Lederne: Vi skal styrke samarbejdet mellem studerende og arbejdsgivere under uddannelse

Dimittendledigheden falder og falder, og det er enormt positivt. Men nu skal vi holde fast og sikre, at virksomheder og offentlige arbejdsgivere bliver ved med at samarbejde med de studerende, helt fra folkeskolen til kandidatuddannelsen, skriver uddannelsespolitisk chef i Lederne.

Men når man står på toppen af en positiv udvikling, er det en god idé at huske, hvordan man kom derop. Ellers kan det hurtigt gå ned af bakke for de nyuddannedes jobmuligheder igen, skriver Lars Bo Henriksen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Lars Bo Henriksen

Uddannelses- og ligestillingspolitisk chef, Lederne

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er gode nyheder på uddannelsesfronten. Ledigheden blandt nyuddannede fra videregående uddannelser styrtdykker, og mange studerende har deres første arbejdsdag nærmest samme dag, som champagnepropperne springer udenfor eksamenslokalet

Hos Lederne kan vi glæde os over den udvikling. For vores medlemmer ser i hverdagen, hvor tydeligt det gavner de studerende med det tidlige møde med virksomhederne. Og endnu bedre er det, hvis virksomhederne tager sin del af uddannelsesansvaret på sig, så den studerende møder arbejdsmarkedet tidligt i uddannelsen.

Men når man står på toppen af en positiv udvikling, er det en god idé at huske, hvordan man kom derop. Ellers kan det hurtigt gå ned af bakke for de nyuddannedes jobmuligheder igen.

Læs også

DA: Styrk erhvervsuddannelsernes grundforløb i stedet for at eksperimentere med HPX

Debat

Studiejobs er vejen frem

En af årsagerne er selvfølgelig et glohedt arbejdsmarked, som efterspørger flere nyuddannede end nogensinde. En anden er, at danske uddannelser generelt har en tårnhøj faglighed, hvor de studerende ikke kun vender blikket indad mod generelle akademiske færdigheder, men også interesserer sig for den faglighed, samfundet specifikt efterspørger, eksempelvis den grønne omstilling.

Bedre er det, hvis virksomhederne tager sin del af uddannelsesansvaret på sig, så den studerende møder arbejdsmarkedet tidligt i uddannelsen.
Lars Bo Henriksen
Uddannelses- og ligestillingspolitisk chef i Lederne

Den tredje - og lidt oversete årsag - til den positive udvikling er, at virksomheder og offentlige arbejdsgivere er blevet langt bedre til at invitere de studerende indenfor, allerede mens de studerer. Og den invitation har de studerende taget godt imod.

Et eksempel på det sidste er studiejobs. Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at man som studerende kommer langt hurtigere i arbejde, hvis man har haft et studiejob. Faktisk er 82 procent af de nyuddannede fra kandidatuddannelser i job ni måneder efter endt uddannelse, hvis de har haft et studiejob, mod 49 procent, hvis de ikke har.

Et andet godt eksempel er studerendes praktikforløb. Og hvis man som studerende samarbejder med virksomheder om opgaver 'løfter det også ens blik', og man får skærpet sin sans for relevans, proportion og målgruppe i sit arbejde. Et bachelorprojekt om potentialer ved energieffektiviseringer i produktionserhverv bliver alt andet lige bedre af at blive skrevet i samarbejde med en produktionsvirksomhed, som ved, hvor den grønne sko trykker og eksempelvis kan bibringe den studerende viden om, hvor i produktionen, potentialet for energireduktioner er størst.

Læs også

HK: Arbejdsmarkedet taber, hvis regeringen gambler med de unges SU

Debat

Lad os få kridtet banen op

Men virksomhederne skal styrke de nyuddannedes jobmuligheder endnu mere ved at tage en del af uddannelsesansvaret på sig, eksempelvis i de nye erhvervskandidatuddannelser. Her bør langt flere studerende alliere sig med en virksomhed, så de kan gennemføre kandidatuddannelsen i samarbejde og med 25 timers arbejde om ugen.

Oplevelser og læring fra en virksomhed vil være med til at øge den unges motivation og lyst til at lære mere.
Lars Bo Henriksen
Uddannelses- og ligestillingspolitisk chef i Lederne

Der skal heller ikke kun rækkes en hånd ud til de videregående uddannelser. Allerede i folkeskolens udskoling er det gavnligt, at eleverne får en god kontakt med arbejdsmarkedet. Det er da også er afspejlet i regeringens nyeste udspil om en mere praksisnær skole, der blandt andet får bedre muligheder for at trække på det lokale erhvervsliv.

Og så kan vi kalde det juniormesterlære eller noget andet. For oplevelser og læring fra en virksomhed vil være med til at øge den unges motivation og lyst til at lære mere, så langt færre end i dag forlader folkeskolen uden afgangseksamen.

Så lad os få kridtet banen op og få bygget broen endnu stærkere mellem arbejdspladser og uddannelse fra folkeskole til videregående uddannelse. For vi ved, det virker. Vi ved, at tilknytning til arbejdsmarkedet gør en forskel, den dag man skal i job.

Politik har aldrig været vigtigere