Efter årelang uro blandt offentlige ansatte: Forsker efterlyser justeringer af den danske model

I fire ud af seks overenskomstforhandlinger siden 2008 er offentlige ansatte endt i konflikt eller har været faretruende tæt på, senest med sygeplejerskernes strejke. Forsker efterlyser serviceeftersyn af den danske model, som også Mette Frederiksen (S) foreslog før valget.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Rikke Brøndum

Den nu snart to måneder lange sygeplejerskestrejke skriver sig ind i de senere års række af konflikter og uro i den offentlige sektor.

Sygeplejerskernes marathon-strejke i 2008 blev efterfulgt af en højspændt lærerkonflikt i 2013, og de to efterfølgende forhandlinger var præget af uro og konflikttrusler. I 2018 stod hele den offentlige sektor på tærsklen til en storkonflikt, blandt andet på grund af uenighed om de statsansattes betalte frokostpause og lønudviklingen.

Omvendt har den private sektor formået at indgå lave otte nye overenskomster uden arbejdsnedlæggelser siden 1998. 

Det får arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl til at efterlyse mulige justeringer af forhandlingsmodellen i den offentlige sektor. I modsætning til den private sektor kan offentlige arbejdsgivere eksempelvis ikke gå konkurs, men sparer i de fleste tilfælde penge under en arbejdsnedlæggelse. Samtidig sætter nødberedskabet en grænse for strejkens omfang.

”Siden 2008 har det offentlige område været præget af stor uro. Måske er der behov for at se om modellen kan justeres eller suppleres for at sikre de mest optimale rammer for gode realitetsforhandlinger."

"Det er ikke, fordi vi skal suspendere konfliktvåbnet, men vi kan jo se, at der har været uro om de offentlige ansatte ved næsten hver eneste overenskomstforhandling de sidste 10 år. Vi topper statistikken på antallet af tabte arbejdsdage som følge af konflikt i forhold til vores nabolande, og det bør give anledning til eftertanke om, hvordan vi får bedre rammer for forhandlingerne," siger Laust Høgedahl.

Han har tidligere foreslået at nedsætte et uafhængigt lønråd, der i tilfælde af et lovindgreb skulle fastlægge indholdet af loven for på den måde at få armslængde mellem politikerne som lovgivere og arbejdsgivere. Et lignede råd eksisterer i Norge.

”Politikernes dobbelte rolle som lovgivere og arbejdsgivere betyder, at indgrebene også bliver politiske. Det vil et uafhængigt lønråd i nogen grad kunne forhindre," siger han og nævner også at se på Forligsinstitutionen rolle på det offentlige område.

”Forligsmandsloven er skabt med udgangspunkt den private sektor uden hensyn til, at det offentlige område fungerer anderledes.”

Regering og fagbevægelse tavs om fornyelse

Både politikere og fagbevægelse har da også tidligere sat spørgsmålet på dagsordenen. Efter de højspændte forhandlinger i 2018 foreslog Mette Frederiksen (S) – dengang oppositionsleder - at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle komme med bud på, hvordan modellen kan justeres.   

"En kommende socialdemokratisk ledet regering vil sætte et arbejde i gang sammen med arbejdsmarkedets parter og Folketinget om at forny den danske model. Forløbet har vist, at der er udfordringer med den danske arbejdsmarkedsmodel på det offentlige område,” udtalte hun ifølge Fagbladet Folkeskolen dagen efter aftalen var indgået til TV2 News.

Efter valget flyttede regeringen ansvaret for statens overenskomstforhandlinger fra Finansministeriet til en ny styrelse under Skatteministeriet. Men et arbejde om at forny modellen forholder ministeriet sig ikke til.

”Arbejdet med at styrke den danske model på det offentlige område er et kontinuerligt arbejde og en fortløbende proces, der foregår i samarbejde og god dialog mellem styrelsen og de forskellige parter”, lyder det i et svar fra Skatteministeriet.

Tidligere formand for FTF og nuværende næstformand i FH, Bente Sorgenfrey, foreslog allerede i 2013 at give forligsinstitutionen flere beføjelser og redskaber. Hun henviser i dag til FH’s formand Lizette Risgaard, der ikke har nogle kommentarer til spørgsmålet.

Sidste uge mødtes sygeplejerskerne og Danske Regioner uden resultat, og formand Grete Christensen udtalte, at løsningen nu må komme et andet sted fra. Regeringen er fortsat tavs om konflikten.

Offentlige overenskomstforhandlinger siden 2008:

Offentlige overenskomstforhandlinger siden 2008:

2008: FOA, BUPL og Sundhedskartellet (herunder Dansk Sygeplejeråd) strejker i 43 dage på grund af uenigheder om lønniveauet, hvor kravet lyder på 15 procent fra forbundene. Regeringen griber ikke ind, og parterne ender med forlig med lønstigninger på ca. 13 procent og en lønkommission nedsat af Folketinget.   

2011: Forhandlingerne foregår i lyset af finanskrisen, og forbundene stemmer ja trods en meget smal lønmæssig aftale.  

2013: Konflikt mellem Danmarks Lærerforening og KL på grund af kommunernes krav om en ny arbejdstidsaftale for lærerne. KL iværksætter lockout, og efter 25 dage griber regeringen ind, så arbejdstidsaftalen bliver en realitet.   

2015: Parterne gennemgår svære forhandlinger, især på grund af uenighed om, hvordan de offentlige lønninger har udviklet sig forhold til de private, men undgår konflikt.

2018: For første gang laver forbundene i stat, regioner og kommuner en fælles musketér-ed om, de vil stemme nej, hvis ikke lønnen følger den private sektor parallelt, og hvis ikke forhandlingerne sikrer den betale frokostpause for de statsansatte. Først efter 2. konfliktvarsel bliver parterne enige.

2021: Forhandlingerne afsluttes med lønstigninger på 4 procent i staten og 5 procent i regioner og kommuner, men Dansk Sygeplejeråd og radiograferne stemmer nej til aftalen. Efter et nyt forslag fra forligsinstitutionen stemmer radiograferne ja, men sygeplejerskerne nej og konflikten træder i kraft 19. juni.

Kilde: FAOS, Djøf.dk, sl.dk

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laust Høgedahl

Lektor, AAU
cand.scient.adm., Ph.D

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Bente Sorgenfrey

fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC, næstformand, Europabevægelsen, næstformand Professionshøjskolen Absalon
pædagog (Frøbel Højskolen 1978)