Tekniq: Kommunernes vanetænkning forhindrer effektive teknologiske løsninger på ældreområdet

For nogle kommunerne blev det en brat opvågning, da regeringen for nylig fastlagde regionernes og kommunernes budgetter for 2023.

Kommunerne måtte for eksempel se deres budget skrumpe med 1,4 milliarder kroner i forhold til 2022-budgettet, og det kan give grå hår i hovedet rundt på borgmesterkontorerne, hvis ikke man tør udfordre sin egen måde at løse velfærdsopgaverne på.

For vi står overfor en nær fremtid med flere ældre samtidig med, at der mangler ansatte i ældreplejen, og det presser serviceniveauet.

Der er med andre ord brug for en grundlæggende anderledes økonomisk prioritering, hvis vi fremadrettet skal kunne tilbyde vores ældre borgere det liv, de fortjener i alderdommen. Det er vi overbeviste om, at både regeringen og kommunerne er enige i.  

Mulighederne i kendt teknologi

Vi har i Tekniq Arbejdsgiverne medlemmer, som er eksperter i at se de muligheder, der er i allerede kendte teknologier i ældreplejen.  

Der er med andre ord brug for en grundlæggende anderledes økonomisk prioritering

Troels Blicher Danielsen
Direktør, Tekniq Arbejdsgiverne

Deres bud er, at vi i fremtiden skal forbedre ældreplejen ved hjælp af eksempelvis faldcensorer, der kan alarmere i tilfælde af fald, mikrobevægelsessensorer, som kan følge bevægelse i rummet, GPS-trackingsystemer, tovejskommunikationsenheder, håndfri armaturer, toiletsensorer til at måle, om den ældre går på toilettet, og intelligente alarmsystemer. Og det er kun begyndelsen.  

Det kan måske lyde som en science fiction-film, men det er faktisk teknologier, der allerede eksisterer, og som kan forbedre hverdagen for borgeren – og gøre det muligt for den ældre at blive længere i eget hjem.

Sådan er det ikke i dag. For når eksempelvis ældreboliger bygges eller renoveres, er der et alt for ensidigt fokus på her og nu prisen. Kommunerne føler sig økonomisk pressede af et stramt anlægsloft, som betyder at råderummet for investeringer i nye og innovative velfærdsredskaber og digitale løsninger er yderst beskedent – også selvom der er store besparelser at hente på sigt. 

Ny innovativ tankegang

Det hænger ikke specielt godt sammen med den digitaliseringsstrategi, som regeringen har præsenteret for de næste 10 år. Den lægger op til, at der skal investeres i ny teknologi i den offentlige sektor for at frigøre cirka 10.000 årsværk og dermed reducere manglen på ikke mindst varme hænder.

Når eksempelvis ældreboliger bygges eller renoveres, er der et alt for ensidigt fokus på her og nu prisen

Troels Blicher Danielsen
Direktør, Tekniq Arbejdsgiverne

Det kræver en helt ny tilgang til ældreboliger, der blot skal betragtes som en skal, hvor der nemt kan installeres de relevante teknologier og hjælpemidler, som passer til den specifikke borger. Så vil kommunen sammen med borgeren fælles nå frem til, hvad der er det rette for den enkelte ældre.

Det samme gælder faktisk behovet for en mere innovativ tankegang, når vi kigger på de omgivelser, vores børn og unge tilbringer deres hverdag i. 

Her oplever vi et enormt efterslæb, når det gælder nødvendige renoveringer i form af både bedre indeklima og berøringsfrie teknologier til begrænsning af sygdomsspredning. Noget, coronakrisen ellers burde have været motivationsfaktor nok til at få ændret på.

Hvis vi skal komme fremtidige sygdomsspredninger af samme karakter til livs, skal vi have langt større fokus på behovet for elektroniske og digitale løsninger til at understøtte velfærdssamfundet.

Men ligesom i ældreplejen drukner de gode intentioner alt for ofte i snak om anlægslofter og sparekrav. Det skal vi have ændret på hurtigst muligt.