er kompetencer til at drive projektet videre, når de udenlandske investorer trækker sig ud. Når der er lokal forankring, så er et projekt også med til at styrke det generelle udviklingsniveau i landet, så de erfaringer og kompetencer, som høstes et sted, kan blive sat i spil andre steder.

Samtidig giver lokal forankring – herunder lokal kapital – stabilitet omkring og ejerskab til projekterne.

Kenyas vindpark er et godt eksempel 
Blandt andet er det vigtigt, at man sikrer sig en licence-to-operate ved at inddrage lokalbefolkningen og sikrer sig, at projekterne ikke har negativ indflydelse på sociale og miljømæssige forhold.

Det er ikke filantropi – Silverland får adgang til sunde kvæg til deres slagteri, som leverer kød til den voksende zambiske middelklasse, mens de lokale bønders kvæg har fået lavere dødelighed og samtidig kan sælges til højere priser på markedet.

Torben Möger Pedersen
Adm. direktør i PensionDanmark

For Klimainvesteringsfonden, som PensionDanmark er investor i, er det særligt vigtigt, da fonden har fokus på infrastrukturinvesteringer, som har en lang levetid, og derfor også er vores ansvar i lang tid.

Derfor er vi også glade for, at vi i Klimainvesteringsfonden har en stærk partner i Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), som har viden og erfaring til at lave grundig due diligence af projekterne.

En god due diligence sikrer, at man kan tage hånd om evt. sociale og miljømæssige problemer i opløbet og være i dialog med lokalbefolkningen i projektets levetid. Det har blandt andet været tilfældet i forhold til den kommende vindmøllepark ved Lake Turkana i Kenya, der om små fire måneder ventes at levere den første CO2-frie strøm.

Kvæg-succes i Zambia
Landbrugsfonden Silverland, som PensionDanmark investerer i, er et andet godt eksempel.

I Zambia har Silverland indledt et samarbejde med lokale NGO’er, som skal hjælpe de lokale kvægfarmere med at bekæmpe flåtbårne sygdomsrisici på behandlingsstationer. Silverland støttede projektet i opstartsfasen, men i dag har de lokale overtaget driften, mens Silverland alene giver teknisk bistand.

Men det er ikke filantropi – Silverland får adgang til sunde kvæg til deres slagteri, som leverer kød til den voksende zambiske middelklasse, mens de lokale bønders kvæg har fået lavere dødelighed og samtidig kan sælges til højere priser på markedet. 

Vælg partnere med omhu
Når man foretager investeringer af den her type, er det afgørende, at man gør sit forarbejde godt – særligt når der er tale om denne type ikke-børsnoterede projekter i udviklingslande.

Derfor skal man vælge sine partnere med omhu, og de skal have de rette kompetencer og politikker på plads. Investorer og virksomheder skal være påpasselige, men ikke berøringsangste, når det gælder projekter og investeringer i udviklingslande.

Hvis det bliver kritisk i sig selv for investorer at være til stede – endsige opnå et afkast af sine investeringer – i udviklingslandene, så kommer udviklingslandene ikke videre. 

Lokal forankring 
Derfor er partnerskaber mellem erhvervsliv, investorer og offentlige myndigheder vigtige for udviklingspolitikken. Partnerskab med private investorer kan være med til at geare effekten af de offentlige midler, som vi allerede har set med Klimainvesteringsfonden og Danish Agri-Business Fund.

Det skal skaleres yderligere for at øge impacten, og vi skal bruge de mange kompetencer, der er i blandt andet IFU og EKF, endnu bredere, end tilfældet er i dag.

Når investeringen så bliver til virkelighed, er det vigtigt med lokale partnerskaber, som er med til at forankre projekterne og sikre, at bistanden (og investeringerne) bliver til bæredygtig business.