Professionshøjskolerne raser over globaliseringsaftale

Når universiteterne får 1,2 milliarder kroner, er det næsten til grin, at professionshøjskolerne får 40 millioner kroner.

Det mener formanden for professionshøjskolernes rektorkollegium, Laust Joen Jakobsen, efter at regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale onsdag blev enige om globaliseringsaftalen.

"Vi uddanner lige så mange skolelærere, sygeplejersker og andre personer med en videregående uddannelse som universiteterne. Og når de får over en milliard, så kan jeg konstatere, at der er meget stor forskel i forhold til os. Jeg fatter ikke, at der ikke kan blive mere end 40 millioner kroner til netop de uddannelser, især inden for lærere, pædagoger og sygeplejersker, når der er og bliver stor mangel på dem. Jeg bliver i tvivl om, om politikerne basalt ikke vil os," siger Laust Joen Jakobsen.

Pengene rækker ikke langt
Globaliseringsaftalen sikrer 143 millioner kroner til uddannelsessystemet over det næste tre år med et engangsbeløb i 2009 på 40 millioner kroner til bekæmpelse af frafald på professionshøjskolerne. Men de penge betyder ikke det store, mener Laust Joen Jakobsen.

Jeg fatter ikke, at der ikke kan blive mere end 40 millioner kroner til netop de uddannelser, især inden for lærere, pædagoger og sygeplejersker, når der er og bliver stor mangel på dem. Jeg bliver i tvivl om, om politikerne basalt ikke vil os.

Laust Joen Jakobsen
Formand for professionshøjskolerne

"Når man er nødlidende, siger man ikke nej til selv det mindste, men det er det mindste. For mange vil 40 millioner kroner være mange penge, men min egen professionshøjskole i København får måske otte millioner kroner, men når vi omsætter for 800 millioner kroner rækker det ikke langt," siger Laust Joen Jakobsen, der havde forventet mindst det dobbelte.

Dybt skuffet
"Jeg er dybt skuffet over, at vi ikke kan få et hjørne af den milliard, der er afsat til forskning og udvikling. Jeg under universiteterne alle de penge, de kan få, men vi er jo en meget vigtig del af 50-procent-målsætningen, og vi kæmper mod svigtende søgning og stigende frafald. Dette er endnu en markering af, at opgaven med finansloven 2010 er mere alvorlig, end jeg havde troet. Vi må allerede nu gøre, hvad vi kan for at få del i de penge," siger professionshøjskolernes formand.

Både undervisningsminister Bertel Haarder (V) og Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini var dog meget tilfredse, da de onsdag eftermiddag havde afsluttet forhandlingerne i Finansministeriet.

Tilfredse politikere
"Professionshøjskolerne for en del penge til at sikre mod frafald og fokus på fastholdelse. Problemet er ikke dem, der falder fra for at starte på noget andet. Dem vi skal lette vejen for, så de ikke skal begynde forfra. Problemet er dem, der går ud til ingenting og ender på kontanthjælp," siger Bertel Haarder.

Christine Antorini er dog godt klar over, at professionshøjskolerne kun får et engangsbeløb.

"Frafaldet og den vigende optagelse på de videregående uddannelser er så alvorligt, at vi skal i gang. Derfor er jeg glad for, at der er penge sat af til både til de økonomisk trængte professionshøjskoler. Men jeg vil understrege, at det er engangsbeløb, men det betyder trods alt, at der er et antal millioner at arbejde med," siger Christine Antorini.