Regeringen vil forhandle pukkelafvikling med regionerne

Sygehusene står over for en temmelig stor opgave, sagde Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag. Regeringen har indkaldt Danske Regioner til forhandlinger om afviklingen af cirka 100.000 operationer. Det kommer til at tage et års tid, vurderer ekspert.

Magnus Heunicke inviterede mandag til pressemøde for at fortælle, at Sundhedsministeriet har lavet et estimat over antallet af udskudte operationer siden sommer.
Magnus Heunicke inviterede mandag til pressemøde for at fortælle, at Sundhedsministeriet har lavet et estimat over antallet af udskudte operationer siden sommer.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Det er afgørende, at sygehusene kommer i gang med at nedbringe ventetiden for de mange patienter, der har fået udskudt deres behandling.

Det sagde Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag, hvor han præsenterede nye beregninger af omfanget af udskudte operationer. 

Sundhedsministeren kunne dog ikke sige, hvor mange penge regeringen vil afsætte til opgaven, ligesom han ikke havde et bud på, hvor lang tid det vil tage at nedbringe puklen.

"Det er en temmelig stor opgave," sagde han.

Sammen med finansminister Nicolai Wammen (S) har han indkaldt Danske Regioner til forhandlinger, der skal sætte gang i en plan for de ventende patienter. Ifølge Sundhedsministeriet er behandlingsefterslæbet på cirka 100.000 operationer.

Fakta

Hvor stor er puklen?

Der er ikke nationale tal for, hvor mange planlagte operationer samt øvrige aktiviteter, der er udskudt, da udskudt aktivitet ikke opgøres efter en fælles national metode.

Sundhedsministeriet estimerer i et nyt notat, at behandlingsefterslæbet i sundhedsvæsenet udgør cirka 100.000 operationer. Heraf skønnes cirka 65 procent at vedrøre operationer inden for fordøjelsesorganer, hud og underhud og bevægelsesapperat.

Estimatet er baseret på en sammenligning med aktiviteten i 2019 og starten af 2020. Sundhedsministeriet skriver i notatet, at metoden er behæftet med usikkerhed. 

Ifølge professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg er det meget svært at beregne størrelsen på et efterslæb.

Udover ventetider på operationer kommer et efterslæb vedrørende øvrig planlagt ambulant aktivitet.

"De her patienter skal selvfølgelig have tilbudt deres operationer, de skal have klar besked, og vi skal sikre os, at det ikke kommer til at gå ud over den øvrige aktivitet i sundhedsvæsenet," sagde ministeren.

Ventelister vokser

Mange ikke-akutte behandlinger er de seneste år blevet udskudt, fordi medarbejderne skulle bruges til at behandle akutte patienter.

Sygehusene var før sommerferien godt i gang med at indhente behandlinger og operationer efter første og anden coronabølge. Men så kom sygeplejerskestrejken, og i efteråret oplevede sygehusene et markant øget pres på de akutte funktioner, blandt andet som følge af Covid-19. 

Det fik under årets finanslovsforhandlinger et flertal til at afsætte 1 milliard kroner til en såkaldt "vinterpakke" til regionerne.

Aktiviteten på sygehusene ligger fortsat under normalt niveau, så ventelisterne vokser fortsat. I notatet fra Sundhedsministeriet antages aktiviteten i januar og februar at ligge på 85 procent af 2020-niveau.

Mangler hænder

Regionerne vil gerne skrue op for aktiviteten, så snart det kan lade sig gøre, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

Hun vil ikke sætte beløb på, hvad det koster at afvikle puklen, men regionerne vil få brug for at trække på den private kapacitet og privatpraktiserende speciallæger.

"Det er jo ikke gratis, så vi ser frem til at drøfte med regeringen, hvilken økonomi der følger med."

Jeg forventer, at mange af ventelisterne ser meget pænere ud senere på året.

Stephanie Lose (V)
Formand, Danske Regioner

Den store udfordring er, at der i forvejen mangler medarbejdere på sygehusene.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at der mangler hænder. Derfor skal pengene bruges til kloge løsninger," siger Lose. 

Hvad er de kloge løsninger?

"En del af det handler om, at der er nogle medarbejdere, som vil have en berettiget forventning om, at hvis de skal yde en ekstra indsats, skal de også have en ekstra betaling. Desuden bliver vi nødt til at medtænke indsatser for at styrke rekruttering og fastholdelse."

LÆS: Eksperter: Akutpakke og lønløft afværger ikke personalekrise i sundhedsvæsenet

Puklen er dynamisk

Ifølge professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg ligger prisen for at afvikle en pukkel af 100.000 operationer ikke fast.

"Nogle løsninger er dyrere end andre. Det er for eksempel dyrt at få sundhedspersonalet til at arbejde i weekenden," siger han.

Han stiller desuden spørgsmålstegn ved beregningerne af puklens størrelse:

"Det er meget usikkert. Det ville give et mere præcist billede, hvis man spurgte regionerne, hvor mange man har aflyst. For det er jo dem, man skal operere nu og her," siger han.

Problemet med at beregne puklens størrelse er, at puklen er dynamisk, forklarer han og henviser til, at behovet for knæledsoperationer følger antallet af kirurger:

"Aktiviteten tilpasser sig efter, hvor mange ressourcer der er. Så hvis du øger aktiviteten, øger du også tilgangen til ventelisterne, fordi lægerne henviser flere," siger han.

LÆS: Sundhedsøkonom: Derfor er det så svært at beregne puklens størrelse

Jakob Kjellberg forudser, at ventelisterne vil være tilbage på normalt niveau et års tid, efter man kan gå i gang med pukkelafviklingen.

En lignende melding kommer fra Stephanie Lose (V), der dog understreger, at der er store variationer fra speciale til speciale:

"Jeg forventer, at mange af ventelisterne ser meget pænere ud senere på året. Men der er også områder, hvor det kan vare ind i 2023," siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Jakob Kjellberg

Professor i sundhedsøkonomi, Vive
cand.scient. i matematisk planlægning (Aarhus Uni. 1997)

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

0:000:00