Bertel vil slagte gymnasiernes guldkalv

På blot tre år er antallet af gymnasieelever, der tager suppleringskurser inden drømmestudiet, steget med raketfart. Siden skoleåret 2006/2007 er antallet næsten tredoblet, og det får nu undervisningsminister Bertel Haarder (V) til at åbne for, at andre end gymnasierne kan få lov til at holde kurserne.

"Jeg så gerne, at man kunne udbyde gymnasielle suppleringskurser flere steder. Det er der et behov for," siger Bertel Haarder.

Ifølge ministeren er stigningen i antallet af GS-kurser sket blandt andet på grund af gymnasiereformen og på grund af, at så mange elever vælger forkert.

"Og det rejser spørgsmålet, om ikke man har plads til flere udbydere, og om ikke flere af kurserne kunne ske i forbindelse med studiestart, så man supplerer umiddelbart før, man begynder på studiet. Kurserne kan med stor fordel blive givet af nogle af de lærere, som man senere skal have på eksempelvis professionshøjskolerne," siger Bertel Haarder.

Ministeren skal tænke sig om
Men Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, er noget skeptisk over for, at andre end gymnasierne kan udbyde kurserne. Det er prøvet, og det virkede ikke, siger han.

"Man skal tænke sig lidt om, før man laver det om. Bertel Haarder har kaldt det en guldkalv for skolerne, der derfor er glade for at side på markedet. Men vi har tidligere haft modellen, hvor universiteter og andre har kunnet lave suppleringskurser, og der fandt vi ud af, at det var svært at få økonomien til at hænge sammen, fordi der var så mange udbydere. Derfor blev det samlet," siger Peter Kuhlman.

Bertel Haarder har kaldt det en guldkalv for skolerne, der derfor er glade for at side på markedet. Men vi har tidligere haft modellen, hvor universiteter og andre har kunnet lave suppleringskurser, og der fandt vi ud af, at det var svært at få økonomien til at hænge sammen, fordi der var så mange udbydere.

Peter Kuhlman
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

Og derfor forstår han ikke, hvorfor man skal gå tilbage til en model, der beviseligt ikke virker.

"I dag, hvor det er centraliseret, kan man sige til udbyderne, at hvis man har store hold, som man tjener penge på, skal man også oprette mindre hold, som man ikke tjener på. Konsekvensen af et bredere udbud vil være, at udbuddet af mindre hold vil forsvinde. Derfor skal ministeren tænke sig lidt om, før han laver noget om. Det kan godt være, at der er overskud på nogle hold, men så opretter man andre hold, der er dyrere og tabes penge på," siger Peter Kuhlman.

Få fødekæden tæt på
Det er blandt andet professionshøjskolerne, der gerne vil have fingrene i kurserne, og det er der en rigtig god grund til, siger Laust Joen Jakobsen, formand for professionshøjskolerne.

"Det er godt at få en fødekæde tæt på, så dem, der flirter med at ville læse til eksempelvis lærer, kan tage kurset på læreruddannelsen. Det kunne fastholde dem eller endda styrke dem i troen. Der vil også være en fordel for sundhedsuddannelserne, fordi en række lærere fra de uddannelser alligevel underviser på kurserne," siger Laust Joen Jakobsen.

Han kan sagtens se logikken i, at når der kommer flere eleverne på kurserne, skal der flere udbydere ind for at dække behovet. Men han erkender også, at flere udbydere ikke må koste på kvaliteten.

"Det skal selvfølgelig blive ved med at være fagligt bæredygtigt, så professionshøjskolerne skal jo kun have et kursus, hvis det kan forsvares fagligt og økonomisk. Peter Kuhlman skal ikke være bekymret. Det skal ikke ses som et angreb, men det vil forhåbentlig få studerende til i større grad at vælge professionsuddannelserne, hvis kurset ligger der," siger han.