IDA: Dagpengesystemets regnemodel trænger til et gennemgribende facelift

Den nye dagpengereform tørrer regningen af på de nyuddannede i håbet om, at det vil øge arbejdsudbuddet. Regnemodellen overvurderer dog effekterne af ændringerne, og derfor er der brug for en ny lommeregner, skriver Malene Matthison-Hansen.

Regeringen og forligspartierne forestiller sig, at dagpengereformen skal levere et stort arbejdsudbud ved at forringe de nyuddannedes vilkår i dagpengesystemet. Vismændene, Danske A-kasser, IDA og mange andre fagforeninger mener dog, at effekterne af ændringerne er begrænset, skriver Malene Matthison-Hansen.<br> — Regeringen og forligspartierne forestiller sig, at dagpengereformen skal levere et stort arbejdsudbud ved at forringe de nyuddannedes vilkår i dagpengesystemet. Vismændene, Danske A-kasser, IDA og mange andre fagforeninger mener dog, at effekterne af ændringerne er begrænset, skriver Malene Matthison-Hansen.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Malene Matthison-Hansen

Formand, Ansattes Råd, IDA

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forleden blev ”Danmark kan mere I” stemt hjem i folketingssalen. Reformen skal både rette op på årtiers vanrøgt af dagpengesystemet og levere broderparten af det arbejdsudbud, som regeringen har lovet i regeringsgrundlaget.

Set fra IDA's bord er man kommet halvvejs i mål med den første del af intentionen med reformen. De maksimale dagpenge står til at blive øget til 23.000 kroner i de tre første ledighedsmåneder fra de nuværende 19.351 kroner for udvalgte grupper med en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er tiltrængt, at der endelig er udsigt til en forbedring af satsen, som kan holde arbejdsmarkedets kernetropper i dagpengesystemet.

Dagpengenes såkaldte kompensationsgrad er løbende blevet udhulet, da satserne slet ikke er fulgt med lønudviklingen. I dag vil en ”gennemsnitlig” civilingeniør med 10 års erhvervserfaring i den private sektor maksimalt kunne modtage omkring 30 procent af sin nuværende løn i tilfælde af arbejdsløshed.

Men samtidig spiller man efter vores mening hasard med kommende generationers opbakning til dagpengesystemet, for man tørrer regningen af på de nyuddannede.

Nyuddannede er nødvendige i dagpengesystemet

Med reformen sænker regeringen og forligspartierne dimittendsatsen og reducerer perioden, hvor nyuddannede kan modtage dagpenge fra to til et år.

De er vanskelige at undvære i en frivillig og solidarisk finansieret forsikringsordning som dagpengesystemet
Malene Matthison-Hansen
Formand, Ansattes Råd, IDA

I dag er dimittendsatsen knap 14.000 kroner om måneden. Det beløb nedsættes til 9.500 kroner efter tre måneders ledighed i aftalen, som dog først kan blive virkelighed efter næste valg, da området er forligsbelagt.

Vi ærgrer os over, at det er fremtidens nettobidragsydere – dimittenderne – der skal finansiere denne forbedring.

For det solidarisk finansierede dagpengesystems skyld må vi krydse fingre for, at de kommende årgange af nyuddannede it-eksperter, naturvidenskabelige kandidater og ingeniører fortsat vælger at melde sig ind i en a-kasse.

De er vanskelige at undvære i en frivillig og solidarisk finansieret forsikringsordning som dagpengesystemet.

Læs også

Frie Grønne: Venstrefløjen bliver kvalt i kompromiser, hvis ikke den sætter klare grænser for regeringen

Debat

Øger ikke nødvendigvis arbejdsudbuddet

Regeringen og forligspartierne forestiller sig også, at reformen skal levere et stort arbejdsudbud, som regeringen blandt andet har lovet De Radikale i regeringsgrundlaget.

I aftalen står der, at forringelserne af de nyuddannedes vilkår i dagpengesystemet rummer et arbejdsudbud i omegnen af 8.000 personer. Den antagelse har Danske A-kasser, IDA og mange andre fagforeninger forholdt sig kritisk overfor. Og i deres seneste rapport giver de økonomiske vismænd også et nyrestød til det regnestykke.

Vismændenes kritik går specifikt på den såkaldte tilgangseffekt i dagpengemodellen, som ministerier og embedsmænd bruger, når de skal beregne effekterne af ændringer og justeringer af dagpengesystemet.

Tilgangseffekten dækker over, at de, som allerede er i job, skulle være fristet af at vælge en tilværelse i hængekøjen fremfor at arbejde og bidrage, hvis dagpengesatserne øges.

Vismændene mener, at størrelsen af tilgangseffekten er begrænset, og at den empiri, der er på området, viser en mindre effekt end den beregningsmodel, som ministerierne benytter. Eller sagt på en anden måde – hvis man regner på, hvad for eksempel en styrkelse af dagpengene vil koste, så overdriver regnemetoden omkostningerne både i kroner og øre og i lavere arbejdsudbud.

Behov for en ny regnemodel

Set i lyset af senest vismændenes kritik, mener IDA, at ministerierne og embedsværket har brug for en ny ”lommeregner”, når effekterne af ændringer i dagpengesystemet skal beregnes.

Den regnemetode, man læner sig op ad i dag, har ikke øje for, at flexicuritymodellen har sikret os et af de mest dynamiske og fleksible arbejdsmarkeder i verden
Malene Matthison-Hansen
Formand, Ansattes Råd, IDA

Og her vil vi appellere til, at man så vidt muligt også indregner de positive dynamiske effekter, som dagpengesystemet og flexicurity kaster af sig til gavn for dansk økonomi.

Den regnemetode, man læner sig op ad i dag, har ikke øje for, at flexicuritymodellen har sikret os et af de mest dynamiske og fleksible arbejdsmarkeder i verden.

Dagpengesystemets økonomiske sikkerhedsnet er en forudsætning for det fleksible og omstillingsparate danske arbejdsmarked, vi kender.

Uden et rimeligt sikkerhedsnet ville danske lønmodtagere forlange længere opsigelsesvarsler og højere fratrædelsesgodtgørelser.

Flexicuritymodellen sikrer også, at danske lønmodtagere er mere risikovillige end lønmodtagere på de fleste andre arbejdsmarkeder i landene omkring os og i højere grad tager chancen, når en ny jobmulighed åbner sig.

Alene mobiliteten på det danske arbejdsmarked er en væsentlig kilde til at udvikle den samlede arbejdsstyrkes kompetencer. Og dermed bidrager flexicurity også til at tilpasse udbuddet af kompetencer til efterspørgslen.

De effekter bør være inde på radaren. Derfor vil vi opfordre til, at regnemodellen for dagpengesystemet kommer op på liften og får et gennemgribende facelift, så den dels går i takt med empirien på området, og samtidig anerkender de positive effekter, som det fleksible arbejdsmarked har for dansk økonomi.

Politik har aldrig været vigtigere