SF: Vi skal tage ved lære af Eritrea-sagen

Af Karina Lorentzen (SF)
Udlændinge- og integrationsordfører og formand for Retsudvalget

Det er vigtigt, at arbejdet med at lave landerapporter er baseret på så objektive kriterier som muligt, og vi skal huske på, at i Eritrea-sagen kunne den fejlbehæftede rapport have indgået i asylbehandlingen og i Flygtningenævnets afgørelser.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Udlændinge- og integrationsordfører og formand for Retsudvalget

Med de stigende flygtningestrømme er det mere aktuelt end nogensinde før at sikre asylansøgere en ordentlig retssikkerhed.

De mange kriser rundt om i verden gør det mere kompliceret, fordi vi skal vurdere langt flere mennesker, som samtidig er forfulgt af vidt forskellige årsager.

Nye medlemmer styrker Flygtningenævnet
SF var, mens vi var i regering, med til at gennemføre en udvidelse af Flygtningenævnet med to ekstra medlemmer fra 2013. Det drejer sig om et ekstra medlem udpeget af Dansk Flygtningehjælp og et ekstra medlem fra Udenrigsministeriet. Det har uden tvivl tilført mere viden til nævnet og dermed forbedret sagsbehandlingen.

Nævnet gør allerede i dag et stort arbejde med at gennemgå Udlændingestyrelsens afgørelser.

De seneste år er mellem en fjerdedel og en tredjedel af sagerne blevet omgjort. Det vidner om, at Flygtningenævnet rent faktisk tager deres opgave ganske alvorligt og gennemgår sagerne minutiøst. Flygtningenævnet er således en fornuftig instans, som tager stilling til komplicerede afgørelser – og jeg mener derfor, at Flygtningenævnet med sin specialviden er en god løsning.

Brug for ankeinstans?
På den anden side mangler vi med Flygtningenævnet de garantier, der ligger i domstolene og i domstolslignende organer.

SF foreslog i 2001 at etablere en ankeinstans til Flygtningenævnet. Det kunne være som en domstol eller et ankenævn. Vi gjorde dengang opmærksom på, at flygtninge ikke som normalt i retssystemet har mulighed for at anke en nævnsafgørelse til en højere domstol. Det er ikke i strid med grundloven, men det afviger fra det grundlæggende princip i grundlovens § 63 om, at forvaltningens afgørelser skal kunne prøves ved domstolene.

Det er svært at skimte et politisk flertal for en domstolsløsning, og derfor er der måske andre steder, hvor vi bedre kan tage fat først – ikke mindst, fordi flere partier har luftet interesse herfor.

Adskil landerapporter fra sagsbehandling
Vi kan i første omgang rette vores blik mod Udlændingestyrelsen, som i slutningen af 2014 kom ind i et voldsomt stormvejr som følge af den meget omtalte Eritrea-rapport. Der er mildest talt blevet sat et stort spørgsmålstegn ved rapportens faglige meritter, da blandt andet to ansatte i Udlændingestyrelsen stod frem og kritiserede den måde, rapporten var blevet udarbejdet på – og det endte jo da også med, at dele af rapporten måtte trækkes tilbage.

Det er et stort problem for retssikkerheden, hvis politiske signaler påvirker det embedsmæssige arbejde. Det er vigtigt, at arbejdet med at lave landerapporter er baseret på så objektive kriterier som muligt, og vi skal huske på, at i Eritrea-sagen kunne den fejlbehæftede rapport have indgået i asylbehandlingen og i Flygtningenævnets afgørelser.

Jeg mener derfor, at opgaven med at udarbejde landerapporter fremover bør adskilles fra selve sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen. Af den grund bør Udenrigsministeriet få det fulde ansvar for vurderingen af situationen i de relevante lande. De har i forvejen lignende kompetencer in-house og er i øvrigt allerede inddraget i udarbejdelsen af Udlændingestyrelsens landerapporter.

Det er jeg overbevist om, vil skabe et mere robust system, som vil kunne højne retssikkerheden - også når de politiske bølger går højt. Og dermed vil de afgørelser, som Flygtningenævnet skal tage stilling til, være foretaget på et mere uafhængigt og gennemarbejdet grundlag.