Dansk Metal: Regeringen har forregnet sig, hvis den tror, at afskaffelsen af store bededag øger arbejdsudbuddet

Sidste år meldte regeringen ud, at store bededag skulle afskaffes som helligdag. Forslaget ramte som en bombe ned i overenskomstforhandlingerne, som lige skulle til at gå i gang på det private arbejdsmarked.

Overenskomstforhandlingerne så allerede på forhånd meget vanskelige ud, fordi prisernes himmelflugt havde banket lønmodtagernes købekraft fem år tilbage, men oveni kom regeringen nu og ville have danskerne til at arbejde en dag ekstra.

Overenskomstforhandlingerne er grundlæggende en forhandling om, hvor meget lønmodtagerne skal arbejde, og hvad de skal have for det arbejde. Det er en forhandling mellem arbejdsmarkedets parter, men den forhandling valgte regeringen pludselig at blande sig i. Hvad i alverden kunne dog begrunde et så voldsomt angreb på den danske aftalemodel?

Øger ikke arbejdsudbuddet

Argumentet var arbejdsudbuddet. Regeringen ville øge arbejdsudbuddet, så der blev skaffet flere penge til forsvaret. Som daværende forsvars- og vicestatsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), sagde: "Jeg mener, at det er vigtigere at være fri end at holde fri."

De økonomiske incitamenter ændrer sig ikke, bare fordi politikerne beslutter sig for at afskaffe en helligdag.

Erik Bjørsted
Cheføkonom, Dansk Metal

Men ikke nok med det. Regeringen var ovenikøbet meget uklar om, hvorvidt danskerne overhovedet skulle have løn for den ekstra arbejdsdag. På pressemødet fik statsminister Mette Frederiksen (S) spørgsmålet: "Så det betyder, at man skal arbejde en dag mere uden at skulle regne med at få mere i løn?"

Dertil svarede Mette Frederiksen: "Ja, det vi beder danskerne om, er at arbejde en dag mere for, at vi hurtigere kan leve op til vores internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forpligtelse, ja."

Det endte med, at danskerne selvfølgelig skulle have løn for den ekstra arbejdsdag, men det gjorde ikke, at regeringens argumentation holdt vand, og det gør den heller ikke i dag.

Arbejdsudbuddet øges nemlig ikke permanent af, at man afskaffer en helligdag. Det skyldes, at de økonomiske incitamenter for at arbejde ikke ændrer sig, bare fordi man har afskaffet en helligdag.

Modsat forholder det sig med skattelettelser. Hvis man sænker skatten på arbejde, bliver det dyrere for lønmodtagerne at holde fri, og det kan få nogen til at arbejde flere timer.