Vi løser ikke nogen problemer ved at forenkle erhvervsuddannelserne – snarere tværtimod

Faglærte kompetencer er nu så voldsom en mangelvare, at hverken nytårstaler, en taxameterforhøjelse, velfærdsteknologi eller automatisering af produktionen kan løse hele problemet.

Siden 90’erne har man ønsket at løse et utal af samfundsopgaver under en hat – erhvervsuddannelserne. Det kan man ikke

Lars Kunov

Vi bliver derfor nødt til at se mere nuanceret på, hvordan vi tilfører erhvervslivet og det offentlige de efterspurgte medarbejdere med faglærte kompetencer. 

Anne Fløe fra DEA rejser her i Altinget det meget relevante spørgsmål, om erhvervsuddannelserne skal ses mere differentieret end i dag. Ikke mindst i forhold til, hvem der er målgruppe for hvilke uddannelser.

De problemer, Anne Fløe rejser, bunder i, at man siden 90’erne har ønsket at løse et utal af samfundsopgaver under en hat – erhvervsuddannelserne. Det kan man ikke. Optagetallene viser, at hverken de helt unge, studenterne eller de voksne oplever, at erhvervsuddannelserne er en attraktiv vej at gå.

Skab flere veje

Temadebat

Hvordan skal vi ændre erhvervsuddannelserne?

Skal flere unge vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, er det ikke nok at tilføre penge – der skal også ændres på uddannelserne. 

Derfor spørger Altinget Uddannelse nu: Hvilke ændringer der er behov for? Og hvad skal politikerne lægge vægt på i de kommende forhandlinger om et løft?

I denne temadebat giver vi ordet til centrale aktører, politikere og eksperter på området.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]

I 2015 forsøgte man at tage livtag med uddannelsernes problemer ved at strømline uddannelserne og primært fokusere på de unge, der kommer direkte fra folkeskolen.

Forsøget på at skabe en ”voksenvej” blev aldrig foldet ud til noget, der skabte aktivitet, og studenter var uønskede ud fra en logik om, at det var dobbeltuddannelse.

Erhvervslivets er interesseret i medarbejdere med de faglige, almene og personlige kompetencer, der gør, at de kan løse opgaverne med en passende kvalitet og høj stabilitet. De er ikke specielt interesserede i, hvordan kompetencerne er opnået, og hvem målgruppen er – bare de kan løse opgaverne.

Vi er nødt til at tilpasse erhvervsuddannelsessystemet til de forskellige målgrupper. Der er brug for forskellige veje til at opnå de faglærte kompetencer.

Hpx vil for meget

Skal det være attraktivt at tage en faglært uddannelse, kan vi ikke tilbyde de helt unge et kursusforløb på to gange 20 uger, som det er i dag, og vi kan ikke tilbyde studenter og dem med erhvervslivserfaring en ungdomsuddannelse.

De unge, der kommer fra folkeskolen, skal have et tilbud, som er ligeværdigt med gymnasiet. Det er erhvervsuddannelserne i deres nuværende form ikke.

Reformkommissionens forslag om en hpx er et bud, men er for almen i sin tilgang og vil løse for mange ting. Der er brug for at skabe en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvor der også er tid til at være ung.