Debat

Dansk Metal: Regeringen har forregnet sig, hvis den tror, at afskaffelsen af store bededag øger arbejdsudbuddet

Afskaffelsen af store bededag kommer ikke til at øge arbejdsudbuddet permanent. Til gengæld gjorde politikerne overenskomstforhandlingerne endnu vanskeligere, end de var i forvejen, skriver Erik Bjørsted.

Forslaget om at afskaffe store bededag ramte som en bombe ned i overenskomstforhandlingerne, som lige skulle til at gå i gang på det private arbejdsmarked, skriver Erik Bjørsted. 
Forslaget om at afskaffe store bededag ramte som en bombe ned i overenskomstforhandlingerne, som lige skulle til at gå i gang på det private arbejdsmarked, skriver Erik Bjørsted. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Erik Bjørsted
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sidste år meldte regeringen ud, at store bededag skulle afskaffes som helligdag. Forslaget ramte som en bombe ned i overenskomstforhandlingerne, som lige skulle til at gå i gang på det private arbejdsmarked.

Overenskomstforhandlingerne så allerede på forhånd meget vanskelige ud, fordi prisernes himmelflugt havde banket lønmodtagernes købekraft fem år tilbage, men oveni kom regeringen nu og ville have danskerne til at arbejde en dag ekstra.

Overenskomstforhandlingerne er grundlæggende en forhandling om, hvor meget lønmodtagerne skal arbejde, og hvad de skal have for det arbejde. Det er en forhandling mellem arbejdsmarkedets parter, men den forhandling valgte regeringen pludselig at blande sig i. Hvad i alverden kunne dog begrunde et så voldsomt angreb på den danske aftalemodel?

Øger ikke arbejdsudbuddet

Argumentet var arbejdsudbuddet. Regeringen ville øge arbejdsudbuddet, så der blev skaffet flere penge til forsvaret. Som daværende forsvars- og vicestatsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), sagde: "Jeg mener, at det er vigtigere at være fri end at holde fri."

De økonomiske incitamenter ændrer sig ikke, bare fordi politikerne beslutter sig for at afskaffe en helligdag.

Erik Bjørsted
Cheføkonom, Dansk Metal

Men ikke nok med det. Regeringen var ovenikøbet meget uklar om, hvorvidt danskerne overhovedet skulle have løn for den ekstra arbejdsdag. På pressemødet fik statsminister Mette Frederiksen (S) spørgsmålet: "Så det betyder, at man skal arbejde en dag mere uden at skulle regne med at få mere i løn?"

Dertil svarede Mette Frederiksen: "Ja, det vi beder danskerne om, er at arbejde en dag mere for, at vi hurtigere kan leve op til vores internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forpligtelse, ja."

Det endte med, at danskerne selvfølgelig skulle have løn for den ekstra arbejdsdag, men det gjorde ikke, at regeringens argumentation holdt vand, og det gør den heller ikke i dag.

Arbejdsudbuddet øges nemlig ikke permanent af, at man afskaffer en helligdag. Det skyldes, at de økonomiske incitamenter for at arbejde ikke ændrer sig, bare fordi man har afskaffet en helligdag.

Modsat forholder det sig med skattelettelser. Hvis man sænker skatten på arbejde, bliver det dyrere for lønmodtagerne at holde fri, og det kan få nogen til at arbejde flere timer.

Læs også

Det bakkes også op af flere empiriske studier, og selvom det er meget omdiskuteret, hvor meget man vil øge arbejdstiden, når skatten på arbejde sænkes, er der stor enighed om, at lavere skat på arbejde øger arbejdsudbuddet i et eller andet omfang.

Fingrene fra den danske model

Men sådan forholder det sig ikke, når man fra politisk side afskaffer en helligdag.

Lad os håbe, at politikerne holder fingrene fra den danske aftalemodel en anden gang.

Erik Bjørsted
Cheføkonom, Dansk Metal

De økonomiske incitamenter ændrer sig ikke, bare fordi politikerne beslutter sig for at afskaffe en helligdag, og derfor vil lønmodtagerne med tiden skrue ned for arbejdet for at blive kompenseret for den helligdag, der er blevet taget fra dem.

Der er heller ikke nogen empiri, som bakker op om, at arbejdsudbuddet øges på langt sigt, når man afskaffer en helligdag. På kort sigt kan effekten godt være positiv, men med tiden vil effekten ebbe ud, fordi lønmodtagerne finder veje til at skrue ned for deres arbejdstid, når der ikke er en ekstra gevinst ved at arbejde.

På langt sigt vil effekten på arbejdsudbuddet derfor være et rundt nul.

Men kan lønmodtagerne overhovedet skrue ned for deres arbejdstid? Sagtens.

For eksempel kan lønmodtagerne vælge at arbejde mindre over eller i højere grad vælge at afspadsere, end de gør i dag.

Flere steder har seniorer også mulighed for at veksle penge fra deres fritvalgslønkonto til seniorfridage. Og der kan også blandt lønmodtagerne rejse sig et krav om en ny fridag. Vores overenskomster er meget fleksible, og mulighederne for at tilpasse arbejdstiden er mange.

Politikerne har derfor forregnet sig, hvis de tror, at afskaffelsen af store bededag permanent øger arbejdsudbuddet. Til gengæld gjorde politikerne overenskomstforhandlingerne endnu vanskeligere, end de i forvejen var.

Lad os derfor håbe, at politikerne holder fingrene fra den danske aftalemodel en anden gang. God hvededag.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Bjørsted

Cheføkonom, Dansk Metal
cand.scient.oecon. (Københavns Uni. 2005)









0:000:00