Hvor mange millioner kroner er der brugt på ældrechecken årligt indtil dags dato?

Folkepensionister kan på baggrund af indtægts- og formueforhold foruden den løbende folkepensionsydelse også være berettigede til den supplerende pensionsydelse, også kendt som ældrechecken, der udbetales én gang årligt.

Ældrechecken blev indført i 2003 som en midlertidig ydelse på 5.000 kr. til folkepensionister med lav indkomst og formue. Fra 2004 blev ældrechecken permanent, og siden er den flere gange hævet, så den fulde ældrecheck i 2022 er på 18.600 kr.

Der er som udgangspunkt tre grundlæggende betingelser, der alle skal være opfyldt, for at personer over folkepensionsalderen kan få tilkendt folkepension, og dermed være berettiget til ældrechecken. Personen skal have dansk indfødsret, have fast bopæl i Danmark, og skal have haft fast bopæl i riget i mindst 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der er imidlertid forskellige undtagelser fra disse grundlæggende betingelser. Der kan ikke udbetales folkepension, hvis ikke hovedbetingelserne eller en af undtagelserne er opfyldt jf: https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-tidlig-pension-foertidspensionog-seniorpension/folkepension/betingelser-for-folkepension/

For modtagere af folkepension gælder det desuden, at retten til den fulde ydelse,
herunder ældrechecken, er betinget af mindst 40 års bopæl her i Danmark. Ved opgørelsen af bopælstiden medregnes kun bopælstider mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen (optjeningsperioden). For personer, der når folkepensionsalderen efter den 1. juli 2025, er optjeningskravet skærpet fra 40 år i optjeningsperioden til 9/10 af optjeningsperioden for retten til fuld folkepension, jf. "Aftale om flere år på arbejdsmarkedet" af juni 2017. Hvis betingelsen for retten til den fulde ældrecheck ikke er opfyldt, nedsættes ydelsen efter forholdet mellem bopælstiden og optjeningskravet for retten til fuld pension

I 2021 var de offentlige udgifter til ældrechecken på ca. 4,6 mia. kr. (før skat og tilbageløb), hvoraf 4,3 mia. kr. eller 92 pct. udgør ældrecheck til personer med dansk herkomst, og 0,4 mia. kr. eller 8 pct. udgør ældrecheck til personer med herkomst som indvandrere eller efterkommere. Til sammenligning var udgifterne til ældrechecken i 2010 på ca. 2,8 mia. kr., hvoraf 2,6 mia. kr. eller 94 pct. udgjorde ældrecheck til personer med dansk herkomst, og 0,2 mia. kr. eller godt 6 pct. udgjorde ældrecheck til personer med herkomst som indvandrere eller efterkommere, jf. figur 1.

Figur 1 Offentlige udgifter (før skat og tilbageløb) til ældrechecken fordelt på herkomst, mio. kr. i pl.-22 Anm.: Opgørelse på baggrund af af befolkningen ultimo året og ekskl. modtagere i udlandet.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Det er ikke muligt på baggrund af foreliggende datagrundlag, at opgøre udgifterne til ældrechecken efter herkomst før 2010 eller foretage en detaljeret fremskrivning af de forventede udgifter til ældrechecken efter herkomst. Det kan dog oplyses, at andelen af pensionister som modtager ældrechecken forventes at være faldende, som følge af bl.a. udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner, og at andelen af personer med herkomst som indvandrere eller efterkommere blandt gruppen af folkepensionister og ældrechecksmodtagere forventes at være stigende, som følge af den demografiske udvikling. Der kan i den henseende henvises til publikationen Det danske pensionssystem nu og i fremtiden fra 2017.