Biskopper sabler aflivning af helligdag ned: "Kortsigtet og problematisk"

Hos overhovederne i den danske folkekirke er man skuffet over ikke at være spurgt til råds, inden den nye regering foreslog at afskaffe en helligdag. Beslutningen vækker skuffelse, undring og bekymring.

Roskilde-biskop Ulla Thorbjørn Hansen er en af de biskopper, der over for Altinget erklærer sig uenig i forslaget om at afskaffe en helligdag.
Roskilde-biskop Ulla Thorbjørn Hansen er en af de biskopper, der over for Altinget erklærer sig uenig i forslaget om at afskaffe en helligdag.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Den nye regerings forslag om at afskaffe en helligdag er mildest talt blevet taget dårligt imod hos flere af landets biskopper.

Det kom "som et lyn fra en klar himmel", lyder det fra en biskop, mens andre er frustrerede over, at folkekirken ikke er blevet involveret i processen.

Bekymringer over kommende konfirmationer fylder også hos flere af de kirkelige overhoveder.

Statsminister Mette Frederiksen (S) forklarede på pressemødet for præsentationen af regeringsgrundlaget, at det ”givetvis” er store bededag, der står for skud, når en helligdag fra 2024 skal slettes fra kalenderen.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at beslutningen er blevet truffet på baggrund af Putins krig i Ukraine.

"Truslen er rykket tættere på. For at finansiere de øgede udgifter til Forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024. Danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed," lyder det i regeringens politiske rettesnor.

Nedenfor kan du læse seks biskoppers reaktion på nyheden.

"Samtidig med, at mennesker i stigende grad søger efter fred, ro og fordybelse, vil det være forkert at afskaffe store bededag, der blev indført helt tilbage i 1686.

Vi har brug for helligdagene til at stå af hverdagens hektiske arbejdstempo og få ro til åndelig fordybelse. En sådan mulighed giver store bededag os."

0:000:00