FSD: Krisen kaster kommunerne ud i nye arbejdsgange

DEBAT: Under krisen har vi fået positive erfaringer og viden, men vi har også set forhold, som vi skal blive bedre til, skriver social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefernes formand, Helle Linnet.

Af Helle Linnet
Formand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), og direktør, Vordingborg Kommune

Det var med ganske kort varsel, at mange af vores medarbejdere måtte ændre arbejdsvilkår, da Danmark blev lukket ned i marts som følge af coronapandemien.

Det skabte hurtigt en stor kommunikationsopgave både internt i organisationerne og udadtil til borgerne. Mængden af information, som skulle vurderes og gives videre, var enorm, især i starten. Og vi har gjort os nogle dyrebare erfaringer i krisekommunikation, som vi kan tage med os videre.

I forhold til driften er store dele af omsorgsområdet i hele perioden fortsat med at arbejde med nogle af de mest udsatte borgere, både ældre og mennesker med fysiske og/eller mentale begrænsninger. 

Andre har fra hjemmearbejdspladser serviceret borgere og virksomhedere, og mange gør det stadig. Det tog ikke mange sekunder, inden computere og kontorstole var sat ind i bilen og kørt hjem, så arbejdsdagen kunne fortsætte her. Til tider under vanskelige vilkår, når der samtidig skulle passes børn og hjælpes med skolelektier. 

Men vi kan se, at som udgangspunkt er velfærdsopgaverne i kommunerne blevet og bliver stadig løst. De medarbejdere, der ikke havde mulighed for at fortsætte deres virke, har stillet sig til rådighed for andre funktioner med stor succes.

Virtuel kontakt er blevet hverdag
De ændrede arbejdsvilkår har betydet, at den virtuelle kontakt er blevet hverdag.

Selvom der er situationer og størrelsen på grupper, som kan gøre det vanskeligt, er oplevelsen allerede i dag, at vi fremover kommer til at køre til langt færre møder. Det interne samarbejde på tværs af forvaltninger og fagområder blev hurtigt tæt, godt og nødvendigt.

Virtuel kontakt vil uden tvivl fortsætte med at være en vigtig del af vores hverdag. Det vil betyde, at vi skal åbne andre muligheder for at skabe relationer, da vi ved, at relationer generelt betyder meget i samarbejdet om de gode løsninger – både mellem medarbejdere og ledelse og ledere imellem. 

I denne tid har vi også set, at den virtuelle kontakt mellem for eksempel praktiserende læger og borgere er udvidet. Det, håber vi kan, fortsætte og udbygges med stor fordel.

Vi må også konstatere, at vores personale er mindre syge. Det gælder ikke kun dem, der arbejder hjemme, men også ansatte på institutionerne. Er det mon den fælles kampånd eller den øgede personlige hygiejne og rengøring? Det må give anledning til en ekstra undersøgelse.

Fortsæt tæt samarbejde med regionerne
I kommunerne har vi haft et tæt samarbejde med regionerne om beredskabet. Vi har på mange måder arbejdet sammen, som var vi vitterligt ét sammenhængende sundhedsvæsen.

Sygehuse og kommunernes ældre- og omsorgsområder er konsekvent blevet omtalt i samme sætning på statsministerens pressemøder.

Samarbejdet har været præget af stor gensidig tillid og anerkendelse af vores forskellige udfordringer. Vi er klar over, at vi skal efterleve regler og allerede eksisterende sundhedsaftaler.

Men også, at konduite fra begge sider er afgørende for succes. Vi kan kun håbe på, at det gode samarbejde og erfaringerne fra krisetiden vil fortsætte på den anden side af denne pandemi.

Den kritiske situation har også sat fokus på, at velfærdsområdet er vigtigt for, at alt andet kan fungere. Vi må ikke glemme, at vi er finansieret af de virksomheder, der skaber overskud.

Men hvis daginstitutioner og skoler og for den sags skyld også hjemmeplejen er lukket ned, er det vanskeligt at passe et arbejde. 

Isolation skaber ensomhed
Isolationen har for mange betydet, at den sociale omgang med andre er ikke-eksisterende, og for nogle grupper har det givet en voldsom ensomhedsfølelse.

Kan vi forebygge det, skal vi gøre det i rolige tider, må vi erkende. For eksempel er pårørende til demente, som ikke kan komme i dagtilbud, særligt belastede i denne tid.

Der er i forløbet også kommet en voksende opmærksomhed på de sociale virksomheder, blandt andet botilbud, hvis brugere er udfordret i at forstå de nye retningslinjer og omgangsformer, som også her er nødvendige for at undgå smittespredning.

Derfor har man blandt andet indført mobiltestning lokalt og indført nye regler for besøg for at skærme borgerne mod infektion. Men også personalets risiko for smitte har været et vigtigt spørgsmål, som alle har håndteret med professionel, sund fornuft. Det kan vi være stolte af.

De psykisk syge råber vanen tro ikke højt, heller ikke under coronakrisen. Men det betyder ikke, at de er forsvundet. Selvom vi går tur, ringer og har mulighed for virtuel kontakt, er det vanskeligt.

Derfor skal vi sammen de mest socialt udsatte sørge for forholdsregler, så de trygt kan holde og få blandt andet professionel kontakt og støtte i denne situation.

Der bliver meget at evaluere på, når coronakrisen er overstået, men det er også fornuftigt at gøre det løbende, så værdifulde erfaringer ikke går i glemmebogen.

Imens skal vi naturligvis stadig følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og retningslinjer, men også huske konduiten. Den betyder, at fleksibilitet og sund fornuft også er styrende, når man træffer beslutninger om de enkelte borgere.

Det gør, at alle – borgere og medarbejdere – kan komme gennem denne tid og lande bedst muligt på benene igen.

Forrige artikel Ase og Danske Soloselvstændige: Indfør bagatelgrænse for revisionspåtegninger Ase og Danske Soloselvstændige: Indfør bagatelgrænse for revisionspåtegninger Næste artikel Dansk Erhverv: Stabile rammer for virksomhederne bekæmper ledigheden Dansk Erhverv: Stabile rammer for virksomhederne bekæmper ledigheden