Læreruddannelsen åbner for universitetsverdenen

I et forsøg på at åbne læreruddannelserne og lokke flere studerende til et trængt fag skal der åbnes en dør ind til universitetet efter tre år.

Det mener professionshøjskolerne, der i et oplæg til undervisningsminister Bertel Haarder (V) har beskrevet flere typer modeller af en supplerende læreruddannelse.

Ifølge Laust Joen Jakobsen, formand for professionshøjskolerne, viser oplægget nogle udvidede muligheder i samarbejdet mellem professionshøjskolerne og universiteterne.

Folkeskolelærer eller gymnasielærer?
"Pointen er en skiftesporsmodel, hvor man starter sin læreruddannelse på professionshøjskolen og undervejs i uddannelsen kan tage et valg om, hvorvidt man vil fortsætte uddannelsen som folkeskolelærer eller fortsætte uddannelsen til gymnasielærer på universitet. På den måde vil forsøges at få fat i nogle unge, som ikke vælger læreruddannelse som deres førstevalg. I denne model får man en valgmulighed langt inde i uddannelsen," siger Laust Joen Jakobsen.

Med dette udspil signalerer vi åbenhed, og det er dermed mere attraktivt for studerende, der ikke er sikre på, om de vil være folkeskolelærere eller gymnasielærere.

Laust Joen Jakobsen
Formand for professionshøjskolerne

Han understreger, at hovedvejen for det, der er den eksisterende læreruddannelse, fortsat skal ske på professionshøjskolerne.

"Den hovedvej ønsker vi ikke ændret," siger han.

Ikke en akademisk læreruddannelse
Professionshøjskolerne foreslår to modeller, som enten hedder 3+1 eller 2+2. Altså enten tager man valget efter tre eller to år. Men modsat regeringen, der også har lanceret en 3+1-model, adskiller professionshøjskolernes model sig, siger Laust Joen Jakobsen.

"Regeringen vil først have de studerende til at gå tre år på universitet og derefter et år på professionshøjskolerne. Det er en akademisk læreruddannelse, men det kommer vi ikke med. Vores udspil er klart bedre, fordi vi tvinger sammenhængen mellem fag og pædagogik fra første dag. Det gør man ikke i regeringens model," siger Laust Joen Jakobsen, der vurderer, at den nye model vil kunne realiseres med optaget til august eller september næste år.

Det er ikke mindst efter pres fra de studerende, at modellen ser sådan ud.

"De studerende har set uddannelsen som alt for lukket, og med dette udspil signalerer vi åbenhed, og det er dermed mere attraktivt for studerende, der ikke er sikre på, om de vil være folkeskolelærere eller gymnasielærere," siger Laust Joen Jakobsen.

Mere brug af universiteternes styrker
Men formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er ikke vild med ideen:

"Umiddelbart lyder det som en besynderlig form for samarbejde. Jeg synes hellere, at man skal bruge hinandens styrker mere aktivt, i stedet for at sige, at vi har de første år, mens I tager de næste. Det skal være et rigtigt samarbejde," siger Anders Bondo Christensen.  

"Professionshøjskolerne har en styrke i at betragte fagene som undervisningsfag, mens universiteterne til gengæld har stærke forskningsmiljøer. Derfor skal vi kigge på, hvordan vi bruger de styrker hos hinanden. Det kunne være samarbejde mellem lærerne, fælles brug af praktikken og andre konkrete samarbejder under uddannelsen," siger Anders Bondo Christensen.

Danmarks Lærerforening vil i starten af de nye år selv fremlægge et bud på fremtidens læreruddannelse.