Advokat: Her er retsakterne, jeg ikke forstår

Når Sysette Vinding Kruse, formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg, kigger ned over de retsakter, som de EU-positive partier har valgt og fravalgt til afstemningen om retsforbeholdet, undres hun på flere punkter.

Det fortalte hun, da hun tirsdag deltog i en konference arrangeret af Altinget og Juridisk Diskussionsklub, hvor retsforbeholdet og den kommende folkeafstemning var til debat.

Der findes i øjeblikket 12 EU-direktiver på det strafferetslige område. Aftalepartierne, som har besluttet at sende det danske retsforbehold til afstemning, har tilvalgt syv direktiver i aftalen, men et af dem er betænkeligt, mener Sysette Vinding Kruse.

”Jeg er lidt betænkelig ved det, som hedder efterforskningsdirektivet. Det, jeg ser som et problem, er, at i visse af direktivbestemmelserne står der, at man skal give oplysninger om personer, selvom de ikke er mistænkt, til fremmede myndigheder, hvis de ønsker det. Det gælder for eksempel IP-adresser og telefonnumre,” siger Sysette Vinding Kruse.

"Det går ikke fint"
De seks andre tilvalgte direktiver på det strafferetslige område handler om seksuelt misbrug af børn, børneporno, menneskehandel, falskmønteri, bekæmpelse af cyberkriminalitet, markedsmisbrug og et fælles polititilhold.

Sysette Vinding Kruse peger på, at efterforskningsdirektivet også i enkelte tilfælde kan betyde, at Danmark kan blive pålagt fra en tysk domstol at efterforske en person bosiddende i Danmark for ting, som ikke er strafbart i Danmark.

Sysette Vinding Kruse stiller også spørgsmålstegn ved nogle af de direktiver, som aftalepartierne har fravalgt, og som Danmark altså ikke kommer til at tilgå, selv om det skulle blive et ja 3. december. Det gælder blandt andet tolkedirektivet.

”Vi har fravalgt det, som hedder tolkedirektivet ud fra en begrundelse om, at det går fint i Danmark. Der må jeg sige, at det går ikke fint,” siger hun.

Kampfælle blev til kammerat
Hun peger på, at at der mangler translatører i de fleste af de sprog, som bruges i retssystemmet, blandt andet pakistansk, tyrkisk og kurdisk. Her bliver der ofte brugt tolke fra Rigspolitiets tolkeliste, som får lov at virke, fordi de er ustraffede og har forklaret, at de kan begge sprog og i øvrigt har fået en dags kursus.

”Vi mangler i Danmark en certificeringsordning for tolkene, og det ville vi få med tolkedirektivet. Jeg har selv haft en terrorfinansierings-sag, hvor tolken måtte udskiftes, blandt andet fordi tolken brugte ordet 'kammerat' i stedet for 'kampfælle'. Det har en vis betydning, når man snakker om terror,” siger hun.

Hun kritiserer også, at EU's offerdirektiv er blevet fravalgt, da dette ville give ofre endnu bedre retsstilling med blandt andet informationer om, hvornår gerningsmanden bliver løsladt.

”Jeg kan se, at det er noget, som aftalepartierne vil diskutere videre, men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor man ikke bare har tilvalgt det. Det er er et direktiv, som burde være uproblematisk, men det kræver en hel del ændringer i dansk lovgivning til det bedre for ofrene.”

Danmark er isoleret
Kigger man på det civilretslige område i EU-politikken, er Danmark totalt isoleret. Sådan lyder det fra professor Peter Arnt Nielsen, der er medlem af Advokatrådets Procesretsudvalg.

”Vi står på civilrettens område i en situation, hvor der er 18 retsakter, som gælder i stort set samtlige af de andre 27 EU-lande. Og så har vi Danmark, hvor to ud af 18 retsakter gælder, nemlig dem hvor vi har fået parallelaftaler,” siger Peter Arnt Nielsen og fortsætter:

”Det betyder, at Danmark i praksis er totalt isoleret i det europæiske og internationale samarbejde,” tilføjer han og peger på, at samtlige lande i EU er med i det civilretslige samarbejde undtagen Danmark, der har fået to parallelaftaler forhandlet hjem.

Parallelaftaler er fremtidsgisninger
Og netop muligheden for at lave parallelaftaler blev også diskuteret ved konferencen i Landstingsalen på Christiansborg tirsdag. Og her gjorde professor ved Københavns Universitet Peter Pagh det klart, at ingen ved, hvilke eller hvor mange parallelaftaler Danmark kan forhandle sig til, hvis det bliver et nej 3. december. 

”Det er en gisning om fremtiden. Parallelaftaler kræver to parter. Hvad den anden part siger, beror på den anden parts interesser – og den anden part her er EU's medlemsstater, Kommissionen og EU's institutioner. At sige på forhånd, at de vil sige ja til noget, mener jeg ikke, at man kan. Man kan håbe og tro og gætte, men man ved det ikke. Det, vi stemmer om, er ensidige beføjelser,” siger han.

En stor del af debatten om retsforbeholdet gælder Danmarks deltagelse i Europol, som vi står til at ryge ud af, hvis vi ikke får en tilvalgsordning eller alternativt får en parallelaftale. Peter Pagh har svært ved at forstå, hvorfor hele retsforbeholdet skal til afstemning, når der foreligger en anden mulighed.

”Fordi det er en ensidig beføjelse, kunne vi godt have valgt en anden model. Vi kunne have valgt at sige, at vi tager Europol og politisamarbejdet og tilslutter os på de områder sammen med Schengen. Men at vi ikke ville tage de andre med, hvis der ikke var politisk ønske om det,” siger han og fortsætter:

”Det havde der intet været i vejen for. Og i tilfælde af et nej skal man lige huske, at den mulighed fortsat står,” siger han og henviser til, at der er mulighed for at udskrive en folkeafstemning, hvor danskerne kun skal tage stilling til deltagelse i politisamarbejdet.