Blik- og Rørarbejderforbundet: Erhvervsskolernes værktøj er så slidt, at elever må medbringe deres eget

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har i flere nylige interviews gjort sig tanker om, hvordan vi styrker optaget til erhvervsuddannelserne.

I Blik- og Rørarbejderforbundet ser vi tre grundlæggende opmærksomhedspunkter, når det kommer til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

For det første er der igennem flere år blevet underinvesteret i erhvervsuddannelserne. Hvis de unge skal vælge erhvervsuddannelserne til, kræver det, at der investeres i uddannelserne, så de afspejler det arbejdsmarked, de unge kommer ud på efterfølgende.

For det andet er der i dag ikke nok kendskab til de mange job- og karrieremuligheder, som en erhvervsuddannelse åbner, blandt andet fordi der ikke er stort nok fokus på de praktiske fag og kompetencer i folkeskolen.

For det tredje skal de erhvervsuddannelser, der i et kun stigende omfang står for at implementere den grønne omstilling, i særlig grad opprioriteres, så der er hoveder og hænder nok til at føre den grønne omstilling ud i livet.

Hullede skiferplader og slidte rørtænger
Fra mine yngre kollegaer i Blik og Rør Ungdom, som har været en aktiv del af Lærlingeoprøret, hører jeg ofte eksempler på, hvilke problemer de oplever ude på skolerne, og hvilken forfatning både materialer og værktøjet er i på deres uddannelsessteder.

Der skal være råd til nutidigt udstyr og ordentlige materialer, så eleverne får den nødvendige undervisning

Henrik W. Petersen
Forbundsformand, Blik- og Rørarbejderforbundet

De bliver sat til at arbejde med flere år gamle og gennemhullede skiferplader, og skolens værktøj er så slidt og utidssvarende, at flere elever medbringer deres eget. Det tegner et klart billede af, at der i mange år er blevet underinvesteret i erhvervsuddannelserne.

Det efterslæb er vi nødt til at komme til livs, hvis vi skal sikre, at uddannelserne ruster de unge til at imødekomme fremtidens behov. Der skal være råd til nutidigt udstyr og ordentlige materialer, så eleverne får den nødvendige undervisning. Der skal være råd til ordentlige lokaler og til at afprøve moderne teknologi, der matcher det arbejdsliv, de unge kommer ud til bagefter.

På den måde sikrer vi, at VVS-energiuddannelsen og de andre erhvervsuddannelser inden for den grønne omstilling fortsat er attraktive uddannelser, som afspejler fagenes mange muligheder. Og så de unge føler, at vi faktisk mener det, når vi siger, at der er brug for netop deres kompetencer.

Svært at vælge noget, man ikke kender til

I et interview med Avisen Danmark peger Mattias Tesfaye på nogle af de barrierer, der står i vejen for, at unge vælger at starte på en erhvervsuddannelse.

Han nævner blandt andet, at der i dag er færre børn og unge i områder som København og Aarhus, hvis forældre arbejder i industrien. Derfor bliver de ikke på samme måde som før naturligt præsenteret for de faglærte uddannelser og de karrieremuligheder, de kan byde på. Det gør det til en opgave, vi som samfund i stedet må forpligte hinanden på at løfte.

Samtidig er der i folkeskolen i dag alt for lidt praktisk og anvendelsesorienteret undervisning. Det er altså langt fra alle unge, der bliver præsenteret for de faglærte karrieremuligheder i hjemmet – og de bliver heller ikke introduceret til praktisk og anvendelsesorienteret undervisning i skolen.

Det er en udfordring, vi skal have gjort op med. For det er ganske enkelt svært at vide, om man har flair for eller lyst til at arbejde med noget, man hverken kender til eller er blevet præsenteret for som en reel mulighed.

Derfor skal vi sørge for, at de unge får en ordentlig introduktion til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de byder på. Og så skal en større del af undervisningen i folkeskolen være praktisk og anvendelsesorienteret, så eleverne med de rette kompetencer får blod på tanden til at tage en faglært uddannelse.