Analyse: 30 år efter Murens fald er Europa ved at lukke døren mod øst

UDVIDELSE: Frankrig, Holland og Danmark begår en "historisk fejl" ved at løbe fra EU's løfter til landene på Vestbalkan, siger kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Hvad er argumenterne for og imod, at det europæiske samarbejde skal vokse videre?

Diskussionen om EU og navnestriden med Grækenland har i mange år skabt voldsom debat i Nordmakedonien. Her en demonstration foran EU's kontor i Skopje i 2017.
Diskussionen om EU og navnestriden med Grækenland har i mange år skabt voldsom debat i Nordmakedonien. Her en demonstration foran EU's kontor i Skopje i 2017.Foto: Ognen Teofilovski/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: "Giv ikke op! Jeg forstår fuldstændig jeres frustration, for I har gjort jeres del – og vi har ikke gjort vores."

Sådan sagde formanden for Det Europæiske Råd, polakken Donald Tusk, da han 18. oktober afrundede, hvad der meget vel kan have været hans sidste EU-topmøde som manden for bordenden blandt de europæiske ledere.

Beskeden var til to lande på det vestlige Balkan: Nordmakedonien og Albanien. De to lande troede nemlig, at de europæiske ledere under dette topmøde ville give startskuddet til forhandlinger om deres optagelse i EU. Men sådan skulle det ikke gå.

"Begge lande har ret til at åbne forhandlinger med EU fra i dag. De er klar. Desværre er der nogle få medlemslande, som ikke er klar endnu. Det er derfor, vi ikke kunne tage en positiv beslutning," konstaterede Tusk tørt. For derefter meget usædvanligt at tilføje:

Begge lande har ret til at åbne forhandlinger med EU fra i dag. De er klar. Desværre er der nogle få medlemslande, som ikke er klar endnu (...) Personligt mener jeg, at det var en fejltagelse.

Donald Tusk
EU's rådsformand

"Personligt mener jeg, at det var en fejltagelse."

Både Nordmakedonien og Albanien havde al mulig grund til at tro, at det var nu, de skulle begynde mange års forhandlinger om en dag at blive medlemmer af EU. I over et år har de europæiske institutioner nemlig anbefalet at gå i gang, men nogle af Unionens medlemslande var ikke klar alligevel.

Et af dem var Danmark (primært i forhold til Albanien) og et andet var Holland – men langt det vigtigste nej kom fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Den franske leder vil slet ikke høre tale om mere udvidelse lige foreløbig. Det fik EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til at gå endnu videre med sin utilfredshed og skuffelse end Donald Tusk:

"Flertallet af Det Europæiske Råd ville gerne have gjort det, men visse medlemslande var endnu ikke klar til det. Det er en alvorlig historisk fejl," sagde Juncker.

 

En "mærkelig prioritering" for Danmark
Ordene fra de to afgående topchefer i Den Europæiske Union er værd at dvæle ved et øjeblik. Det er ikke så tit, at institutionerne i Bruxelles giver den franske præsident sådan en skideballe i fuld offentlighed – og at noget af den ovenikøbet også sigter på Danmarks statsminister.

Ugen efter EU-topmødet rejste Juncker og Tusk ned til Europa-Parlamentets månedlige samling i Strasbourg, hvor de fortsatte med at skælde ud over beslutningen. Formændene for de fleste politiske grupper i Parlamentet sluttede sig skarpt til kritikken.

Men hvorfor egentlig alt det her hastværk med at blive endnu flere lande? Hvorfor i alverden begynde at forhandle om optagelse af to fattige og muligvis problematiske lande derude på Balkan? Vi har da problemer nok i forvejen med Brexit og alt muligt andet. Det mener vores statsminister i hvert fald.

Som hun sagde til Jyllands-Posten i forbindelse med topmødet i oktober, så synes Mette Frederiksen, at det er en "mærkelig prioritering" at begynde at tale om Albanien af alle lande. Faktisk er det ifølge statsministeren et eksempel på et europæiske samarbejde, der er "frakoblet den verden, vi er en del af."

Kritikerne kan måske nok have ret i, at Albanien er både ludfattigt og korrupt. Og er optagelsen af alle de der 'nye' lande (især mod øst) måske ikke gået lidt for hurtigt; begyndende med den store østudvidelse med otte lande i 2004, fulgt af Rumænien og Bulgarien i 2007 og senest Kroatien i 2013? Vi har jo altså ærlig talt konstateret masser af problemer, lige fra galoperende korruption til underminering af retsstaten rundt omkring.

Lad os hellere lukke døren, indtil det går bedre med de lande, og indtil det nuværende EU fungerer bedre – når altså briterne engang finder vejen ud. Det er stort set, hvad Frankrigs præsident siger: Vi har andet at tage os til! EU skal reformeres, have en økonomisk 'regering', redde klimaet, styre indvandringen og lede den demokratiske verden, når nu USA ikke vil – og så videre …

Kan man stole på Europa?
Det er alt sammen fornuftige argumenter. Men der er også en anden side af denne sag. Det er den, både EU's institutioner og det store flertal af medlemslandenes regeringer er så bekymrede over i øjeblikket: Hvis EU smækker døren i nu, så er det et brud med årtiers østpolitik, der efter Murens Fald gjorde EU til det, som det er i dag.

Over for landene på Vestbalkan – men også for lande som Ukraine og Moldova – har Den Europæiske Union gjort meget ud af at vise sig som alternativet til Ruslands kreds af magt. Nato var forsvaret, og EU var alt det andet: livet, den sociale udvikling, velstanden. Det frie Europa, hvor der altid ville være plads til nye medlemmer, så længe de dyrker demokrati og fri markedsøkonomi.

Pointen fra Juncker og Tusk og de andre er den her: Hvis man ikke kan stole på EU's løfter, hvad er det europæiske samarbejde så værd i resten af verdens øjne? Og hvis der ikke er en plads til de lande her hos os, skal de så i stedet satse på alliancer med Rusland eller andre lande, der ikke nødvendigvis vil os det godt?

Det kan godt være, at Emmanuel Macron, Mette Frederiksen eller andre fortryder det lige nu, men EU har faktisk i årevis lovet landene på Vestbalkan, at de hører til hos os. At bryde de løfter har konsekvenser.

"Det er ikke alene uretfærdigt; det er også skadeligt," sagde den albanske regeringsleder, socialdemokraten Edi Rama, til Politiken her i weekenden.

Levn efter Eksjugoslaviens blodige borgerkrig
Kroatien kom ind i 2013. Montenegro åbnede forhandlinger om optagelse i 2012. I 2014 var det Serbiens tur til at åbne forhandlinger. Og sidste år fik så både Albanien og Nordmakedonien et klokkeklart løfte fra EU om, at forhandlingerne ville kunne begynde her i 2019.

I tilfældet Makedonien skete det efter en historisk aftale, der sidste år gjorde en ende på årtiers strid med Grækenland om landets navn. Det er derfor, landet nu hedder Nordmakedonien.

Det kompromis om en strid, der var et pinagtigt levn efter Eksjugoslaviens blodige borgerkrig og opløsning, kostede blod, sved og tårer for regeringerne i både Grækenland og Nordmakedonien. Nu betyder EU's afvisning så, at både den nordmakedonske regering og hele aftalen om den skrøbelige region ved de græske grænser er i fare.

Beviset på det kom lige med det samme efter sidste uges topmøde: Allerede dagen efter var Nordmakedoniens regeringsleder, Zoran Zaev, under så hårdt pres, at han valgte at udskrive valg før tid. Det bliver 12. april næste år.

Det vil være et valg, som han risikerer at tabe til landets nationalkonservative oppositionsparti, VMRO-DPMNE. Det er et parti, der ikke bryder sig synderligt om kompromiser med grækerne eller med EU.

Serbien spiller på heste i både øst og vest
Og hvad med Albanien? Korruption og organiseret kriminalitet er der mere end nok af i Europas fattigste land – men det bliver jo ikke et mindre problem for albanernes naboer, bare fordi EU beslutter sig for at skrue ned for samarbejdet med dem.

"Jeg forstår de indenrigspolitiske faktorer, der er på spil i Frankrig, Holland og Danmark. Alle tre lande har indre kræfter, som ønsker at bruge potentielle fremtidige medlemslande og give indtrykket af, at vi er en trussel. Men at vakle på grund af dem gør intet godt for fremtiden for vores land eller vores kontinent," siger Edi Rama til Politiken:

"Min virkelige frygt er, at opbremsningen vil svække den offentlige støtte til reformprogrammet, ikke alene i mit land, men over hele Balkan."

Sådan er der så meget. Der er for eksempel også Serbien – det store og vigtige balkanland, der som nævnt begyndte at forhandle om optagelse i EU for fem år siden. Hvad laver serberne lige nu?

De er såmænd ved at forhandle en aftale med den såkaldte Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) – en organisation opfundet af Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at samle nabolande som Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan og Armenien.

Formålet er at vise lande i Ruslands interessesfære, at der er andre muligheder end Den Europæiske Union. 'Kast blikket mod øst', lyder opfordringen fra Putin. Og det gør Serbien så. Man kan jo lige så godt spille på to heste, især hvis den der EU-hest ikke er til at regne med mere.

Hvor længe mon der går, før andre lande i regionen gør det samme?

Problemer forsvinder ikke, fordi man lukker døren
Balkan har altid været en krudttønde i Europas sydøstlige hjørne og kan blive det igen, hvis vi glemmer det eller taber interessen. Det viser vores egen historie. Se bare, hvor Første Verdenskrig begyndte. Det er det, som Jean-Claude Juncker mener, når han taler om en "historisk fejltagelse".

Det kan godt være, at Emmanuel Macron er træt af evindelige udvidelser mod øst, mens nationalismen vokser i vest. Og det kan også godt være, Mette Frederiksen synes, at alt det der med Nordmakedonien og især Albanien lyder meget fjernt fra Aalborg. Men så er det heller ikke længere væk. Og det er en beslutning, der berører Danmarks sikkerhed.

Måske er det rigtigt, at Den Europæiske Union ikke kan tåle at lukke flere fattige og problemfyldte lande ind i fællesskabet. Måske har vi virkelig nået smertegrænsen.

I så fald skal vi bare også være klar til at se i øjnene, at vores østlige nabolag vil forandre sig og måske blive endnu mere usikkert, end det er i dag. Den slags forsvinder ikke, bare fordi man lukker døren eller bygger en mur.

Det er måske værd at tænke over, her, hvor vi om et par uger fejrer 30-året for Berlinmurens fald.

Dokumentation

DEN EUROPÆISKE UNIONS VENTEVÆRELSE

Lande i forhandling om EU-medlemskab:

  • Tyrkiet (siden 2005)
  • Montenegro (siden 2012)
  • Serbien (siden 2014)

 Lande, der er kandidater til EU-medlemskab:

  • Nordmakedonien
  • Albanien

 Lande, der ønsker at blive kandidater:

  • Bosnien-Hercegovina
  • Kosovo
  • Ukraine
  • Georgien

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

0:000:00