Ældreministeren ansætter sit partis gamle kommunikationschef
Mette Thorn er ny presse- og kommunikationschef i Ældreministeriet. Hun kommer fra en stilling i Vejdirektoratet.
Johan Auken Alstrup
RedaktionsassistentDet en sammenkomst mellem fæller, når ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne møder sin nye presse- og kommunikationschef.
Stillingen, der har stået tom i to måneder, er nemlig gået til Moderaternes tidligere kommunikationschef Mette Thorn.
Det oplyser hun i et opslag på Linkedin.
Thorn kommer fra en stilling som pressechef i Vejdirektoratet, som hun har bestredet i knap et år.
Hun har tidligere stået i spidsen for kommunikationsafdeling i fire ministerier. Herudover har hun blandt andet været tilknyttet Landbrug & Fødevarer.
Ældreministeriets nye presse- og kommunikationschef overtager fra Søren Hanghøj Kristensen, der forlod posten én dag efter, at regeringen præsenterede sin ældrereform.
Reformen har de sidste par uger mødt kritik fra Ældre Sagen, og Mette Thorn lægger også vægt på forslaget i sit opslag.
Ældreloven forventes at skulle fremsættes i folketingssamlingen 2024/2025, så den kan træde i kraft 1. juli 2025.