Debat

Uddannelsesforbundet: Vi skal sikre bedre rammer til erhvervsskolernes lærere

Hvis erhvervsuddannelserne skal blive de drømmeuddannelser, de har potentiale til at være, skal der politisk fokus på at rekruttere, fastholde og kompetenceudvikle lærerne, skriver Henrik Dyrby.

På mange uddannelser er der meget få elever og meget få lærere – eller kun en enkelt – til at drive et helt uddannelsesforløb. Skoler og lærere må tænke kreativt, skriver Henrik Dyrby.
På mange uddannelser er der meget få elever og meget få lærere – eller kun en enkelt – til at drive et helt uddannelsesforløb. Skoler og lærere må tænke kreativt, skriver Henrik Dyrby.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Henrik Dyrby Mogensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Måske er der ikke mange uddannelsessøgende unge blandt læserne af disse spalter. Alligevel går mit hovedbudskab til og om jer:

Virkeligheden på erhvervsskolerne er også en anden end den, I hører i medierne. På virkelighedens erhvervsskoler går stolte unge og voksne, der brænder for deres fag, bliver kompetente og oplever faglig og personlig udvikling.

De bliver undervist af dygtige lærere, får en uddannelse med mulighed for at inddrage bæredygtighed, ny teknologi og kunstig intelligens. De kommer ud med et svendebrev, der giver tårnhøj jobsikkerhed (87 procent får job), god løn, udviklingsmuligheder og selvbestemmelse. Et job med høj professionalitet. Et job, man kan være stolt af.

Det er vi dårlige til at kommunikere ud. Vi skal ændre fortællingen om erhvervsuddannelserne. Og vi skal ikke kun tale om de unge. Vi skal også tale til jer.

Temadebat

Hvordan skal vi ændre erhvervsuddannelserne?

Skal flere unge vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, er det ikke nok at tilføre penge – der skal også ændres på uddannelserne. 

Derfor spørger Altinget Uddannelse nu: Hvilke ændringer der er behov for? Og hvad skal politikerne lægge vægt på i de kommende forhandlinger om et løft?

I denne temadebat giver vi ordet til centrale aktører, politikere og eksperter på området.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]

Vi skal fortælle jer, at erhvervsuddannelserne er fremragende uddannelser – og med den politiske kærlighed, man i regeringsgrundlag, politiske visioner og medieudtalelser har lovet området, er de potentielt jeres drømmeuddannelser.

Analyser viser, at vi vil mangle 99.000 faglærte i 2030, og at der i 2035 vil være 150.000 færre faglærte på jobmarkedet, men vi glemmer ofte at tale til jer om, hvilke muligheder I har her, hvis politikerne indfrier uddannelsernes drømmepotentiale. Og det kan de godt.

Fokus på lærerne

Lad os derfor se på de barrierer, som skal ryddes af vejen, før I unge får jeres drømmeuddannelse. Det er her, politikerne bør læse med.

På mange uddannelser er der meget få elever og meget få lærere – eller kun en enkelt – til at drive et helt uddannelsesforløb. Skoler og lærere må tænke kreativt.

Derfor ser man på de pressede uddannelser løsninger, hvor læreren udover sit almindelige grund- eller hovedforløb har et par EUX-elever, AMU-kursister, brobygning plus en kontaktlærerrolle eller andet.

Dét holder hjulene i gang, men giver ikke læreren tid til at nå at forberede forløb med den nødvendige kvalitet for alle. De skal løbe for stærkt – og har endnu vanskeligere ved at få den kompetenceudvikling, de har ret til, da undervisningen jo skal dækkes.

Læs også

Men det er altafgørende at fokusere intensivt på at klæde lærerne på til den pædagogiske og didaktiske opgave, det er at starte som erhvervsskolelærer. Det kan ikke vente til, at man begynder på den pædagogiske diplomuddannelse, DEP'en – hvad mange så heller ikke når til tiden, eller når overhovedet, inden de smutter igen.

Fokus på fastholdelse

Med en udskiftning af lærere på op imod 33 procent om året og en gennemsnitlig anciennitet på fem år er her en anden barriere for drømmen: Rekrutteringen. Tag nu personaleomsætningen alvorligt, og inddrag den som en reel del af planlægningen, så lærerne har lyst til og mulighed for at blive længere. Vi kan ikke undvære dem.

Hvis politikerne leverer på deres vision om flere faglærte, så vil jeg sige velkommen til en drøm af en uddannelse.

Henrik Dyrby
Næstformand, Uddannelsesforbundet

De skal have en god, professionel start, hvor der er er tid til støtte, sparring og fordybelse. Det kræver en mere stabil økonomisk ramme, så skolerne kan beholde lærerne trods udsving i elevtallene.

Om ti år forventer Danmarks Statistik et fald i aldersgruppen i alderen 50-59 år på godt 100.000. Lærerne i den gruppe kan vi heller ikke undvære. Vi skal fastholde undervisere på alle erfaringsniveauer, hvis vi skal nå drømmen.

Derfor skal skolerne – inden medarbejderen har truffet beslutningen om at gå – spørge, hvordan de kan forbedre lysten til at blive længere – med respekt for de individuelle ønsker og behov.

Forankring af forskning

Den ældste del af lærergruppen bliver i øvrigt ofte overset i forhold til kompetenceudvikling – særligt den teknologiske, som kommer til at fylde mere. Spotlight på dét i de kommende år, så alle lærere er klædt på til fremtidens opgaver og vil blive og bidrage til løsningen af dem.

Endelig skal vi blive bedre til at bygge brede og varige forandringer på den viden, vi allerede har. For selvom en politisk aftale om 15 millioner kroner til at forske i at styrke og udvikle kvaliteten og skaffe flere elever kan give et skub, handler det jo om at bruge pengene rigtigt.

Derfor skal vi i langt højere grad forankre forskningen – og bruge erfaringerne fra alle de lærere, som gennemfører deres diplomuddannelse. Dét vil gøre en forskel.

Så kære unge, forældre, ledere på uddannelsessteder og politikere som læser med. Hvis politikerne leverer på deres vision om flere faglærte, så vil jeg sige velkommen til en drøm af en uddannelse.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Dyrby Mogensen

Næstformand, Uddannelsesforbundet

0:000:00