"Det er i høj grad Margrethe Vestager og de Radikale, der definerer farven på regeringens arbejdsmarkedspolitik. Den rammer meget fint de Radikales partifarve, magenta, der er en lys lilla farve." (Foto: Radikale Venstre)

Rød regering med lilla beskæftigelsespolitik

27. juni 2012 kl. 23:33
ANALYSE: Et hæsblæsende folketingsår på den beskæftigelsespolitiske scene ebber ud. Den røde regering har i store træk overtaget den blå regerings massive fokus på at øge arbejdsudbuddet. Men på visse områder som aktivering og social dumping er kursen lagt om.
| Flere

Danmark fik en ny og rød regering ved valget i efteråret 2011. Men det har ikke ført til en klassisk rød arbejdsmarkedspolitik.

På de store og mest afgørende punkter har SRSF-regeringen overtaget den gamle blå regerings politik. Den handler primært om et massivt fokus på at øge arbejdsudbuddet for at presse lønningerne ned til gavn for konkurrenceevnen over for udlandet.

Margrethe bestemmer farven
Men det vil være misvisende at kalde Thorning-regeringens beskæftigelsespolitik for helt blå. Den er nærmere lilla. Eller magenta-farvet om man vil. Magenta er tilfældigvis den lyse lilla farve, som er de Radikales partifarve.

Både i fagbevægelsen og i baglandet hos S og SF er der en udbredt opfattelse af, at det er Margrethe Vestager og de Radikale, der bestemmer præcist, hvor mange røde stænk beskæftigelsespolitikken får lov at få tilført under den nye regering.

Den benhårde reformdagsorden for at øge arbejdsudbuddet bliver dog faktisk blandet med nok røde tiltag til, at man kan kalde regeringens politik for lilla.

Især når det gælder aktiveringssystemet og social dumping, har regeringen valgt en politisk kurs, der er markant anderledes, end den VK-regeringen førte.

Ny kurs for aktiveringen
Vi har endnu regeringens store forslag til en aktiveringsreform til gode, men allerede i finanslovsaftalen med Enhedslisten fra november 2011 blev der taget nogle klare opgør med den borgerlige regerings omstridte aktiveringspolitik. Den blev med tiden beskyldt for at være et dyrt tidsspilde, der alene havde til formål at chikanere de arbejdsløse.

Men som følge af aftalen med Enhedslisten blev kravet til varigheden af aktiveringskurserne halveret fra 4 til 2 uger.

Desuden blev kravet om, at det første aktiveringsforløb for unge ledige under 30 år mindst skulle vare i 6 måneder, afskaffet. Og så fik de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år først pligt til at deltage i aktivering efter 12 måneders ledighed mod det gamle krav om, at det skulle ske allerede efter 6 måneders ledighed.

De ændringer havde tilmed den vigtige sidegevinst for regeringen, at staten sparer over 300. mio. kr. om året på at lempe disse aktiveringskrav til de ledige.

Dertil kommer, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har varslet en større aktiveringsreform til efteråret, hvor den allerede udstukne kurs ventes at blive fulgt op.

Social dumping på dagsordenen
Også når det gælder social dumping har den nye regering betydet et opgør med den gamle regerings politik. Hjulpet på vej af Enhedslisten blev der afsat 55 mio. kr. til en øget indsats mod social dumping i finansloven.

Pengene skal bruges på øget kontrol og mere samordning mellem de relevante myndigheder, som Arbejdstilsynet, politiet og Skat. Der er tale om småpenge i statsbudgettet, men signalværdien er stor. Thorning-regeringen giver klart et indtryk af at tage fagbevægelsens bekymringer om social dumping langt mere alvorligt, end VK-regeringen gjorde.

Tiltagene i finansloven er siden blevet fulgt op af en skatteaftale, hvor både østeuropæiske og jyske håndværkere bliver ramt på pengepungen af at mindsket rejsefradrag.

Omstridt indgreb mod sort arbejde
Dertil kommer, at den nye regering med støtte fra Enhedslisten netop har vedtaget det til dato mest vidtgående lovforslag, der skal dæmme op for sort arbejde.

Hidtil har skiftende danske regeringer af forskellig farve ikke gjort et alvorligt forsøg på at gøre op med sort arbejde. Men nu har regeringen med en ny lov givet Skat mulighed for uden en retskendelse at kontrollere arbejde i folks haver, hvis Skat mener, at der foregår noget i strid med reglerne.

En lov, som de borgerlige partier har kritiseret for at være på kant med grundlovens bestemmelser om den private ejendomsret.

Forud for valget turnerede S og SF med at ville sætte gang i beskæftigelsen med en kickstart af økonomien i form af fremrykkede offentlige investeringer på 10 milliarder kr. Her blev man overhalet af Lars Løkke, der få dage før, han udskrev valg, kom med et forslag om en vækstpakke med fremrykkede offentlige investeringer for i alt 11 milliarder kr.

Efter valget vedtog den nye regering dog en kickstart sammen med Enhedslisten, der samlet set fremrykker offentlige investeringer for 19 milliarder kr. over to år. Dermed er der stadig en forskel på regeringens kickstart og VK-regeringens vækstpakke.

Blå politik overskygger de røde tiltag
Alle disse tiltag er dog langt hen ad vejen blevet overskygget af, at Thorning-regeringen har forfulgt den samme overordnede arbejdsmarkedspolitik som den borgerlige regering.

Arbejdsudbuddet skal øges for enhver pris, så lønningerne bliver holdt i ro, og konkurrenceevnen lige så stille bliver forbedret.

Problemet for Thorning og kompagni har været, at lønmodtagerne føler, at de har betalt regningen med reformer af efterløn og dagpenge. Derfor er kravene om sløjfede helligdage og reformer af alt fra førtidspension til fleksjob og kontanthjælp svære at sluge for lønmodtagerne og dermed vælgerne.

Derfor faldt trepartsforhandlingerne til jorden med et brag. Siden er det blevet fulgt op af regeringen med en mørkeblå skattereform sammen med V og K. Topskattelettelser finansieret ved en udhuling af overførselsindkomster er mere blå skattepolitik, end VK-regeringen på noget tidspunkt selv turde foreslå under sin ti år lange levetid.

Borgerligt mantra styrket
I det hele taget har den røde regering nærmest overtrumfet den borgerlige regerings gamle mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Godt hjulpet på vej af hele Carina-debatten om den fattige kontanthjælpsmodtager, der ikke var fattig i befolkningens øjne.

Hos S og SF har der udviklet sig en helt ny og for venstrefløjen tidligere utænkelig overbevisning om, at det er økonomiske incitamenter, der kan få arbejdsløse i job. Der vil således være hård kost og lavere ydelser på programmet, når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til efteråret ventes at præsentere regeringens forslag til en reform af kontanthjælpen.

Her har regeringen dog en klar allieret i fagbevægelsen, der uden for referat meget gerne vil forringe vilkårene for især unge kontanthjælpsmodtagere så meget som muligt. Så kan de unge vel for pokker lære, at de skal melde sig ind i en a-kasse og også gerne en fagforening, er rationalet hos Harald Børsting og de andre topfolk i det trængte LO.

Det vil være et plaster på såret for fagbevægelsen, der bortset fra en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden på et halvt år, har oplevet den ene forringelse af dagpengene efter den anden. Senest med skatteaftalen, der over de næste ti år sænker dækningsgraden på dagpengene med cirka fire procentpoint for de fleste indkomstgrupper.

Opgør med starthjælpen
Kun på et punkt har den røde regering i forhold til overførselsindkomsterne ageret helt anderledes, end VK-regeringen ville have gjort. Det var afskaffelsen af de lave kontanthjælpsydelser som starthjælp og kontanthjælpsloftet, der isoleret set mindskede arbejdsudbuddet ifølge Finansministeriets kugleramme.

Den beslutning er medvirkende til, at lilla må blive den samlede vurdering af farven på den nye regerings beskæftigelsespolitik.

Det store spørgsmål er så nu, hvordan regeringen vil strikke efterårets finanslov sammen, og om den vil farve politikken mere rød eller mere blå.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK