Knud Aarup og Arbejde Adler: Socialt udsattes palliative behov overses i sundhedsvæsnet

Mange socialt udsatte har svært ved selv at kontakte sundhedsvæsnet, eller forstå og overskue deres egne udrednings- og behandlingsforløb. Blot det at ringe til egen læge, kan være en umulig opgave. Når de modtages til aflastning, er de ofte underbehandlede, fordi de ikke har magtet at søge hjælp eller har afvist hjælp og omsorg gennem længere tid.

Mange af dem har udviklet fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser, så det efterhånden også er blevet svært at bo i eget hjem. Hjemmet kan i øvrigt være så kaotisk og urenligt, at en omfattende bolig-social rengøring er nødvendig parallelt med aflastning og behandling.

En konsekvens af disse forhold er, at mange af disse udsatte personer bliver plejekrævende i en ”ung” alder. Det er ikke ualmindeligt at situationen bliver umulig allerede omkring de 50 år.

Arbejde Adlers erfaring er desuden, at de udsatte voksne i den sidste livsfase, sjældnere får identificeret deres palliative behov – at de derfor ikke henvises til den palliative pleje og omsorg, som deres helbredssituation reelt lægger op til.

I ikke-udsatte menneskers liv er det efterhånden almindeligt, at man dør hjemme og sjældent alene. De mange eksempler på stor pårørendeopmærksomhed og den frivillige indsats fra Røde Kors’ eller Ældresagens vågetjenester, betyder rigtigt meget for, at kun få dør alene.

Desuden er der efterhånden en del danskere, som dør på hospice i trygge og fagligt kompetente rammer. Arbejde Adlers rapport peger imidlertid på, at det kun er yderst sjældent, at de socialt udsatte når frem til enten hospice eller andre palliative tilbud. Det betyder, at udsatte mennesker får en meget sværere og ofte også mere smertefuld død, og det er der flere forklaringer på.

Det er kun yderst sjældent, at de socialt udsatte når frem til enten hospice eller andre palliative tilbud.

Dorte S. Andersen og Knud Aarup
Hhv. sekretariatschef i Landsforeningen Arbejde Adler og debattør samt tidligere direktør i Socialstyrelsen

For det første har gruppen af udsatte sjældent familie eller netværk, der kan tage initiativ til at søge et palliativt tilbud. For det andet opleves socialt udsatte ofte som vanskelige at rumme i ordinære palliative tilbud. Blandt andet fordi aktivt misbrug, alvorlig psykisk sygdom og meget alternativ livsførelse kan være svært at forholde sig til.

Desuden er det Arbejde Adlers erfaring, at socialt udsattes palliative behov overses i kontakten med sundhedsvæsnet. Måske fordi de sociale problemer overskygger den helbredsmæssige situation i mødet mellem udsat menneske og sundhedsprofessionel. Konsekvensen ér, at socialt udsatte – døende og med palliative behov – ikke får de tilbud om pleje og omsorg, som andre borgere får i samme situation.

Dette er ikke et velfærdssamfund værdigt. Derfor vil vi opfordre regering, folketing og kommuner til at sikre at alle kan få en værdig død i Danmark. Det kræver flere tiltag:

Vi skal sikre at udsatte voksne får adgang til palliativ behandling på linje med andre. Det kræver først og fremmest en indsats fra regionerne og hjemmeplejen.

Erfaringer fra udlandet viser, at det også kræver, at der etableres særlige palliative tilbud med specifikke kompetencer i forhold til udsathed for eksempel misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed.

Endelig skal vi generelt forbedre manglen på lighed i sundhed, så udsatte mennesker kan blive diagnosticeret og behandlet som alle andre.