Tekniq: Der skal skabes flere indgange og færre udgange på erhvervsuddannelserne

Investeringerne i erhvervsskolerne skal målrettes de uddannelser, der er afgørende for den grønne omstilling. Her skal pengene eksempelvis gå til nyt udstyr. Men investeringer er ikke nok. Der er også brug for at se på strukturen for udbud af uddannelserne, skrivere Tina Voldby.

Mange erhvervsskoler lider under forældet udstyr, hvilket er uacceptabelt for de lærlinge, der skal bygge den grønne infrastruktur i fremtiden, skriver Tina Voldby.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Tina Voldby Jensen

Underdirektør, Tekniq

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med finansloven for 2024 er alle partier på nær Enhedslisten blevet enige om en betydelig økonomisk investering i erhvervsuddannelserne. I Tekniq Arbejdsgiverne klapper vi i hænderne, da der er et massivt behov for øget politisk bevågenhed og investeringer i erhvervsuddannelserne, hvis vi skal lykkes med at uddanne flere faglærte.

Men for at sikre, at erhvervsuddannelserne i Danmark bliver rustet til fremtidens udfordringer, skal der mere end blot en økonomisk investering til. Det er helt nødvendigt at sikre, at pengene bliver brugt rigtigt. Dels for at sikre kvaliteten i uddannelserne, og dels for at målrette pengene til de uddannelser, hvor der er en massiv efterspørgsel efter faglærte i de kommende år.

Temadebat

Hvordan skal vi ændre erhvervsuddannelserne?

Skal flere unge vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, er det ikke nok at tilføre penge – der skal også ændres på uddannelserne.

Derfor spørger Altinget Uddannelse nu: Hvilke ændringer der er behov for? Og hvad skal politikerne lægge vægt på i de kommende forhandlinger om et løft?

I denne temadebat giver vi ordet til centrale aktører, politikere og eksperter på området.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]

Når investeringerne bliver ”sluppet løs” er det således vigtigt, at vi sikrer, at bestyrelserne på erhvervsskolerne tager de nødvendige beslutninger om, hvordan pengene bedst anvendes til at løfte kvaliteten og sikre mindre frafald på de enkelte uddannelser.

Pengene må ikke gå til at ”lukke” huller på skolens almindelige driftsbudget eller på at sikre et nyt økonomisk fundament under i forvejen urentable udbud af uddannelser på den enkelte skole. Og nationalt bør der hvert år følges op på, om investeringerne resulterer i flere faglærte og øget kvalitet på uddannelserne.

Investeringer målrettet den grønne omstilling

For at komme i mål med den grønne og digitale omstilling af Danmark er det nødvendigt at målrette investeringerne til de erhvervsuddannelser, der er helt afgørende for den grønne omstilling.

Det er de uddannelser, hvor den teknologiske og digitale udvikling går så stærkt, at betydelige investeringer i udstyr og faglige tekniske lærerkompetencer er vigtige for at sikre, at uddannelserne matcher kompetencebehovet i brancherne. Det er erhvervsuddannelser som elektriker-, smed-, industritekniker- og vvs-energi, der spiller en afgørende rolle og skal prioriteres højt, og hvor optaget på uddannelserne skal øges.

Læs også

Vi løser ikke nogen problemer ved at forenkle erhvervsuddannelserne – snarere tværtimod

Kommentar

Mange erhvervsskoler lider under forældet udstyr, hvilket er uacceptabelt for de lærlinge, der skal bygge den grønne infrastruktur i fremtiden. Opdaterede faglige uddannelsesmiljøer er afgørende for at producere højt kvalificerede faglærte.

Det er nødvendigt at målrette investeringerne til de erhvervsuddannelser, der er helt afgørende for den grønne omstilling
Tina Voldby
Underdirektør, Tekniq

Der er i dag krav om, at faglærerne på erhvervsskolerne skal have en diplomuddannelse i pædagogik. Her er der brug for at gentænke uddannelsen, så der kommer fokus på hands-on-værktøjer til undervisningen og klasserumsledelse. Derudover skal der mere fokus på, at en faglærer i dag skal kunne undervise både helt unge, der kommer fra folkeskolen, og voksne, som både kommer med mange års uddannelse og erhvervserfaring.

Derfor skal der være krav til faglig teknisk opkvalificering af de faglærere, som i dag kan undervise i årevis uden nogen form for opdatering af deres kompetencer. Det duer ikke.

Ny struktur for udbud af uddannelser

Vi kommer heller ikke uden om at se på struktur og udbud af uddannelser. Målet er at udbyde uddannelser på færre skoler end i dag for at sikre et højt volumen af elever, så der kan skabes et økonomisk godt fundament for et fagligt miljø med løbende investeringer i udstyr og lærerkompetencer. Til gengæld skal grundforløbene udbydes på mange skoler, så det er nemt for den enkelte elev at begynde på uddannelsen.

Kort sagt: Flere indgange, men færre udgange for at skabe økonomisk bæredygtige uddannelser.

Læs også

Hotel- og Restaurantskolen: Vi har forsømt erhvervsuddannelsernes dna – håndværket

Derudover vil vi i Tekniq Arbejdsgiverne også foreslå, at de faglige udvalg laver et bilag til de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, for eksempel elektrikeruddannelsen, hvor man oplister de minimumskrav, der er til udstyr og materialer, for at en skole kan gennemføre uddannelsen. Og vi mener naturligvis minimumskrav.

Målet er at udbyde uddannelser på færre skoler end i dag for at sikre et højt volumen af elever, så der kan skabes et økonomisk godt fundament
Tina Voldby
Underdirektør, Tekniq

Det kan blive et vigtigt værktøj for skolernes ledelse og bestyrelser, når der skal tænkes i nye investeringer – men også i forhold til en vurdering af, om det er økonomisk bæredygtig for skolen at udbyde uddannelsen. Samtidig skal skolerne deklarere deres udstyr på deres hjemmeside, så der skabes transparens, når lærlinge og virksomheder skal vælge skole.

Sidst på ønskesedlen står et taxametereftersyn. De takster, skolerne får for at drive den enkelte uddannelse, har ligget fast i mere end 20 år. Der er tale om meget forældede taxametre, der ikke afspejler, hvor dyrt det er at drive og finansiere den enkelte uddannelse i dag. Man bør sikre et økonomisk tidssvarende system, som afspejler, hvad det reelt koster at drive en konkret uddannelse.

I sidste ende kræver det givetvis mere end penge at løfte erhvervsuddannelserne. Det kræver også, at vi som samfund igen begynder at hylde de faglærte uddannelser og stopper uddannelsessnobberiet.

Politik har aldrig været vigtigere