Borgerinitiativet bliver et instrument for unge

"Hvis nogen havde sagt for et år siden, at vi i allerede i 2010 ville diskutere traktatændringer, ville jeg have sagt 'gå ud og tal med en psykolog!'," siger Maroš Šefčovič på et møde arrangeret af CBS, Copenhagen Business School.

Effektivisering af institutionerne
Kommissæren charmerer sig hurtigt ind på de studerende ved at rose dem for deres tilstedeværelse på en fredag eftermiddag. "Jeg ved ikke, hvad underviserne har gjort ved jer, men jeg ved, at havde det været mig selv, der var studerende, ville jeg nok have været et andet sted lige nu," smiler han og nyder latteren, der spreder sig i salen.

Han benytter det meste af sit oplæg til at forklare, hvordan Lissabon-traktaten til trods for sine udfordringer har været en gave for EU-systemet og for det europæiske demokrati.

"Hvis du ser på Bruxelles, findes der mange myter om, hvordan institutioner som Europa-Parlamentet har fået større magt på bekostning af andre, for eksempel Rådet. Men sådan hænger det ikke sammen. Traktaten har i stedet omstruktureret systemet, så vi har fået en bedre, hurtigere og - vil jeg sige - mere moderne lovgivningsmæssig proces."

Der var mange ministre i Rådet, der blev overrasket over Europa-Parlamentets nye beføjelser. Måske var det fordi, de ikke havde læst traktaten ordentligt.

Maroš Šefčovič
EU-kommissær

Han understreger, at de nationale parlamenter har fået en betydelig rolle i EU's lovgivningsproces, og at borgerinitiativet er et forsøg på at supplere med deltagerdemokrati. Derudover er Europa-Parlamentet blevet stærkere, hvilket SWIFT-sagen om amerikansk overvågning af europæiske penge overførsler beviste. Her blokerede Europa-Parlamentet initiativet.

"Der var mange ministre i Rådet, der blev overrasket over Europa-Parlamentets nye beføjelser. Måske var det fordi, de ikke havde læst traktaten ordentligt," griner kommissæren. "Ministrene tænker: 'Hvad sker der? Hvorfor er de så hårde ved os?' Det handler om at opnå respekt. Nu har Europa-Parlamentet vist, at hvis Rådet prøver at snyde dem, vil de skabe problemer."

Borgerinitiativ for de unge
Det, som Maroš Šefčovič er mest kendt for, er at være ansvarlig for implementeringen af borgerinitiativet, der er Lissabon-traktatens deltagerdemokratiske element. Idéen er, at hvis man har et lovforslag, som ikke kan imødekommes igennem det repræsentative demokrati, kan man samle 1 million underskrifter til sit forslag, og dermed har Kommissionen pligt til at tage forslaget alvorligt. Initiativet har været omdiskuteret, blandt andet fordi der har været uklarhed omkring, hvilke filtre man kan tillade sig at benytte for at undgå udemokratiske forslag.

Maroš Šefčovič erkender, at borgerinitiativet ikke vil komme til at appellere til den brede befolkning, men vil nærmere blive et instrument, der kommer de unge til gode.

"Jeg tror, I vil være de bedst udstyrede til at benytte det," siger han med adresse til de studerende i salen. "Jeg ser, at I har mange bærbare computere, I kan lide Facebook og Twitter, I kan lide moderne former for kommunikation. For jer vil det ikke være noget problem at udføre underskriftsindsamlinger, selvom det handler om en million," lyder det fra kommissæren.

"Næste år vil i have muligheden for at sætte dagsordenen for de europæiske institutioner. Greenpeace har allerede bevist, at det kan lade sig gøre at samle over en million underskrifter på tværs af europæiske grænser," siger kommissæren.

Ikke nok
I Århus arbejder Søren Winther Lundby som administrerende leder for organisationen Nyt Europa. Her er dagsordenen at gøre EU mere demokratisk. Men selvom Lissabon-traktaten tog et vigtigt skridt, er der stadig et stykke vej for man kan tale om et demokratisk EU, ifølge Nyt Europa.

"Lissabon-traktaten er klart en forbedring af det europæiske samarbejde," fortæller Søren Winther Lundby. "Og jeg er enig i, at det er de unge, der skal satses på for at styrke demokratiet i Europa, men der findes nogle helt essentielle elementer, der bør tages i betragtning," siger han.

"For det første mangler den offentlige debat om de europæiske og globale udfordringer. Hvorfor skal man engagere sig i brugen af et politisk redskab som EU, hvis man ikke kan se hvad det skal bruges til? For det andet tvivler jeg på, at borgerinitiativet vil give det demokratiske afkast, som mange tror og håber på. Politik er jo det lange seje træk og ikke bare enkeltsager," argumenterer han.

"I stedet bør vi fokusere på dag-til-dag arbejdet i de europæiske partier og i Europa-Parlamentet. Her har vi som borgere en reel, europæisk, politisk spillebane. I Europa-Parlamentet deler parlamentarikerne sig jo efter anskuelse, akkurat som vi kender det fra de nationale parlamenter."

"Men det er et problem, at man endnu ikke kan blive medlem af Europa-Parlamentets partier, og at partierne ikke - inden vi stemmer ved valget til Europa-Parlamentet - peger på deres respektive kandidat til posten som præsident for Europa Kommissionen," forklarer Søren Winther Lundby og tilføjer, at det er noget af det, han kæmper for at ændre på.

Borgerinitiativet er endnu ikke blevet indført i sin endelige form, men Maroš Šefčovič håber på, at tiltaget kan komme til afstemning i Europa-Parlamentet i midten af december.