Kommentar af 
Jane Mylenberg

Jane Mylenberg: Hurra! Det er blevet smart at være håndværker

Har du også lagt mærke til reklamerne for sikkerhedssko? Virksomheden bag skoene må have blæst et mangeciftret millionbeløb af, for annoncerne er alle vegne. Og de er billedet på, at vi som samfund har ændret vores syn på håndværkerfagene, skriver Jane Mylenberg.

Så logikken var til at få øje på, når statsministeren delte præmier ud til de unge håndværkertalenter: kunne vi ikke få lidt flere unge til at vælge håndværkerfagene i stedet for studenterhuen?, skriver Jane Mylenberg.
Så logikken var til at få øje på, når statsministeren delte præmier ud til de unge håndværkertalenter: kunne vi ikke få lidt flere unge til at vælge håndværkerfagene i stedet for studenterhuen?, skriver Jane Mylenberg.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jane Mylenberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvor mange håndværkere er egentlig i marked for nye sko? Nok ikke helt så mange, som skoproducenten håber at ramme med de abnormt mange og store annoncer. Så mon ikke producenten er på togt og opdyrker nye markeder? Mon ikke, han satser på, at sikkerhedsskoen lige om lidt er en, som også akademikere med silkebløde hænder snører om morgenen, før kontorstolen i storrummet kalder?

"Håndværker kan du da altid blive", syntes at være sætningen, som kunne lyde i de hjem, hvor en teenager famlede for at finde sin vej. 

Jane Mylenberg
Debattør

Hvis den læsning holder stik, er vi måske vidner til et interessant skifte i vores kollektive syn på håndværkerne og deres erhverv.

I årtier var håndværkerfagene nogle, som mange så som en slags fall-back, hvis et ungt menneske ikke kunne overkomme at tage en studentereksamen. "Håndværker kan du da altid blive", syntes at være sætningen, som kunne lyde i de hjem, hvor en teenager famlede for at finde sin vej. Men håndværksfagene var mildest talt ikke nogen, de unge gad. Og det bekymrede med rette ikke mindst politikere.

For ikke så længe siden, da statsministeren hed Lars Løkke Rasmussen, var der fuldt medieopbud, når statsministerbilen kørte til DM i Skills og dryssede lidt statsministerguldstøv og uddelte præmier og hæder til de håndværkerelever, som gjorde det bedst i deres fag. Udefra så det unægtelig ud som om, nogle, kommunikationsrådgivere?, var blevet enige om, at nu skulle alle sejl sættes til i fælles kamp for at løfte synet på håndværkerfagene. 

Læs også

Det var der sådan set rigtig gode grunde til. Ikke mindst den, at flere end 70 procent af en ungdomsårgang forsøgte at blive studenter. Det er langt, langt flere end både samfundet har brug for og talentmassen kan bære.

Prøv at smutte forbi et gymnasium omkring frokosttid, og læg mærke, hvordan de unge akademikere in spe går klædt.

Jane Mylenberg
Debattør

Og imens var der tomme pladser på håndværkerfagene. Enhver som har forsøgt at hyre en håndværker, kan skrive under på den konto. De år, hvor der virkelig var gang i samfundshjulene, skulle man som helt almindelig kunde med en vandhane, der havde brug for en ompakning jo nærmest både tigge, bede og stille med continental breakfast for at få lidt håndværkerassistance.

Så logikken var til at få øje på, når statsministeren delte præmier ud til de unge håndværkertalenter: kunne vi ikke få lidt flere unge til at vælge håndværkerfagene i stedet for studenterhuen?

Hvis det projekt skulle lykkes, så skulle det begynde ovenfra; med statsministeriel opmærksomhed og gode billeder, når statsministeren high-fivede en smedelærling eller fist-bumpede en talentfuld tømrer. 

Nu er det jo ikke alene en statsminister på charmeoffensiv, som kan flytte på et helt samfunds oplevelse af nogle erhverv. Hvis jeg har ret i min antagelse, så er det selvfølgelig resultatet af mange forskellige indsatser. Men hjælpen kom i dette tilfælde også fra moden.

Deres tøj hang for ikke ret mange år siden mest i værktøjsmagasinets afdeling for arbejdsbeklædning. Nu er det noget af det mest cool, man kan iklæde sig som teenager.

Jane Mylenberg
Debattør

Når fag sætter sig i måden, vi klæder os på, kan man tale om, at en tendens har sat sig fast. Prøv at smutte forbi et gymnasium omkring frokosttid, og læg mærke, hvordan de unge akademikere in spe går klædt. Ja. Workwear, hedder der ganske vist i teenage-lingo, men arbejdstøj, det er, hvad de har på.

Deres tøj hang for ikke ret mange år siden mest i værktøjsmagasinets afdeling for arbejdsbeklædning. Nu er det noget af det mest cool, man kan iklæde sig som teenager.

At moden kan skubbe på eller bekræfte en samfundstendens og få os til at ændre perspektiv, er ikke nyt. Tænk bare på de sundhedssandaler, som i min barndom var nogle, der stod i vinduet hos bandagisten og kun sås på fødderne af enten de mest rabiate sundhedsapostle, ja, det kaldte vi dem, som insisterede på en sund sjæl i sunde sko, eller mennesker, som af en eller anden ortopædkirurg havde fået læst og påskrevet, at de lemlæstede fødder måtte i Birkenstock. Men så blev sundhed smart, og sandalerne et statement.

Så når du møder ind på job og ser en kollega iført sikkerhedssko eller en murerskjorte, selvom vedkommende sådan set bare er fuldmægtig og derfor er i minimal risiko for at få mørtel på tøjet eller noget meget tungt ned på fødderne, så er hans påklædning et signal om, at vores fælles blik på håndværkerfagene har ændret sig så meget, at vi andre, der bare flytter på papirer nu gerne vil ligne dem, som vi for bare få år siden så ganske anderledes på.

Og så er det bare tilbage at håbe på, at den forandring også sætter sig i antallet af ansøgere på erhvervsskolerne og at vi de kommende år ser en stigning blandt unge, der har lyst til at blive håndværkere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jane Mylenberg

Debattør og selvstændig rådgiver, kommunikationskonsulent, Ungdomsringen, formand, foreningen Brobyggerne, bestyrelsesmedlem, Ungdomsbureauet
cand.phil. i kunsthistorie (Københavns Uni. 1996), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 2001), master i kommunikation (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00