Hotel- og Restaurantskolen: Vi har forsømt erhvervsuddannelsernes dna – håndværket

Teoretiseringen af erhvervsskolerne og misligholdelsen af værkstederne udgør tilsammen en ond cocktail, der har medført forsømmelse af uddannelsernes vigtigste trækplaster: håndværket, skriver Anne-Birgitte Agger.

Jeg er indædt modstander af ”brede indgange” eller flere koncernskoler, hvor håndværket ikke kommer til sin ret, skriver Anne-Birgitte Agger.Foto: Hotel- og Restaurantskolen

Anne-Birgitte Agger (Gigger)

Fhv. direktør for Hotel- og Restaurantskolen og direktør for Københavns Madhus

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

At ville øge tilskuddet til erhvervsskolerne med op mod 900 millioner kroner årligt falder på et meget tørt sted. Tak.

Midlerne er afgørende for fremtidens velstand og velfærd, fordi de kan medvirke til at løfte og skabe nødvendige forandringer. For erhvervsskolerne står over for store udfordringer både med at tiltrække elever og med kvaliteten på uddannelserne.

I hotel- og restaurantbranchen udgør manglen på faglært arbejdskraft en alvorlig trussel mod Danmarks gastronomiske førerposition, hvor flere restauranter som konsekvens har indført lukkedage.

Det kan også føre til velfærdstab, hvis vi ikke uddanner nok faglærte til at lave mad til vores børn, ældre og syge medborgere.

I 2022 var antallet af elever på erhvervsskolerne det laveste i ti år, og vi spørger os selv, hvad vi kan gøre for, at flere unge vælger faglige uddannelser som karrierevej?

Man går ikke ”bare” på en erhvervsskole

Temadebat

Hvordan skal vi ændre erhvervsuddannelserne?

Skal flere unge vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, er det ikke nok at tilføre penge – der skal også ændres på uddannelserne.

Derfor spørger Altinget Uddannelse nu: Hvilke ændringer der er behov for? Og hvad skal politikerne lægge vægt på i de kommende forhandlinger om et løft?

I denne temadebat giver vi ordet til centrale aktører, politikere og eksperter på området.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]

Jeg er sikker på, at penge ikke er nok, selvom det vil skabe rum for at tænke og skabe nyt. Pilen peger også på skolerne selv – samtidig med at der også er brug for en ny samfundsdiskurs.

Vi skal sørge for, vi uddanner på en måde, hvor der både er plads til nydelse, fordybelse og mestring. Til at blive begejstret og blive rigtig god.

Man går ikke ”bare” på en erhvervsskole – man er i færd med at blive snedker, gartner eller kok. Og man ender med at blive dygtige håndværkere, der kan noget, alle har brug for og bliver glade for.

Håndværket skal i højsæde velvidende, at mange af vores elever ikke besidder fundamentale praktiske færdigheder inden skolestart.

På vores gastronomiske skole starter der elever, som er deciderede madanalfabeter, som nærmest aldrig har lavet mad eller ved, hvor maden kommer fra.

Mange elever kommer fra familier uden håndværkere. Tiden kalder derfor på "en omvendt Grundtvig,” hvor det til forskel fra dengang, han beskrev pædagogikken for højskoler og landbrugsskoler, er hånden – ikke ånden – det halter mest med.

Håndværket skal komme til sin ret

I dag er det vores opgave at give eleverne grundlæggende praktiske handlekompetencer. Og at koble det med teori og almendannelse.

Dette står i skarp modsætning til, at der er sket en teoretisering af erhvervsskolerne, hvor teorifag fylder og ikke er integreret med det praktiske.

Sammen med misligholdelsen af værkstederne er det en ond cocktail, der har medført forsømmelse af skolernes vigtigste DNA og trækplaster: håndværket.

Læs også

Elev: Vi spilder tiden på erhvervsskolerne

Debat

Jeg er indædt modstander af ”brede indgange” eller flere koncernskoler, hvor håndværket ikke kommer til sin ret. Vi skal skabe håndværksskoler, hvor undervisningen er praksisnær og inspirerende.

På Hotel- og Restaurantskolen kalder vi det en ny håndværkspædagogik. Vi vil skabe rammer, hvor 90 procent af elevernes undervisning foregår i værksteder, laboratorier – eller ude i det fri.

Skemalagt bæredygtighed er hult

Bæredygtighed skal skabes, ikke være et fag på skoleskemaet. Ellers er det hule ord
Anne-Birgitte Agger
Direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Et modeord i erhvervsskoleregi for tiden er, at ”erhvervsskolerne er løsningen på den grønne omstilling”. Det kræver mere end ord, nemlig at vi selv bliver bæredygtige. I vores bygninger, i vores skoledrift, i vores faglige tilgange, materiale og råvarevalg, i vægtningen af det grønne i de faglige mål.

Bæredygtighed skal skabes, ikke være et fag på skoleskemaet. Ellers er det hule ord, som eleverne gennemskuer med det samme, og vil ikke blive det ønskede tiltrækningsparameter.

Vi skal også ændre vores tilgang til eleverne. Mange unge har det svært. Vi skal skabe plads, omsorg og udfordringer, så de lærer at mestre livet undervejs i uddannelsen.

Jeg håber, at vi med vores håndværks- og værkstedstilgang kan få flere til at folde sig ud, men ved også at svære diagnoser eller misbrug kræver et spillerum, vi ikke har nu.

Vores skole er et eksempel på, hvordan håndværksbaseret undervisning kan vende en negativ udvikling til positiv fremgang.

Fra teorilokale til værksted

Regeringens løfte om øget økonomisk støtte er et skridt i den rigtige retning, men det er kun begyndelsen
Anne-Birgitte Agger
Direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Vi har i fire år investeret i og arbejdet intensivt på at skabe en skole, der udover at uddanne også inspirerer og motiverer. Blandt andet ved at flytte undervisning fra teorilokaler til værksteder.

Vi tror på, at vores tilgang med en mere praksisnær skole har båret frugt i form af en stigning på 17 procent i årselevtallet fra 2019 til 2023 (efter et fald i elevtallet inden da på 40 procent).

Et styringsmæssigt ønske lyder, at de nye midler gives som et løft af alle erhvervsskoler via vores taxametertilskud eller grundtilskud, og ikke som puljemidler, der binder os til specifikke områder, som måske – måske ikke – er en del af vores virkelighed.

Vi har brug for frihed og fleksibilitet til at forme og udvikle vores uddannelser, så de passer til unges krav og forventninger. Midlerne vil derved, forhåbentlig, gøre underværker for vores skoles trængte drift og give os mere luft under vingerne.

Så ja tak: Regeringens løfte om øget økonomisk støtte er et skridt i den rigtige retning, men det er kun begyndelsen.

Vi har brug for en helhjertet og nytænkt satsning på erhvervsuddannelserne, der går ud over penge.

Vi skal ændre vores tankegang om uddannelse. Vi skal lytte til de unge, forstå deres behov og skabe uddannelser, der motiverer og inspirerer dem til at vælge håndværket som deres karrierevej.

Politik har aldrig været vigtigere