Færøerne VIL være fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd

Færøerne får igen og igen at vide, at både grundloven og Nordisk Råds ”grundlov” forhindrer, at de kan blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd. Men færingerne giver ikke op. Læs eller genlæs artiklen.

Foto: Føroya Landsstýri
Andreas Krog

Artiklen blev bragt første gang 3. maj 2021

Tre gange har de spurgt. Og tre gange har Færøerne fået nej til at blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd eller få Danmarks opbakning til ønsket om fuldgyldigt medlemskab.

Tre gange nej får dog ikke færingerne til at give op.

Der ligger således lige nu en ansøgning om fuldgyldigt medlemsskab på bordet i Nordisk Råd. Færøerne har været medlem af Nordisk Råd siden 1970 som ”selvstyrende område”, og ikke som fuldgyldigt medlem.

Kun én stemme
Den aktuelle medlemsansøgning kommer knap fire år efter at Færøerne fik et afslag på en lignende ansøgning.

De nordiske samarbejdsministre behandlede ansøgningen på deres møde den 1. november 2016 og konstaterede at der ikke var enighed om at imødekomme Færøernes ansøgning om fuldgyldigt medlemskab.

Kort tid efter - i marts 2017 - spurgte det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale ind til om den daværende VLAK-regering støttede det færøske ønske.

Det gjorde man ikke.

”Regeringen støtter de færøske ønsker om en styrket rolle for Færøerne i det nordiske samarbejde. Dette må imidlertid også ske inden for grundlovens rammer, efter hvilke Færøerne ikke kan blive kontraherende part i den gældende Helsingforsaftale, så længe Danmark er medlem.

Riget kan her kun have én stemme, og Færøerne kan ikke optræde som særskilt part i forhold til Danmark,” skrev daværende minister for nordiske anliggende Karen Ellemann dengang i et svar til det færøske folketingsmedlem.

Samme svar
Godt fire år senere var det så Skaales kollega, det færøske folketingsmedlem Edmund Joensen, der tidligere i år bragte ønsket op over for den nuværende minister for nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen - og fik nogenlunde samme svar.

”Regeringen støtter op om at Færøernes får en stærkere rolle og synlighed i det nordiske samarbejde. Men som der er redegjort for tidligere, bl.a. i besvarelse af §20 spørgsmål S932 af 27. marts 2017, er et færøsk medlemskab ikke muligt inden for rammerne af grundloven og Helsingforsaftalen,” skrev Flemming Møller Mortensen med direkte henvisning til Karen Ellemanns svar til Sjúrður Skaale i 2017.

Nordiske følelser
Det færøske ønske er dog så stort at end ikke grundloven eller Nordisk Råds ”grundlov” kan stoppe færingerne.

”Helsingforsaftalen kan nemmere ændres. Grundloven tager sin tid. Men vi har tidligere set, at man kan finde andre veje end grundloven. Det vil tage sin tid. Men det skal nok løse sig,” siger Edmund Joensen, medlem af Folketinget for Sambandsflokkurin, og fortsætter:

”Vi har en del erfaring på området. For eksempel var det oprindeligt kun Folketinget, der kunne udskrive skatter. Det kan Færøerne selv gøre i dag. Og mens Danmark har bevaret højhedsretten over undergrunden, så har Færøerne fået retten til alt hvad der kommer op ad undergrunden.”

Hvis Færøerne får lov til at blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd, så vil man ikke efterfølgende kræve at blive selvstændigt medlem af eksempelvis Arktisk Råd eller andre lignende internationale foraer, forsikrer Edmund Joensen.

”Det handler kun om Nordisk Råd, da der er en del nordiske følelser,” pointerer Edmund Joensen.

På lige fod
Et enstemmigt færøsk lagting har ad flere omgange vedtaget, at Færøerne bør arbejde for at blive et fuldgyldigt medlem, og derfor har flere landsstyrer anmodet om, at Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd indfrier dette ønske.

Det fuldgyldige medlemskab står da også højt på ønskelisten hos det nuværende borgerlige færøske landsstyre. Man vil stå på lige fod med de andre nordiske lande.

”Nordisk Råds vision er, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region frem mod år 2030. Vi vil gerne være del af denne vision, og vil yde vores bidrag. Færøerne ønsker et medlemskab på lige fod med de andre nordiske lande og større indflydelse i det nordiske samarbejde,” siger det færøske landsstyremedlem for udenrigsanliggender Jenis av Rana og fortsætter:

"Ekspertudredninger har flere gange konkluderet, at et færøsk medlemskab i sidste ende er et spørgsmål om politisk vilje fra medlemslandene. En vilje vi færinger glædelig så blive gjort til virkelighed.” 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Edmund Joensen

Fhv. MF (Sambandsflokkurin)
Erhvervsdrivende

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Jenis av Rana

Fhv. udenrigs- og kulturminister, Færøerne
cand.med. (Aarhus Uni. 1983)

0:000:00