60 organisationer: Reform af fleksjob og førtidspension rammer skævt

DEBAT: Alt for mange borgere har fået nej til førtidspension og er blevet sendt i urimelige ressourceforløb og arbejdsprøvninger. Vi mangler ikke mere viden. Vi mangler handling, skriver 3F og 59 andre faglige, sociale og handicaporganisationer.

Af 3F og 59 andre organisationer fra VærdigReform
For de enkelte afsendere: Se bunden af indlægget

Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 indebar meget store ændringer. For eksempel blev der indført ressourceforløb, der som udgangspunkt skal tilbydes, før der tilkendes førtidspension.

Derved blev det meget sværere at få tilkendt førtidspension. Der blev indført mikrofleksjob, som er fleksjob på meget få timer. Desuden blev reglerne for tilkendelse af fleksjob på hidtidig virksomhed strammet gevaldigt – med det resultat, at der nærmest ikke er blevet oprettet nogen fastholdelsesfleksjob efter reformen – ligesom første fleksjob kun bevilliges midlertidigt.

En meget grundig evaluering af ordningen blev afsluttet i foråret 2018 og pegede på en række forbedringspunkter.

Siden da har der været larmende tavshed. Vi frygter, at det hele munder ud i ingenting. Det kan vi ikke være bekendt over for de meget syge mennesker, der har brug for det offentliges hjælp.

Behov for konkrete forslag
5. april er der så indkaldt til forespørgselsdebat i Folketinget. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) bør her løfte sløret for, hvad han har tænkt sig at gøre både for at afhjælpe de uheldige konsekvenser, vi har set af førtidspensions- og fleksjobreformen, og lige så vigtigt: Hvornår han har tænkt sig at stille de konkrete forslag.

For vi skylder altså de mange syge, som i dag ikke får en ordentligt behandling, at der bliver rettet op på reglerne.

Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 har ramt skævt. Alt for mange borgere er blevet sendt i urimelige ressourceforløb og arbejdsprøvninger. Og alt for mange har fået nej til førtidspension, selvom det er helt åbenlyst, at de er så syge, og at førtidspension er den eneste anstændige løsning. Ligeledes er det helt tydeligt, at retssikkerheden halter betragteligt, når de syge møder systemet.

Derfor har 60 faglige og sociale organisationer udarbejdet nedenstående forslag om ændring af reformen. Med disse forslag vil vi sikre større retssikkerhed, hurtigere afklaring og værdigere behandling af syge og svage i vores samfund.

Mangel på handling
Vi håber, at enigheden på tværs af fagbevægelsen og handicaporganisationer om ændringer af fleksjob og førtidspension – sammen med alle de ærgerlige historier i medierne – signalerer, at der er et presserende behov for at ændre lovgivningen.

Vi mangler ikke mere viden. Vi mangler handling.

Der er brug for et opgør med den mistillid, som personer med nedsat arbejdsevne alt for ofte mødes af, når de omfattes af reglerne for fleksjob eller førtidspension. Fleksjobbere skal nemmere kunne få et fleksjob på deres tidligere arbejdsplads, og retssikkerhed for dem, der har kraftigt nedsat eller slet ingen arbejdsevne, skal forbedres.

  • Er arbejdsevnen nedsat til syv timer (og derunder), skal man kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav. 
  • Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis kommunen ikke har kunnet afklare borgeren inden for fem år, skal man have et retskrav på at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. 
  • Man skal kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.
  • Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes, og kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår skal afskaffes. 
  • Ressourceforløbsydelsen skal være på sygedagpengeniveau, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne.
  • Ved ansættelse i fleksjob skal løn- og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer.

Debatindlægget er forfattet af 60 faglige- sociale og handicaporganisationer, som er en del af alliancen VærdigReform. Du kan finde listen over medforfattere her samt læse mere om VærdigReform her.

Forrige artikel Dansk Metal: Skab forudsætningerne for, at nedslidte kan blive længere i arbejde Dansk Metal: Skab forudsætningerne for, at nedslidte kan blive længere i arbejde Næste artikel Lederne: Styrk iværksætteriet på erhvervsuddannelserne Lederne: Styrk iværksætteriet på erhvervsuddannelserne
  • Anmeld

    Rene rafn · Maler

    Hvad skal vi med arbejdsmarkedet pension

    Hvorfor egentligt have en arbejdsmarked pension!
    partierne bag velfærds forliget sætter pensionen op med yderligere 4 år i 2020 og os på gulvet bliver ikke 72 år.!
    Så lad os debattere det! Staten tjener mellem 60-70 milliarder om året på pal afgift alene!! Pal afgift er den penge staten får hvergang der bliver handlet aktie i pensions selskaberne,
    Staten får milliarder af kroner ind på pensions opsparinger der aldrig bliver udbetalt fordi folk dør ca 2 år inde i deres pension.Det er folk fra lavtløn områderne og håndværkere. i 2020 vil socialdemokratiet sætte pensions alderen yderlige op med 4 år.Det vil sige at gennemsnittet her som har en levetid på 69,1 år indbetaler til en pensions opsparing de aldrig får brug af og staten tjener 150 milliarder.. er det rimeligt der bliver af sat 3 milliarder til de nedslidte!!

  • Anmeld

    Susanne Riis

    Arbejdsevnen - det første punkt

    Der nævnes som det første forslag til forbedring "......ved en nedsat arbejdsevne på 7 timer eller derunder...."
    Jeg må i dén forbindelse påpege, at eet af de elementer, som kommunerne er utroligt langsomme til, netop er afklaring og fastlæggelse af rest arbejdsevne hos kronisk sygdomsramte...Dette varer både år, adskillige år samt sågar i nogle tilfælde årtier.....
    Såfremt arbejdsevnen allerede ER fastlagt, når der skal tages stilling til ressourceforløb, så er der allerede hengået en meget stor del af den pågældende borgers liv. Og tiden i et eventuelt ressourceforløb skal så tillægges inden vedkommende er endeligt afklaret og måske kan blive en del af arbejdsmarkedet.
    Ydermere vil tildeling af ressourceforløb være overflødigt såfremt arbejdsevne allerede ER fastlagt eftersom et af formålene med ressourceforløb netop er "at udvikle arbejdsevne"....?

    Man burde i stedet -rent politisk - indføre det samme fænomen som for en computer, der er gået i udu: Man finder et såkaldt systemgendannelsespunkt; en dato, hvor man husker at pc sidst fungerede optimalt.
    PC indstilles så efter denne dato.
    I politik kunne det fungere således, at når en vedtaget reform/politik ikke virker efter hensigten så annulleres den og man benytter i stedet dét som var før.....
    Jeg ser derfor frem til at blandt andet reformen fra 2013 om førtidspension og fleksjob annulleres og tidligere love og regler genindføres.
    Det ville klæde vore folkevalgte at indrømme, at reform 2013 var noget makværk, som trods års bestræbelser ikke lader sig reparere.....

  • Anmeld

    Søren Thomsen · syg Mekaniker

    Penge spørgsmål

    Det er sagsbehandlingen der også er forkert som i mit tilfælde hvor sagsbehandleren kun skriver det ned som hun synes om for at spare penge og når de undgår diagnoser mm og ikke mindst lyver og laver direkte dokumentfalsk. Og det jeg skriver her kan jeg bevise at der er sket i min sag.

  • Anmeld

    Jens Nielsen

    Afskaf fredløsordningen ved førtidspension

    Det er såkedes idag at kommunen løbende kan vurdere den tilkendete pension også for folk over 40.
    Det betyder at hvis de ser en borger med energi i et eller andet, vil de kunne fantasere og konvertere denne energi til noget og fratage pensionen.
    Derfor er førtidspensionisterne bange for for at deltage i samfubdet og blive udsat for grænseoverslridende medarbejdere i kommunerne. .
    Derfor en pension kan kun opsiges af pensionisten.