Ellemann: Ingen panik over gift i vandet

Samrådet var indkaldt, fordi den seneste overvågningsrapport fra GEUS viser, at der i 2008 blev fundet pesticidrester i 40 procent af grundvandsprøverne og i 25 procent af vandboringerne.

"Resultaterne fra GEUS ser umiddelbart negative ud, men det er helt overvejende resultatet af fortidens synder - altså stoffer som Miljøstyrelsen for længst har grebet ind over for ved enten at forbyde dem eller lægge restriktioner på anvendelsen," sagde miljøministeren på samrådet med henvisning til, at flere af de stoffer, der nu registreres i grundvandet, allerede er blevet forbudt.

"Der går lang tid, fra vi forbyder et stof, til det optræder i grundvandet. Jeg forventer derfor, at problemet bliver mindre med tiden, fordi vi regulerer så meget hårdere, end vi gjorde tidligere," sagde Karen Ellemann.

Ministeren påpegede også, at GEUS i højere grad tager prøver i de områder, der er mistanke om pesticid-rester. Det betyder, at man får flere resultater med gift-rester.

Ingen fare for sundheden 
Ifølge GEUS blev blev grænseværdierne i 2008 overskredet i 11 procent af grundvandsprøverne og i 5 procent af drikkevands-prøverne, men miljøministeren sagde, at hun ikke mener, at pesticidresterne udgør en sundhedsfare for drikkevandet.

Et af de stoffer, som registreres, men som ikke er forbudt, er Danmarks mest anvendte pesticid, glyphosat. Det forekommer nu oftere i grundvandet, og stoffet er det tredjehyppigst fundne stof i de aktive vandværksboringer. Men Karen Ellemann understregede, at der kun er tale om få fund og få overskridelser.
"Den faglige vurdering fra Miljøstyrelsen er, at anvendelsen af glyphosat ikke udgør en trussel fra grundvandet," sagde ministeren.

Ingen garantier 
På GEUS giver geolog Walter Brüsch miljøministeren ret i, at man fremover formentlig vil se færre pesticidrester i grundvandet. Det skyldes blandt andet, at Varslingssystemet, som advarer om nedsivning af pesticider anvendt i landbruget, giver Miljøstyrelsen mulighed for at regulere og eventuelt forbyde pesticider, inden de når grundvandet. 

"Vi har kæmpet med det her i mange år, og hvis det slet ikke virkede, så ville vi have et problem. Situationen vil med tiden blive bedre, under forudsætning af at vi ikke introducerer andre stoffer, som går i grundvandet, men det håber vi ikke. Man kan ikke gardere sig 100 procent, men med den viden, vi har nu, så tror jeg, at vi med årene vil se færre pesticider i grundvandet," siger han.

Han forklarer, at glyphosat hovedsageligt bliver fundet i de øverste grundvandslag, og at det ikke tyder på, at giften siver ned i de dybereliggende lag, hvorfra man indvinder grundvand til drikkevand.

Strid om beskyttelseszoner 
På samrådet blev det livligt diskuteret, om de planlagte 25 meters sprøjtefrie zoner om vandboringer er tilstrækkeligt til at sikre drikkevandet. I dag er beskyttelseszonen på 10 meter, men Landbrug & Fødevarer foreslog sidste år sammen med Danva at indføre en obligatorisk beskyttelseszone på op til 300 meter (*). Oppositionen forsøgte under samrådet at afkræve ministeren en forklaring på, hvorfor grænsen var blevet sat ved 25 meter. Ministeren argumenterede med, at både Miljøstyrelsen og GEUS mener, at 25 meter vil være et effektivt middel, men Ellemann understregede, at pengene også spiller ind.

"De 25 meter kan i princippet indføres som erstatningsfri regulering, men der kan være enkelte boringer, som bliver særligt hårdt ramt. Derfor undersøger vi, om der skal gives erstatning. Ved større arealer er det ikke erstatningsfrit, fordi den enkelte landmand ikke selv bestemmer, hvor der skal indvindes drikkevand. Så det er klart, at det også er et spørgsmål om kroner og øre, om der skal laves en større zone," sagde ministeren.

(*) Tekst præciseret fra "beskyttelseszoner på 300 meter" til "på op til 300 meter".