Ministerier fordobler antallet af chefer på dyre åremålskontrakter

De fastansatte chefer i departementer og styrelser er på retur.

De seneste ti år er antallet af åremålsansatte kontorchefer, afdelingschefer og direktører nemlig steget markant, selv om de i gennemsnit koster staten mere end en fastansat.

I dag udgør de åremålsansatte halvdelen af cheferne i lønbevillingsramme 37-42, mens de i 2009 udgjorde 27 procent, viser nye tal til Altinget fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på baggrund af data fra Moderniseringsstyrelsen.

Djøf kalder udviklingen markant og forholder sig skeptisk til det omfang, som det har nået i dag.

"Der er ikke som sådan noget galt med at ansætte på åremål, men vi synes, det er lidt bekymrende, at det udvikler sig så meget," siger Tomas Therkildsen, administrerende direktør i Djøf.

Slut med livstidsstillinger 
Åremålsansættelse er en tidsbegrænset stilling, hvor der ud over grundlønnen ydes et årligt tillæg. Derudover kan der være aftalt et fratrædelsesbeløb.

I 2009 var der 649 årsværk på åremålskontrakt. I dag drejer det sig om flere end 1.200, hvoraf omkring halvdelen er kontorchefer.

Udviklingen giver god mening, mener professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i forvaltning og ledelse.

"Det er meget forventet på den måde, at det blik, man har på den type chefer i dag, er, at det ikke er en livstidsstilling længere, men at man sætter holdet og forventer, at lederne skaber resultater i den stilling, som de er i," siger Lotte Bøgh Andersen.

Foruden de mere end 650 kontorchefer på åremål er der i omegnen af 160 direktører og vicedirektører på åremål, samt knap 80 afdelingschefer. 

Dyrere for staten 
Rigsrevisionen var ellers tilbage i 2007 loren ved de stadig flere åremålsansættelser i staten. Her hæftede statens vagthund sig i en beretning ved, at det er dyrere at ansætte på åremål end at fastansætte.

I 2019 fik de åremålsansatte i gennemsnit et åremålstillæg på lidt over 140.000 kroner, og tillægget udgør i dag 14 procent af chefernes faste løn. Data fra Moderniseringsstyrelsen viser, at lønforskellen i dag på en kontorchef med og uden åremål i gennemsnit er knap 70.000 kroner eksklusive eventuelt fratrædelsesbeløb. 

Der må nødvendigvis også være en lønforskel og et risikotillæg, mener Lotte Bøgh Andersen.

"Det er jo rimeligt nok med en højere løn, fordi der er en risikopræmie for dem, der er ansat i stillingerne," siger hun.

Artiklen er et uddrag af en længere artikel fra Altinget Embedsværk, hvor du får flere kommentarer og mere perspektiv.

Læs desuden interviewet med en professor, der mener, at åremålsansættelser er "en karrieremæssig tilskyndelse til at levere et godt stykke arbejde".

Du kan tegne et prøveabonnement her.