Anmeldelse: Ny debatbog er præget af en sund mistillid til demokratiet

ANMELDELSE: 'Demokrati i totalstaten' påviser totalstaten som en snigende realitet og samler nogle af Peter Kurrild-Klitgaards bedste klummer i en stærk tematisk sammenhæng, skriver historiker Christian Egander Skov.

Altingets vurdering: 4/6

Peter Kurrild-Klitgaard har gennem mange år – rigtig mange år – været en af de centrale skikkelser i den borgerlige idédebat, kendt både som ung liberalkonservativ aktivist i 80’erne, professor i statskundskab og klummeskribent.

Bogen 'Demokrati i totalstaten', som Kurrild-Klitgaard selv har redigeret, samler nogle af de bedste af disse.

Lad os tage vurderingen før substansen.

Det kan være en betænkelig affære at udgive korte og aktualitetsprægede klummer i bogform. Mellem permerne forvandles klummen fra et udsagn i øjeblikket til et udsagn, der må hævde en general relevans.

Når 'Demokrati i totalstaten' er en god bog, skyldes det ikke kun det åbenlyse, at Peter Kurrild-Klitgaard skriver godt. Han er en af de få, der nemt, forståeligt – og tilpas polemisk – kan gøre rede for politiske og ideologiske sammenhænge og løfte debatten. Det skyldes også den stærke tematiske sammenhæng klummerne i mellem.

De belyser hver for sig og samlet et emne, der står centralt i den liberale samfundskritik i det hele taget: spørgsmålet om statsapparatets uhæmmede vækst og invasive adfærd under demokratiet; altså spørgsmålet om, hvordan et system, der er funderet på frihed og anerkendelse af visse grundlæggende frihedsrettigheder, alligevel snapper stadig større lunser af denne frihed.

Kurrild-Klitgård skriver i indledningen: ”vores moderne altomfattende demokrati med allestedsnærværende velfærdsstat [er] i virkeligheden… baseret på en række præmisser, som i bedste fald ikke alle sammen kan opfyldes hele tiden, og som i værste fald ikke blot slet ikke kan opfyldes, men hvis efterstræbelse decideret truer med at trække tæppet væk under ting, som de fleste ellers sætter pris på: frihed, retssamfund og velstand.”

Totalstatens snigende realitet 
Bogens mest interessante indlæg er således dem, der søger at påvise totalstaten som en snigende realitet og dem, der anfører forudsætningerne for denne udvikling.

Helt grundlæggende bygger Kurrild-Klitgaards analyse på påpegningen af den afstand, der er mellem den omfattende ekspertise, vi ofte tiltror statsmagten –og som statsmagten tiltror sig selv – og så omfattende uvidenhed, der i virkeligheden bestemmer den politiske stillingtagen ikke blot hos politikere og embedsmænd men også hos vælgerne.

Selvom demokratiet er den bedste af alle styreformer, er det netop kendetegnet ved grad af overmod, som bygget på en naiv optimisme på menneskets vegne. Vi tror det bedste og afviser egennyttemaksimering såvel som et reelt og et legitimt motiv hos vælgere og politikere. Men sagen er, påpeger Kurrild-Klitgaard – med hjemmel i den såkaldte Public-choice-skole inden for politologien – at vi må antage, at politiske aktører agerer på samme måde i den politiske sfære, som man gør på et marked.

Der er kort sagt ingen grund til at tro, at det menneske, der lige har været i supermarkedet for at købe en god rød bøf, pludseligt bliver et andet menneske, når han står i stemmeboksen. Men det er ikke desto mindre, hvad vi forventer.

På den måde kan man sige, at det Kurrild-Klitgaard kalder totalstaten, er vokset frem i ly af en myte om, hvordan demokratiet fungerer. I hovedsagen følger Demokrati i totalstaten den analyse, der allerede blev fremlagt i 1944 af økonomen og filosoffen F.A. Hayek i bogen Vejen til trældom, som blev skrevet som en advarsel til ”socialister i alle partier”.

Sund mistillid til demokratiet 
Kurrild-Klitgaard er præget af en sund mistillid til demokratiet og dets institutioner. Ja, jeg sagde sund. For lige som tillid mellem mennesker og tiltro til institutionerne er afgørende for et frit samfund, er mistillid fundamentalt, fordi det hjælper os til at afgrænse det politiskes sfære.

Spørgsmålet er så om trældom og totalstat er rimelige måder at beskrive livet i velfærdsstaten? De konkrete eksempler, Kurrild-Klitgaard fremhæver, drejer sig bl.a. om påbuddet om sikkerhedssele i bilen og den slags. Principielt forkert? Måske. Totalstat? Ikke overbevist. Trældom? Næppe.

Læsningen af Demokrati i totalstaten fik mig til at tænke på en mere generel pointe om den borgerlige kritik af velfærdsstaten. Den har en tendens til at falde tilbage på enten et forvrænget billede af den status quo, som et fåtal genkender, eller blot hævde, at velfærdsstaten er principielt forkert, fordi den træder højt besungne principper om frihed under fode.

Det er en argumentation, der taler til de allerede overbeviste – og de er som Kurrild-Klitgaard selv har påvist ganske få.

Dette er måske grunden til, at man sjældent skal bruge lang tid sammen med liberale, før man forstår, at de egentlige ikke tror på muligheden af at udfordre ”velfærdskoalitionen”, de 2/3 af befolkningen der gennem job eller ydelser er købt og betalt til at holde af det bestående. Selvom Kurrild-Klitgaard afslutningsvis anviser nogle institutionelle tiltag, der kan afhjælpe misæren, så er man ikke helt fri af nederlagsstemningen.

Bevares, det bliver bogen ikke ringere af. Men hvad danske borgerlige mangler, er nok i højere grad at sætte ord på, hvad det gode liv er, og hvordan et samfund præget af lokale institutioner og personlig myndighed er befordrende for et sådant liv – i modsætning til totalstaten.

Peter Kurrild-Klitgaard: Demokrati i totalstaten, 241 sider, Cepos

-----

Christian Egander Skov (født 1985) er cand.mag. i historie og religionsvidenskab og har en ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen 'Konservatisme i mellemkrigstiden'.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Mediepolitik på vrangen – et studie i politisk kortsynethed Lisbeth Knudsen: Mediepolitik på vrangen – et studie i politisk kortsynethed Næste artikel Johannes Langkilde: David Trads har skrevet en fremragende bog om USA Johannes Langkilde: David Trads har skrevet en fremragende bog om USA
Live: Undervisningsministeren fortæller om åbning af skoler og institutioner

Live: Undervisningsministeren fortæller om åbning af skoler og institutioner

CORONA: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har sammen med KL og Sundhedstyrelsen indkaldt til pressemøde, hvor det forventes, at de blandt andet vil kommentere den kommende åbning af skoler, børnehaver og vuggestuer. Se med live her.