Økonom efter ny status fra Wammen: Jeg er mere optimistisk end før, men...

CORONAØKONOMI: Hvad siger mandagens nye status på dansk økonomi om fremtidsudsigterne? Hvad er mest bekymrende, og hvad er mest opløftende? Og hvad siger finanslovsudspillet om regeringens strategi for at få økonomien på benene igen? Økonom Søren Hove Ravn giver sine bud.

Kristine Korsgaard

"Jeg er forsigtig optimist, også mere optimist end for tre måneder siden, men usikkerheden er stor. Og det er usikkerhed til den dårlige side."

Sådan opsummerer lektor i økonomi ved Københavns Universitet, Søren Hove Ravn, udsigterne for dansk økonomi, som han ser dem. Det gør han på dagen, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) har fremlagt tre nøgleudgivelser, når det gælder dansk økonomi.

Den ene er udspillet til næste års finanslov. Den anden er Økonomisk Redegørelse med nyeste status for samfundsøkonomien. Den tredje er de såkaldte rammer for finanspolitikken i de næste fem år - den siger blandt andet noget om, hvor dybe spor coronakrisen forventes at sætte på lidt længere sigt.

Hvis du ikke lige har tid til at få publikationerne læst, kan du i stedet læse med her. Altinget har nemlig bedt Søren Hove Ravn om at fortælle, hvad der er det vigtigste at vide:  

Hvad er det vigtigste, du lægger mærke til i Økonomisk Redegørelse?

"At den hjemlige økonomi ganske vist er hårdt ramt, men måske ikke er så slemt medtaget, som mange frygtede under forårets nedlukning. Husholdningerne bruger penge, virksomheder ansætter medarbejdere, og faldet i beskæftigelsen har været mindre i Danmark end i mange andre lande. Men samtidig lurer bekymringen for, at nye nedlukninger kan forværre billedet markant. Det gælder både, hvis smitten igen kommer ud af kontrol herhjemme, og dele af Danmark må lukke ned. Men det gælder også, hvis pandemien forværres hos vore handelspartnere, for det kan ramme dansk eksport. Lige nu holder økonomerne vejret og håber, at det trods alt ikke går værre, end hvad Økonomisk Redegørelse beskriver," siger Søren Hove Ravn.

Hvad er det mest positive i redegørelsen for samfundsøkonomien?

"Det positive er, at regeringen fortsat forventer, at dansk økonomi allerede næste år vil være i betydelig fremgang igen, og at arbejdsløsheden dermed vil begynde at falde igen i 2021. Der er således stadig håb om en såkaldt V-recession, hvor økonomien relativt hurtigt kommer på fode igen. Men det er vigtigt at understrege, at denne forventning er omgivet af stor usikkerhed," siger Søren Hove Ravn.

Han er især bekymret for nye nedlukninger i de lande, som er vores største handelspartnere: USA og Tyskland, og i næste række England og Sverige.

Hvad er det mest bekymrende tal i Økonomisk Redegørelse?

"Det er nok, at regeringen i 2020 forventer et fald i eksporten på mere end 10 procent sammenlignet med 2019. Regeringens hjælpepakker sigter mod at holde hånden under den hjemlige efterspørgsel, mens regeringen ikke kan gøre så meget, hvis udlandets efterspørgsel efter danske varer svigter. Et så stort fald i eksporten kan tage flere år at genoprette, blandt andet fordi både danske eksportører og udenlandske importører kan være gået konkurs, inden krisen vender. I så fald kan det tage lang tid at genoprette de brudte værdikæder."

Hvad siger regeringens udspil til finanslov om dens strategi for genopretning af økonomien?

"Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at fortsætte en aktivistisk krisepolitik, hvor man lemper finanspolitikken for at understøtte økonomien, men på en meget målrettet måde. Hovedparten af lempelsen er nemlig placeret i den ”krigskasse” på 9,2 milliarder, som er afsat til COVID-19-relaterede udgifter. Det er altså en finanslov, som på en række andre områder lægger op til en relativt afdæmpet finanspolitik. Der er ikke tale om, at man generelt hæver udgifterne til for eksempel børneområdet, ældreplejen, eller den grønne omstilling, men derimod at udgifterne målrettes til eksempelvis en vaccine mod COVID-19 eller til at hjælpe nødlidende dele af dansk økonomi."

Er det godt eller skidt?

"Det er en klog prioritering at målrette den ekspansive finanspolitik, og det er fornuftigt, at pengene i første omgang er afsat som en reserve, så de kan afsættes, når behovet opstår. Regeringen har fremlagt et forslag, hvor finanspolitikken også virker ekspansivt de næste par år. Vi kan se, at regeringen planlægger en langsom genopretning af økonomien, hvor det, man kalder den strukturelle offentlige saldo, kun langsomt bringes tilbage i balance frem mod 2025."

Læs også

Er der noget særligt, du lægger mærke til i finanslovsudspillet?

"Det mest markante element i finanslovsforslaget er ”krigskassen” på 9,2 milliarder kroner. Det er på den ene side et ganske stort beløb, som for eksempel vil række langt i forhold til de direkte sundhedsudgifter, men samtidig et beløb, som blegner i forhold til de hjælpepakker, regeringen lancerede i foråret. Reserven rækker derfor næppe i tilfælde af en ny stor nedlukning af Danmark som den, vi så i foråret. Men det er klogt at have en sådan reserve i baghånden."

Hvad med rammen frem til 2025 – har coronakrisen ændret noget, der er værd at bemærke?

"Som altid skal man holde tungen lige i munden, når man læser udregningerne af det finanspolitiske råderum. Regeringen har indtil videre lagt effekten af corona ind i kategorien ”Øvrige bevægelser”, og det gør det svært at se den isolerede betydning. Men det er også for tidligt at opgøre den langsigtede regning for coronapandemien. Det er nemlig ikke engangsudgifterne relateret til for eksempel coronabehandling eller hjælpepakker, som reducerer råderummet de kommende år, men derimod eksempelvis et fald i den underliggende vækst og beskæftigelse i økonomien, som kan opstå, hvis krisen bliver dyb og langvarig. Det kan stadig undgås, men det er endnu for tidligt at gøre status."

Ministeriet skriver, at ”der er stor usikkerhed knyttet til det forventede forløb”, altså udviklingen i økonomien i de kommende år. Kan man stadig regne med, at vi når målet om balance på finanserne i 2025 med det forslag, regeringen lægger frem, eller er regeringen for optimistisk? 

"Regeringen ser en smule mere optimistisk på væksten i bruttonationalproduktet (BNP) i 2020 nu, end den gjorde tilbage i maj. Det skyldes primært de finanspolitiske lempelser, som holder hånden under økonomien. Regeringen forventer et fald i BNP på 4,5 procent i år, og det er på linje med for eksempel Nationalbankens og vismændenes prognoser fra juni. Men det er klart, at usikkerheden er større end ved prognoser lavet i ”normale” tider, ikke mindst på grund af risikoen for nye nedlukninger af dele af den økonomiske aktivitet. Der er risiko for, at faldet i BNP bliver endnu større. Men så længe der er tale om en kortvarig krise, bør det ikke forhindre regeringen i at nå målet om balance i de offentlige finanser i 2025."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Søren Hove Ravn

Lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
ph.d. i økonomi (Københavns Uni. 2013), cand.polit. (Københavns Uni. 2011)









0:000:00