17. maj 2024 kl. 21.08Ministersvar
Victoria Velásquez svarer Ane Halsboe-Jørgensen
Victoria Velasquez (EL) spørger beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, om begrebet ”indtægt ved personligt arbejde” foreslås ændret, fordi der er opstillet nogle standarder og digitale løsninger mv.
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 162, Spørgsmål 3
Vil ministeren bekræfte, at begrebet ”indtægt ved personligt arbejde” foreslås ændret, fordi der er opstillet nogle standarder og digitale løsninger, herunder i regi af Skatteforvaltningen, der definerer en række krav, som man med lovforslaget underlægger sig ift. at definere indkomstbegrebet? Ministeren bedes videre oplyse, om ikke ministeren finder det problematisk, at der lægges op til, at pensionsreglerne indrettes efter systemerne i stedet for at tage udgangspunkt i, hvordan man politisk ønsker pensionsreglerne indrettet og med udgangspunkt heri tilpasser systemerne. Ministeren bedes desuden oplyse, hvorvidt det kan forventes, at denne tilgang også vil kunne få konsekvenser for andre typer ydelser, herunder f.eks. barselsdagpenge, sygedagpenge m
Svar fra fredag den 17. maj 2024
”Vil ministeren bekræfte, at begrebet ”indtægt ved personligt arbejde” foreslås ændret, fordi der er opstillet nogle standarder og digitale løsninger, herunder i regi af Skatteforvaltningen, der definerer en række krav, som man med lovforslaget underlægger sig ift. at definere indkomstbegrebet? Ministeren bedes videre oplyse, om ikke ministeren finder det problematisk, at der lægges op til, at pensionsreglerne indrettes efter systemerne i stedet for at tage udgangspunkt i, hvordan man politisk ønsker pensionsreglerne indrettet og med udgangspunkt heri tilpasser systemerne.
Ministeren bedes desuden oplyse, hvorvidt det kan forventes, at denne tilgang også vil kunne få konsekvenser for andre typer ydelser, herunder f.eks. barselsdagpenge, sygedagpenge m.v.” Svar:
Ved at ændre begrebet til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst holder vi fast i det politiske ønske om at lempe modregningsreglerne for arbejdsindkomst for at tilskynde pensionister og deres partnere til fortsat at bidrage på arbejdsmarkedet.
Samtidig er det centralt, at pensionsberegningen i Udbetaling Danmark er automatiseret og sker på baggrund af Skatteforvaltningens systemer. Det betyder, at pensionister i udgangspunktet ikke selv skal korrigere i oplysningerne om deres indkomstforhold, som Udbetaling Danmark anvender i beregningen af pensionsydelsen.
Med den midlertidige løsning har Udbetaling Danmark i 2023 og 2024 sendt ca. 39.000 breve til borgere, der skulle korrigere deres indkomstoplysninger. Af dem ringede 15.000 borgere ind for at få hjælp til at forstå, hvad de skulle gøre. Det undgår de nu.
Med den valgte løsning anvender vi et begreb, som pensionisterne også kender fra SKAT, og som er klart defineret i systemet i modsætning til begrebet ”indtægt ved personligt arbejde”. Løsningen er udfaldet af, at det ikke har været muligt at implementere lovændringerne, der udmønter den politiske aftale, om at afskaffe ægtefællemodregning i folke-, senior og førtidspension som følge af en partners arbejdsindkomst og at afskaffe modregningen i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for egen arbejdsindkomst som forudsat.
Den valgte løsning er en forenkling i pensionssystemet, der i forvejen er enormt kompliceret, og bidrager til, at systemet bliver mere forståeligt for alle. Det foreslåede lovforslag handler om at komme i mål med udmøntningen af en politisk aftale alene på pensionsområdet og sikre, at de vedtagne lovændringer om lempeligere modregningsregler kan implementeres på en hensigtsmæssig måde, så pensionisterne og deres partnere kan tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet med ro i maven.
Ministeren bedes desuden oplyse, hvorvidt det kan forventes, at denne tilgang også vil kunne få konsekvenser for andre typer ydelser, herunder f.eks. barselsdagpenge, sygedagpenge m.v.” Svar:
Ved at ændre begrebet til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst holder vi fast i det politiske ønske om at lempe modregningsreglerne for arbejdsindkomst for at tilskynde pensionister og deres partnere til fortsat at bidrage på arbejdsmarkedet.
Samtidig er det centralt, at pensionsberegningen i Udbetaling Danmark er automatiseret og sker på baggrund af Skatteforvaltningens systemer. Det betyder, at pensionister i udgangspunktet ikke selv skal korrigere i oplysningerne om deres indkomstforhold, som Udbetaling Danmark anvender i beregningen af pensionsydelsen.
Med den midlertidige løsning har Udbetaling Danmark i 2023 og 2024 sendt ca. 39.000 breve til borgere, der skulle korrigere deres indkomstoplysninger. Af dem ringede 15.000 borgere ind for at få hjælp til at forstå, hvad de skulle gøre. Det undgår de nu.
Med den valgte løsning anvender vi et begreb, som pensionisterne også kender fra SKAT, og som er klart defineret i systemet i modsætning til begrebet ”indtægt ved personligt arbejde”. Løsningen er udfaldet af, at det ikke har været muligt at implementere lovændringerne, der udmønter den politiske aftale, om at afskaffe ægtefællemodregning i folke-, senior og førtidspension som følge af en partners arbejdsindkomst og at afskaffe modregningen i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for egen arbejdsindkomst som forudsat.
Den valgte løsning er en forenkling i pensionssystemet, der i forvejen er enormt kompliceret, og bidrager til, at systemet bliver mere forståeligt for alle. Det foreslåede lovforslag handler om at komme i mål med udmøntningen af en politisk aftale alene på pensionsområdet og sikre, at de vedtagne lovændringer om lempeligere modregningsregler kan implementeres på en hensigtsmæssig måde, så pensionisterne og deres partnere kan tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet med ro i maven.
