Kulturlivet ser ind i en økonomisk usikker fremtid. Men politisk hjælp er stadig dilemmafyldt, mener eksperter

Økonomisk uro med Inflation og forringet købekraft i samfundet rammer langt de fleste dele af samfundet hårdt.

Men landets spillesteder, teatre og museer hører til de særligt udsatte, fordi danskerne forventes at skære i kulturforbruget, når privatøkonomien bliver trang.

Sådan lyder det fra økonomer, som har forsket indgående i forbrugsmønstre og samfundsøkonomi. 

”Alt det, som betragtes som 'nice to have' bliver hårdest ramt under inflation, som vi har nu, og sådan betragter mange danskere kulturoplevelser,” siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder.

”Nogle sektorer er i reglen stabile under økonomisk uro, mens andre bestemt ikke er det. Medicinsk udstyr, lægebesøg, forbrug af transport er eksempelvis konstante, mens kulturoplevelser og turisme bestemt ikke er,” tilføjer han.

Også Birthe Larsen, der er lektor ved Økonomisk Institut på CBS, bekræfter mønstret i de typiske prioriteringer i krisetider.

”Særligt forbrugerne med mindst økonomisk råderum skærer ind til benet og prioriterer det mest basale. Det betyder så, at flere kulturinstitutioner er blandt dem, som bliver presset både på omkostninger og på efterspørgselssiden, fordi de står først for, når borgerne skal skære ned for at få husholdningsbudgetterne til at hænge sammen,” siger hun.

Ifølge en undersøgelse, som Epinion har lavet for Dansk Industri, har 42 procent af danskerne på forskellig vis skåret ned på forbruget af kultur og oplevelser grundet stigende priser.

Under corona i 2020 var der færre konkurser end i et normalt år. Det viser, at det er en svær balance og vanskeligt at vide, hvornår det økonomisk set giver mening at give målrettet støtte

Birthe Larsen, lektor, CBS