Radikale og DI: Det kræver mod at holde fingrene fra lovgivningsknappen på ældreområdet

Det politiske år er i fuld gang. Statsminister Mette Frederiksen (S) har bebudet en ny ældrelov. Tavlen skal viskes ren, bureaukratiet skal væk, vi skal bygge nye rammer for fremtidens ældrepleje, og vi skal finde ind til kernen.

Der skal være klare værdier: Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav. Antallet af plejekrævende ældre vil stige markant i de kommende år, samtidig med at manglen på varme hænder er og bliver en stor udfordring.

Opgaven er kolossal. Der er derfor også brug for at involvere alle gode kræfter i regioner, kommuner, blandt pårørende og frivillige og i erhvervslivet, hvis vi skal lykkes – og det skal vi.

Oveni det skal vi for ældreplejen sikre sammenhæng til en kommende sundhedsreform, som formentlig vil rykke rundt på ansvaret i det nære sundhedsvæsen mellem kommune og region.

Vi kan ikke adskille ældrepleje fra det, der sker i sundhedsvæsenet. Vi skal tænke os godt om og sikre en grundig proces, hvor vi lytter til fagfolk og de aktører, der står med opgaverne til dagligt.

Privates bidrag er en del af løsningen

Vi har ikke tid til hurtige hovsaløsninger, der efterfølgende skal ændres på grund af sundhedsreformen, eller fordi en ny ældrelov er udtænkt og aftalt i en snæver kreds. Vi har brug brede politiske aftaler, som skaber ro, større tillid og mindsker bureaukratiet.  

Der vil – før, nu og senere – være et pres på de politiske niveauer for at sikre det ene eller det andet

Christina Thorholm (R) og Jakob Scharff
Ældreordfører og branchedirektør i DI

En af forudsætningerne for en bred aftale er, at der sættes en hegnspæl om borgernes frie valg, og at de privates bidrag anerkendes som en del af løsningen.

Det er ikke for at rasle med sablerne, men en realpolitisk erkendelse af, at den hegnspæl skal bankes solidt ned i undergrunden, før vi kan komme videre.

Den erkendelse bør regeringen gøre sig, så vi i stedet kan bruge kræfterne på at drøfte og finde frem til, hvordan vi løser en fælles og presserende opgave. Så langt, så godt. 

Lad os også blive enige om, at regler og dokumentation ikke opstår af ond vilje – der er ofte en god grund, og der ligger altid gode intentioner bag.

Nogle vil gerne sikre det ene, nogle andre noget andet. Regeringer før denne har forgæves forsøgt at komme regeljunglen til livs – det er ikke nemt.

Kræver mod og selvdisciplin

Det kræver et stort politisk mod og selvdisciplin til at holde fingrene fra lovgivningsknappen, når der sker fejl og opstår dårlige sager. 

Der vil – før, nu og senere – være et pres på de politiske niveauer for at sikre det ene eller det andet. Presset vil komme fra brugergrupper, fra en politisk opposition, fra fagbevægelse og erhvervsorganisationer.