Debat

Radikale og DI: Det kræver mod at holde fingrene fra lovgivningsknappen på ældreområdet

Det kræver et stort mod og selvdisciplin at holde fingrene fra lovgivningsknappen, når der sker fejl og opstår dårlige sager på ældreområdet. Presset vil komme fra brugergrupper, fra politisk opposition, fra fagbevægelse og erhvervsorganisationer, skriver Christina Thorholm og Jakob Scharff. 

"En af forudsætningerne for en bred aftale er, at der sættes en hegnspæl om borgernes frie valg, og at de privates bidrag anerkendes som en del af løsningen," skriver Christina Thorholm (R) og Jakob Scharff. 
"En af forudsætningerne for en bred aftale er, at der sættes en hegnspæl om borgernes frie valg, og at de privates bidrag anerkendes som en del af løsningen," skriver Christina Thorholm (R) og Jakob Scharff. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Christina Thorholm
Jakob Scharff
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det politiske år er i fuld gang. Statsminister Mette Frederiksen (S) har bebudet en ny ældrelov. Tavlen skal viskes ren, bureaukratiet skal væk, vi skal bygge nye rammer for fremtidens ældrepleje, og vi skal finde ind til kernen.

Der skal være klare værdier: Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav. Antallet af plejekrævende ældre vil stige markant i de kommende år, samtidig med at manglen på varme hænder er og bliver en stor udfordring.

Opgaven er kolossal. Der er derfor også brug for at involvere alle gode kræfter i regioner, kommuner, blandt pårørende og frivillige og i erhvervslivet, hvis vi skal lykkes – og det skal vi.

Oveni det skal vi for ældreplejen sikre sammenhæng til en kommende sundhedsreform, som formentlig vil rykke rundt på ansvaret i det nære sundhedsvæsen mellem kommune og region.

Vi kan ikke adskille ældrepleje fra det, der sker i sundhedsvæsenet. Vi skal tænke os godt om og sikre en grundig proces, hvor vi lytter til fagfolk og de aktører, der står med opgaverne til dagligt.

Privates bidrag er en del af løsningen

Vi har ikke tid til hurtige hovsaløsninger, der efterfølgende skal ændres på grund af sundhedsreformen, eller fordi en ny ældrelov er udtænkt og aftalt i en snæver kreds. Vi har brug brede politiske aftaler, som skaber ro, større tillid og mindsker bureaukratiet.  

Der vil – før, nu og senere – være et pres på de politiske niveauer for at sikre det ene eller det andet

Christina Thorholm (R) og Jakob Scharff
Ældreordfører og branchedirektør i DI

En af forudsætningerne for en bred aftale er, at der sættes en hegnspæl om borgernes frie valg, og at de privates bidrag anerkendes som en del af løsningen.

Det er ikke for at rasle med sablerne, men en realpolitisk erkendelse af, at den hegnspæl skal bankes solidt ned i undergrunden, før vi kan komme videre.

Den erkendelse bør regeringen gøre sig, så vi i stedet kan bruge kræfterne på at drøfte og finde frem til, hvordan vi løser en fælles og presserende opgave. Så langt, så godt. 

Lad os også blive enige om, at regler og dokumentation ikke opstår af ond vilje – der er ofte en god grund, og der ligger altid gode intentioner bag.

Nogle vil gerne sikre det ene, nogle andre noget andet. Regeringer før denne har forgæves forsøgt at komme regeljunglen til livs – det er ikke nemt.

Kræver mod og selvdisciplin

Det kræver et stort politisk mod og selvdisciplin til at holde fingrene fra lovgivningsknappen, når der sker fejl og opstår dårlige sager. 

Der vil – før, nu og senere – være et pres på de politiske niveauer for at sikre det ene eller det andet. Presset vil komme fra brugergrupper, fra en politisk opposition, fra fagbevægelse og erhvervsorganisationer.

Læs også

Det er svært at tro på, at det vil stoppe, og det er nok heller ikke hensigtsmæssigt, at konstruktiv kritik udebliver. Det er et grundvilkår i det danske folkestyre. Men det er et politisk ansvar, at der er størst mulig gennemsigtighed i kvalitet og de ældres tilfredshed, så debatten kan foregå på bedst mulige oplyste grundlag. 

En af nøglerne for politikerne til at slippe tøjlerne en smule er at decentralisere beslutningskraften til medarbejderne, den lokale ledelse og ikke mindst til de ældre selv.

Slipper vi den centrale processtyring og bureaukratiet fra politikkerne på Christiansborg og i byråd, er den logiske konsekvens, at vi må lade dem tættest på dagligdagen træffe beslutningerne.  

Vi skal have tillid til, at medarbejderne i ældreplejen kan tilpasse plejen i den konkrete situation, og vi skal styrke beslutningskompetence og ansvaret hos den lokale ledelse i hjemmeplejen og på de enkelte plejehjem. Og så skal vi ikke mindst give den ældre mulighed for selv at handle – for at stemme med fødderne.

Fokus på valgfrihed

Selv om vi bliver ældre, bliver vi hverken ens eller for gamle til at bestemme selv. Alene af den grund skal vi have mulighed for at vælge det tilbud, som passer til os. Derudover er det stærkeste tilsyn de ældre selv eller deres pårørende.

Og hvis utilfredsheden bliver for stor, eller afmagten vokser, skal der være rig mulighed for at tilvælge et andet tilbud. Uanset om man i første omgang har valgt den kommunale eller private ældrepleje. Valgfriheden gælder sådan set både medarbejdere og de ældre selv. 

Et godt sted at starte må være med en drøftelse af, hvad vi gerne vil have ud af en ny ældrelov. Ultimativt ønsker vi alle den bedst mulige kvalitet og den størst mulige tilfredshed og tryghed hos de ældre. Så lad os starte her.

For at lette lidt på speederen for dokumentation og procesregler må vi også have en bedre fornemmelse af den faktisk leverede kvalitet. Det er vanskeligt at forestille sig en fremtid, hvor medarbejdere, ledelse, politikere, ældre og pårørende ikke har et bedre indblik i det, end tilfældet er i dag.

Men det skal gøres lempeligt. Det vil sige med forholdsvis få kvalitetsindikatorer og en gennemsigtighed i de ældre tilfredshed. Lad os med en ny ældrelov fokusere på resultater og kvalitet frem for bureaukratiske processer og detailregulering.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Scharff

Branchedirektør, DI Service og Offentlig-Privat Samspil
cand.scient.adm. (RUC 2000)

Christina Thorholm

Fhv. MF (R)
HD i organisation og ledelse (CBS), HD i udenrigshandel, pædagog, Hillerød Seminarium

0:000:00