Kommunerne bør satse på fastholdelse frem for rekruttering
Der er i øjeblikket stor fokus på mangel på sygeplejersker, men det er hele velfærdsområdet, som mangler arbejdskraft. Derfor bør kommunerne gøre mere for god trivsel og arbejdsmiljø for de ansatte, man allerede har – frem for at jagte de nyuddannede, skriver Roger Buch.
Roger Buch
Centerleder, Danmarks Medie- og JournalisthøjskoleOptagelsestallene for de videregående uddannelser for 2022 har vakt bekymring på grund af store fald for velfærdsuddannelserne. Der er i forvejen mangel på ansatte i kommunerne og manglen bliver formentlig endnu større i fremtiden med nedgang i optaget på 10, 11, 15 og 18 procent for socialrådgiver-, lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen sammenlignet med 2019, som er det seneste normale år før corona-krisen.
Samlet for alle uddannelser er der også kraftige fald i både ansøgnings- og optagelsesfald, som skyldes dels en tilsigtet nedlukning af omkring 4.000 internationale studiepladser, men også at unge på grund af højkonjunkturen har gode jobmuligheder.
Da ungdomsårgangene de næste ti år ligger konstante, er en økonomisk krise umiddelbart det eneste, som kan øge antallet af unge, som tager en uddannelse. Det viser et tilbageblik på de seneste 45 års udvikling.
En uddannelsesrevolution i to faser
Optaget af unge på de videregående uddannelser blev gradvist fordoblet op gennem 80’erne og 90’erne fra 20.000 til 40.000. Det blev set som en uddannelsesrevolution og en demokratisering af uddannelsessystemet. Efter 2008 blev optagelsestallene næsten fordoblet én gang til.
Fase to af uddannelsesrevolutionen blev skabt af en kombination af stigende ungdomsårgange, den økonomiske krise som begyndte i 2008, samt politisk vilje til at udvide optaget på de videregående uddannelser. Ansøgningstallene steg til 95.000 og optagelsestallene steg til 70.000.
Den samlede årlige ”produktion” af ungdoms- og videregående uddannelser steg fra cirka 110.000 til 160.000, men har haft faldende tendens siden. Som det ses i tabel 1 begyndte ansøgningstallene at falde i 2017, da den økonomiske fremgang for alvor åbnede jobmuligheder for mange unge.
Corona-krisen førte omvendt til at mange unge mistede deres job, og politisk blev der åbnet op for et ekstraordinært optag på 6.000 uddannelsespladser for at sikre indtægt og indhold i hverdagen for de unge under coronaen. Det gav en midlertidig stigning i ansøgnings- og optagelsestallene.
Det kraftige dyk i ansøgnings- og optagstallene i 2022 skyldes dels at mange unge på grund af coronaen fremrykkede deres uddannelse i 2020 og 2021, dels at højkonjunkturen og de mange jobmuligheder trækker unge væk fra uddannelse.
Stagnation
Den sidste vigtige faktor bag antallet af studerende er antallet af unge på vej ind i den typiske uddannelsesalder. Det tal har ligget konstant de seneste 10 år og er altså ikke forklaringen på faldet.
Som det ses i tabel 2, var stigningen i antallet af unge derimod en væsentlig del af forklaringen på uddannelsesrevolutionen efter 2008, som ikke kun skete på de videregående uddannelser, men også på ungdomsuddannelserne. Hver årgang af 18-årige steg fra 55.000 til 70.000, hvor det har ligget siden.
En analyse fra Danmarks Statistik konkluderede i 2016, at de stigende ungdomsårgange forklarede cirka halvdelen af de 130.000 flere studerede, som kom 2005-2015, mens finanskrisen forklarede cirka en fjerdedel af stigningen og den sidste fjerdedel skyldes andre forhold, eksempelvis flere udenlandske studerende.
I de kommende otte år ligger ungdomsårgangene på samme niveau, som i de seneste år, men i 2030 kommer et kraftigt fald i ungdomsårgangene, som vil udfordre uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet yderligere.
Umiddelbart er en kommende økonomisk krise derfor det eneste, som kan få flere unge til at søge ind i uddannelsessystemet, på samme måde som den økonomiske krise i 2008 betød en stigning i antallet af unge, som tog ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Arbejdskraftmanglen
Men selv hvis en kommende økonomisk krise fører til, at flere unge søger imod uddannelsessystemet, så hjælper det ikke på arbejdskraftmanglen i den offentlige sektor, hvis de unge søger andre uddannelser end velfærdsuddannelserne.
Arbejdskraftmanglen er i øjeblikket stor i alle sektorer af samfundet. Den seneste rekrutteringsanalyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viste i juni, at der er store rekrutteringsproblemer samt at titusindvis af stillingsopslag ikke fører til en ansættelse.
Som det ses i tabel 3, er rekrutteringsproblemerne lige så store for det kommunale arbejdsmarked, som i byggeriet og hotel- og restaurationsbranchen. Rekrutteringsproblemerne er dog en anelse mindre end i rapporten fra marts, men trods dette ser beskæftigelsen ud til at fortsætte med at stige.
De seneste beskæftigelsestal fra maj viste, at der er næsten 235.000 flere i job i 2022, end da det gik bedst før finanskrisen i 2008. Beskæftigelsen er historisk høj og arbejdsløsheden er også tæt på laveste niveau nogensinde.
Kommuner | Byggeri | Hotel-restaurant |
Sygeplejerske 46%(4.930) | Tømrer 38% (1.990) | Kok 36% (3.120) |
SOSU-hjælper 44% (5.860) SOSU-assistent 42% (10.310) |
Elektriker 44% (3.060) | Tjener 38% (1.570) |
Pædagog 26% (4.360) | Rengøring 29 % (8.040) |
Der er altså hverken på kort eller lang sigt udsigt til bedre rekrutteringsmuligheder for velfærdsområderne i kommunerne. Og selv om en økonomisk krise vil ændre billedet, så er manglen på arbejdskraft velfærdssamfundets største udfordring. Derfor bør kommunerne se indad.
Hvad er løsningen?
De få nye medarbejdere, som kan rekrutteres, er IKKE løsningen. Det er derimod de 435.000 ansatte, som kommunerne allerede har. Først og fremmest er trivsel og godt arbejdsmiljø afgørende både for at fastholde de dygtige medarbejdere og fremstå som en attraktiv arbejdsplads for nye ansatte.
God trivsel og godt arbejdsmiljø er langt vigtigere end god rekruttering, da nye medarbejdere ellers går ud ad døren i samme tempo, som de kommer ind. Øget politisk og ledelsesmæssigt fokus på trivsel og arbejdsmiljø er helt afgørende.
God ledelse har stor betydning for trivsel hos de ansatte og dårlig ledelse har i flere år været topscorer i en undersøgelse af grunde til at ville søge andet job. God ledelse styrker derfor fastholdelsen af dygtige medarbejdere.
De kommuner og regioner, der er gode til ledelse, arbejdsmiljø, trivsel og minimering af bureaukrati vil klare sig bedre end de knap så dygtige.
Roger Buch
Forskningslektor, DMJX
En anden indsats kan være målrettet at fjerne de barrierer, som de ansatte oplever i hverdagen, for at få frigjort tid til det egentlige velfærdsarbejde frem for bureaukrati og dokumentation.
Det er noget kommunerne straks kan gøre noget ved, fordi en stor del af bureaukratiet og dokumentationskravene i kommunerne ikke er bestilt af staten, men derimod noget den enkelte kommune selv har skabt – det som nogle forskere har døbt ”selvpåført bureaukrati”.
En tredje indsats kan være længere arbejdstid. Kommunernes organisation KL har i flere år sammen med fagforeningerne arbejdet med at få flere ansatte på velfærdsområderne i fuldtidsstillinger frem for deltidsstillinger. Det kan være en del af løsningen på arbejdskraftmanglen, men hvis konsekvensen er nedslidning og dårlig trivsel, så kan endepunktet være dårligere end udgangspunktet.
Nedsat tid er typisk den ansattes ønske – i omkring 90 procent af tilfældene – og kan være ud fra familiemæssige ønsker, men kan også være et værn imod stress og dårlige arbejdsmiljø. Og er det sidste tilfældet, så er fuld tid en rigtig dårlig ide.
Bedre ledelse og arbejdsmiljø, mindre bureaukrati og flere på fuld tid er nødvendige svar på arbejdskraftmanglen i kommunerne – og langt vigtigere end smarte rekrutteringstiltag – men det er slet ikke nok, selv om mange kommuner er i fuld gang.
Demografisk hårdknude
Udviklingen på uddannelsesområdet er ét problem, men mere fundamentalt er Danmark og velfærdssamfundet fanget i en demografisk uløselig situation, med større afgang end tilgang til arbejdsmarkedet. Det nødvendiggør mere indvandring af kvalificeret arbejdskraft.
Siden 2010 er antallet af udenlandske statsborgere, som arbejder i Danmark steget fra 215.000 til 425.000, og cirka 10 procent af de fuldtidsbeskæftigede i Danmark har udenlandsk statsborgerskab.
Der bliver brug for endnu flere i fremtiden også inden for velfærdsområdet. Øgede lønninger til velfærdsprofessionerne vil formentlig også komme på dagsordenen. Men indtil da vil de kommuner og regioner, der er gode til ledelse, arbejdsmiljø, trivsel, minimering af dagligdagens bureaukrati overfor de ansatte, skabelse af kloge fuldtidsstillinger komme til at klare sig bedre end de knap så dygtige kommuner og regioner.
Ellers må borgerne betale prisen med dårligere service ikke kun på sygehusene, men også i skolerne, daginstitutionerne og ældreplejen.