Debat

HK: Beskæftigelsesministerens ord forpligter – stress koster samfundet dyrt, og der er brug for handling nu

Når Ane Halsboe erkender at stress ikke blot er et individuelt problem, men en stor samfundsmæssig udfordring, forpligter hun sig til at sætte handling bag ordene, mener HK-formand, Anja C. Jensen.

Beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, i debat på kommunalpolitisk topmøde i Aalborg 22. marts.
Beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, i debat på kommunalpolitisk topmøde i Aalborg 22. marts.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Anja C. Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ane Halsboe-Jørgensen gav et klart svar, da hun for et par uger siden blev spurgt, om arbejdsrelateret stress er et samfundsproblem. 

"Ja, det mener jeg virkelig, at det er," sagde beskæftigelsesministeren i folketingssalen. 

"Det er så indgribende, at det ikke giver mening kun at se på det fra menneske til menneske, men at vi også må forholde os til det politisk," fortsatte hun.

Jeg er meget enig. Stress-epidemien er blevet så omfattende, at vi bliver nødt til at gøre noget nu.

Det er også svært at være uenig i, når det er dokumenteret, at stress-sygemeldinger hvert år koster samfundet 55 milliarder kroner. Eller hvis man skal regne i gængs regeringsvaluta: En forringelse af arbejdsudbuddet med 55.600 fuldtidsmedarbejdere hvert år.

Læs også

Stress koster dyrt
Det skyldes blandt andet, at der i mange tilfælde går rigtig lang tid, før stress-ramte er tilbage i fulde omdrejninger, hvis de altså overhovedet kommer det igen.

Længerevarende stress er ofte den direkte vej til skilsmisse mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Det er dyrt for begge parter. Både menneskeligt og økonomisk. 

Det skyldes ofte, at arbejdsgiveren ikke udviser hverken den store interesse eller evne til at få medarbejderen tilbage i folden.

Det kræver en tålmodighed, et af og til langsigtet perspektiv og meget gerne en fastholdelsesplan, som man desværre må lede forgæves efter på mange HR-kontorer. Dette er på trods af, at disse sygemeldinger og fratrædelser også kan aflæses direkte på bundlinjen.

Arbejdsgivere skal forpligte sig til at uddanne deres ledere i, hvordan de skaber et godt psykisk arbejdsmiljø

Anja C. Jensen
Forbundsformand, HK Danmark

Det er selvfølgelig en generalisering. Mange arbejdsgivere har nedfældet en stress-politik der skal forhindre at medarbejderne går ned med flaget, og sørge for at konsekvenserne bliver så overskuelige som muligt, hvis det alligevel skulle ske.

I HK er vi også med til at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø, og dermed forebygge stress i de partssamarbejder og aftaler vi laver med arbejdsgiverne. 
 
Et kollektivt ansvar
Men tilbage står stadigvæk, at alt for mange bliver ramt af arbejdsrelateret stress, og at det desværre stadig er en gangbar holdning blandt nogle arbejdsgivere, at stress-forebyggelse ikke er deres ansvar, men et individuelt problem hos den ramte medarbejder. 

Derfor gør det mig også rigtig glad, at beskæftigelsesministeren åbent og klart siger, at stress er et problem der er for stort og strukturelt til, at man kan placere ansvaret hos den enkelte.

Det har vi sagt i mange år, og derfor har vi nu en direkte besked til arbejdsgiverne om, at de skal tage et større ansvar på deres skuldre i kampen for at finde en vaccine mod den stress-epidemi, vi befinder os midt i. 

Og hvis ikke de gør det af sig selv, så må politikerne sørge for at de gør det. 

Sådan hører jeg det i hvert fald. For med så klar en melding, forpligter ministeren sig vel også til politisk handling, hvis stress-kurven ikke ser ud til at knække? 

Læs også

Arbejdsmiljø, tålmodighed og fastholdelsesplaner
Vi har ikke set mange reaktioner på den førnævnte analyse, med de 55 milliarder kroner, som vi har lavet sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Faktisk larmende tavshed fra arbejdsgiverorganisationerne, som ellers er helt fremme i skoene med ønsket om et højere arbejdsudbud. Ligesom regeringen også er det.

Men prøv lige at forestille dig, hvad der vil ske, hvis vi sænkede antallet af stress-sygemeldingerne med bare 20 procent?

For der skal findes en løsning. Det er simpelthen for dyrt at lade være.

Anja C. Jensen
Forbundsformand, HK Danmark

For det første ville det være en livsændrende lettelse for de mennesker, der ikke bliver ramt af stress. For det andet, vil det give os cirka 11 milliarder ekstra samfundskroner. Eller 11.000 ekstra fuldtidsmedarbejdere, om du vil. 

Hvordan gør vi så det? 

I første omgang kan arbejdsgiverne og ministeren tage et kig på den stressbekæmpelsesplan, vi har lagt i HK.

Den handler blandt andet om at arbejdsgivere skal forpligte sig til at uddanne deres ledere i, hvordan de skaber et godt psykisk arbejdsmiljø; om at arbejdsgivere skal strække sig lidt længere for at få stress-sygemeldte medarbejdere tilbage i arbejde; og om at de skal forpligtes til at have stress-beredskaber og fastholdelsesplaner. 

Og nej, vores forslag er ikke fugle på taget. Det tager tid og en målrettet indsats. Men potentialet er der altså.

Jeg foreslår, at beskæftigelsesministeren starter med at bede om input fra alle relevante parter, der kan bidrage med bud på, hvordan vi sammen skaber et mere bæredygtigt arbejdsliv.

Det er blevet gjort før med succes på andre områder. I HK bidrager vi gerne til at finde løsninger på et af tidens største og dyreste arbejdsrelaterede samfundsproblemer. 

For der skal findes en løsning. Det er simpelthen for dyrt at lade være. Både for den, der bliver ramt af stress, for arbejdsgiveren og for Danmark. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anja C. Jensen

Forbundsformand, HK Danmark
Hotelreceptionist

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00