Direktør om fravalg af 75-årige ansøgere: "Det synes jeg egentlig giver god mening"

Ifølge vicedirektør Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening er det både logisk og naturligt, at arbejdsgivere er mindre tilbøjelige til at ansætte 75-årige end 60-årige. Loven kender han ikke i detaljer.

”Er det aldersdiskrimination, hvis man siger, at
man er mindre tilbøjelig til at ansætte en 75-årig end en 60-årig? Det er jo en
interessant diskussion at have,” siger Erik Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.
”Er det aldersdiskrimination, hvis man siger, at man er mindre tilbøjelig til at ansætte en 75-årig end en 60-årig? Det er jo en interessant diskussion at have,” siger Erik Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Jakob Krarup Bjerregaard

Der er ikke tale om diskrimination.

Derimod er det naturligt, at landets arbejdsgivere er mere tilbøjelige til at ansætte jobansøgere på 60 år end deres konkurrenter på 75 år.

Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab fra vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Erik Simonsen i et interview med Altinget.

"Jeg er egentlig ikke overrasket over, at man fra virksomhedernes side siger, at hvis der er en 75-årig, der søger et job hos os, så vurderer vi nok sandsynligheden for, at vi vil ansætte vedkommende, væsentligt lavere, end hvis det er en 60-årig. Det synes jeg egentlig giver god mening, for ultimativt er alder også en parameter for, hvor lang tid vi kan fortsætte med at være i beskæftigelse," siger han.

Eksperter slår imidlertid fast, at det som udgangspunkt er ulovligt at forskelsbehandle ansøgere til et job på grund af deres alder. Det gælder, uanset om ansøgerens alder er højere end for eksempel folkepensionsalderen. 

Læs også

"Logisk" mønster

I sidste uge viste en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet omtalt i Politiken, at arbejdsgivere herhjemme langt foretrækker midaldrende ansøgere frem for seniorer, når de skal ansætte nye medarbejdere. Det konstaterer forskerne på baggrund af et eksperiment, hvor 5.000 danske arbejdsgivere er blevet bedt om at angive, hvor sandsynligt det er, at de vil ansætte ansøgere med forskellige profiler.

"Vores resultater viser, at seniorerne står bagerst i køen ved nyansættelser. Vi finder aldersdiskrimination hos både offentlige og private arbejdsgivere og på tværs af brancher," siger Jeevitha Yogachandiran Qvist, postdoc ved Aalborg Universitet.

Er det aldersdiskrimination, hvis man siger, at man er mindre tilbøjelig til at ansætte en 75-årig end en 60-årig? Det er jo en interessant diskussion at have

Erik E. Simonsen
Vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening

Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening har fået tilsendt undersøgelsen fra Aalborg Universitet forud for interviewet med Altinget. Ikke desto mindre opponerer han mod at kalde opfattelsen hos arbejdsgiverne for aldersdiskrimination.

"Det synes jeg ikke, man kan lægge til grund," siger han.

"Er det aldersdiskrimination, hvis man siger, at man er mindre tilbøjelig til at ansætte en 75-årig end en 60-årig? Det er jo en interessant diskussion at have," siger Erik Simonsen.

Som jeg forstår eksperimentet, får arbejdsgiverne oplyst, at ansøgerne er lige kvalificerede, og den eneste faktor, der er ændret, er alderen. Hvis man så bedømmer sandsynligheden for ansættelse forskelligt alt efter alder, hvordan kan det så være noget andet end aldersdiskrimination?

Jeg vil jo tro, at på Altinget er antallet af nyansatte 80-årige forholdsvis begrænset

Erik E. Simonsen
Vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening

"Vil man forvente, at virksomheder skal ansætte 70-årige lige så hyppigt som 45-årige? Det synes jeg i hvert fald er en diskussion værd. Jeg har ikke juridisk indsigt til at kunne vurdere, hvorvidt lovgivningen om aldersdiskrimination er ultimativ. Fortsætter den ubegrænset af alder? For mig at se er der noget logisk ved, at jo højere alder, man har, når vi kommer op i de højere aldersgrupper, at en virksomhed så vil vælge at ansætte i mindre grad. Jeg vil jo tro, at på Altinget er antallet af nyansatte 80-årige forholdsvis begrænset," siger Erik Simonsen.

Hvor mange år tænker du, at der skal være til folkepensionsalderen, før det giver mening at ansætte en medarbejder?

"Det må den enkelte virksomhed vurdere. Det kommer jo an på jobbets karakter. Og fornemmelsen af hvilke medarbejdertyper man ikke kan fastholde for eksempel efter folkepensionsalderen. Hvis man på en virksomhed har en viden om, at der er ingen, der bliver her til efter folkepensionsalderen i de her jobtyper, så forstår jeg godt, at man ikke er så optaget af at ansætte en 66-årig." 

Læs også

Går faktisk “supergodt"

Vicedirektøren fra Dansk Arbejdsgiverforening opponerer i det hele taget imod opfattelsen af, at seniorer skulle være særligt udsatte på arbejdsmarkedet.

Han peger på, at der i løbet af de seneste 10 år er kommet 136.000 flere personer over 60 år i beskæftigelse. Og at ledigheden for gruppen af medarbejdere på 60 år og opefter er blot 2,8 procent og dermed på niveau med hele befolkningen.

"Man skal passe på ikke at få skabt et billede af noget, der slet ikke fungerer. Det gør det faktisk. Det går faktisk supergodt med at få seniorer i beskæftigelse. Betyder det så, at alt er godt? Nej, det gør det ikke. Vi skal da fortsat diskutere, at vi har et stort behov for medarbejdere i øjeblikket, og derfor skal vi sikre, at alle seniorer, der ønsker et job, også får muligheden for det," siger Erik Simonsen.

Men det er din opfattelse, at det er naturligt, at sandsynligheden for ansættelse falder med alderen?

"Ja, det vil jeg mene. Jeg opfatter det ikke som den store udfordring, at tallene ser ud, som de gør for de 75-årige. Jeg synes, der er brug for at være mere optaget af, at vi skulle gerne få tallet for de 60-årige op og ligge der, hvor de 45- og 55-årige er."

Læs også
 
Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik E. Simonsen

Vicedirektør og chef for beskæftigelse og arbejdskraft, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.scient.pol. (Aarhus Uni.)

0:000:00