FOA og branchedirektør til KL: I har glemt velfærdsteknologien

Af Torben Klitmøller Hollmann og Morten Rasmussen
Hhv. formand for Social- og Sundhedssektoren, FOA, og direktør i Danish.Care, branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi

Der er netop afholdt Ældretopmøde, og her præsenterede KL syv forslag til en bedre ældrepleje. Syv gode forslag, som fokuserer på rekruttering, uddannelse, styrket faglighed, samarbejde og ledelse samt bruger- og pårørendeinddragelse.

KL’s formand, Jacob Bundsgaard, sagde i den forbindelse, at vi ikke kan fortsætte med at gøre, som vi hidtil har gjort. Vi er nødt til at finde nye veje. Det er vi helt enige i. Derfor har vi her et ottende forslag, som bør komme med i KL’s katalog: brug af velfærdsteknologi.

For hvis vi skal få ligningen med flere ældre og begrænsede ressourcer til at gå op, skal vi gribe de muligheder, der ligger i velfærdsteknologi. Teknologi kan både løfte kvaliteten i ældreplejen, forbedre arbejdsmiljøet for plejepersonalet og samtidig frigive tid til at løse andre opgaver. Eksempelvis til de ældre, der ikke kan selv.

En game changer
Hvad er det så helt konkret, vi taler om? Det er velkendt, at eksempelvis teknologier til faldforebyggelse kan give den ældre større tryghed og mindske risikoen for faldulykker og komplikationer. Og sansestimulerende hjælpemidler, for eksempel tyngdetæpper eller -puder og musik, har beroligende effekter på ældre med demens og kan reducere brugen af medicin i plejen.

Men også på mange andre områder tager velfærdsteknologien fart lige nu. Her er tre eksempler:

Velfærdsteknologi skal ganske enkelt have en større plads i pensum, når vi uddanner fremtidens sundhedsprofessionelle.

Torben Klitmøller Hollmann og Morten Rasmussen
Hhv. formand for Social- og Sundhedssektoren, FOA, og direktør i Danish.Care, branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi

Døgnrytmelys, der automatisk reguleres efter døgnrytmen. For eksempel en blid solopgang, energiskabende dagslys og blåtfrit natlys. Det sikrer den naturlige fysiologiske lyspåvirkning, som særligt demensramte borgere og personale i skiftende vagter har behov for. Det arbejder man allerede med i en række kommuner.

Gamification er måske noget, man forbinder med børn og unge. Men elektroniske træningsfliser kan gennem leg hjælpe ældre med rehabilitering i eget hjem. Det samme kan apps, videoer og virtual reality, så den ældre kan træne hjemme og indgå i virtuelle fællesskaber med andre, hvis dette passer til den enkelte.

Intelligent brug af data, hvor ting og systemer ’taler’ sammen, så løsningerne kan tilpasses den enkelte ældres behov. Og hvor fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre behandlere kan følge med på distancen, så den ældre kan få målrettet råd, vejledning og input til forbedring.

Også når det gælder velfærdsteknologi, har covid-19 været en game changer. Ny teknologi er blevet taget i brug og har samtidig haft den sidegevinst, at smitte bliver begrænset, når ældre for eksempel kan genoptræne i eget hjem.

Lang række fordele
Hvis vi skal få gavn af de teknologiske muligheder, handler det naturligvis ikke kun om teknikken i sig selv. Brugere og personale skal oplæres og uddannes i at bruge hjælpemidlerne. Derfor spiller dette godt sammen med KL’s fokus på uddannelse og styrket faglighed hos plejepersonalet. Velfærdsteknologi skal ganske enkelt have en større plads i pensum, når vi uddanner fremtidens sundhedsprofessionelle.

Velfærdsteknologi kan aflaste personalet, gøre borgeren mere selvhjulpen, bidrage til rehabiliterende og motorisk træning, hjælpe til bedre hygiejne, mindske smittespredning og forbedre kommunikation, planlægning og dokumentation. Rækken af fordele er lang. Løsningerne findes allerede og anvendes med succes i mange af landets kommuner.

Så, kære KL: Ud over jeres syv forslag, så grib også mulighederne med velfærdsteknologi og høst gevinsterne. Til gavn for vores ældre, for plejepersonalet i landets kommuner og for os alle sammen som samfund.